Job 41:16

Original Norsk Bibel 1866

For dens Høihed grue de Stærke; fordi den sønderbryder (Alt), rense de sig fra Synd.

Tilleggsressurser

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 89%

    17 Antaster (Nogen) den med Sværd, (da) bestaaer det ikke, (ei heller) Spyd, Kastegevær eller Pantser.

    18 Den agter Jern som Straa, Kobber som raaddent Træ.

  • 83%

    14 Dens Kjøds Stykker hænge ved (hverandre); det er fast paa den, det kan ikke bevæges.

    15 Dens Hjerte er fast som en Steen, ja fast som et Stykke af den underste (Møllesteen).

  • 74%

    23 Den gjør, at Stien skinner efter den, saa man maatte holde Afgrunden for graa.

    24 Der er Ingen, som kan lignes ved den paa Jorden, den, som er skabt (til at være) uden Rædsel.

  • 70%

    10 Thi dersom de falde, kan den Ene opreise sin Staldbroder; men vee den, som er ene! naar han falder, er der ingen Anden til at opreise ham.

    11 Ogsaa, naar To ligge (sammen), da have de Varme, men hvorledes kan Een alene blive varm?

    12 Og om Een vilde overvælde ham, kunde To staae imod ham; og den tredobbelte Traad sønderrives ikke hasteligen.

  • 38 naar Støvet bliver støbt til at vorde fast, og Klimperne hænge (ved hverandre)?

  • 9 Deres Vinger vare sammenføiede, den ene til den anden; de vendte ikke om, naar de gik, de gik hver lige for sig.

  • 23 Og under den udstrakte Befæstning (stode) deres Vinger lige (op), den ene hos den anden; der vare to paa hver, som skjulte deres Kroppe her, og to paa hver, som skjulte deres Kroppe der.

  • 67%

    6 (Dens) stærke Skjolde ere prægtige, (hvert af dem) er tillukket (som) med et fast Segl.

    7 Det ene er (saa) nær ved det andet, at der ikke kan komme Veir imellem dem.

  • 30 Vandet skjuler sig som en Steen, og Afgrunden holder sig tilsammen ovenpaa.

  • 67%

    1 Der er Ingen (saa) grum, at han tør opvække den, og hvo er da den, der vilde bestaae for mit Ansigt?

    2 Hvo er kommen mig tilforn, at jeg skulde betale (ham det)? hvad der er under al Himmelen, det er mit.

  • 67%

    25 (Anlangende) dette store og vide (og) brede Hav, der vrimler det, og der er ikke Tal paa, der ere levende (Fiske), de smaae med de store.

    26 Der gaae Skibene, (der er) Leviathan, som du dannede at lege derudi.

  • 17 Og før det ene nær til det andet, (at de blive) til eet Træ, og de skulle være (tilsammen) forenede i din Haand.

  • 67%

    17 (Træer, som give) Skygge, skjule den, (ethvert med) sin Skygge; Vidierne ved Bækken ere omkring den.

    18 See, den kan med Vold tilbageholde en Flod (og) haster ikke, den fordrister sig til at kunne opøse Jordanen med sin Mund.

  • 66%

    6 De vilde hjælpe, den Ene den Anden, og (den Ene) sagde til den Anden: Vær frimodig.

    7 Og en Tømmermand bestyrkede en Guldsmed, som gjorde med Hammeren (Blikket) glat, idet han slog paa Ambolten, sigende: Det er godt til at lodde med, og han befæstede det med Søm, at det ikke skulde bevæges.

  • 15 Han drager dem op allesammen med en Krog, samler dem i sit Vod og sanker dem i sit Garn; derfor skal han glæde og fryde sig.

  • 17 De have Øren, men kunne ikke høre, og der er ingen Aande i deres Mund.

  • 8 Han binder Vandet tilsammen i sine Skyer, dog brister Skyen ikke under dem.

  • 10 De lukke til med deres Fedme, de tale med deres Mund af Hovmod.

  • 8 Og et (vildt) Dyr maa gaae i (Kulen), hvor det lurer, og blive i sine Boliger.

  • 31 Og den Stærke skal blive til Blaar, og hans Gjerning til en Gnist, og de skulle begge brænde tillige, og der skal Ingen være, som udslukker.

  • 18 noget krybende Dyrs Skikkelse paa Jorden, nogen Fisks Skikkelse, som er i Vandet under Jorden,

  • 8 Og de skulle ikke fortrykke, den Ene den Anden, de skulle gaae, hver paa sin banede Vei, og de skulle falde over Vaaben, men ikke saares.

  • 29 Og de vare forenede i den nederste (Part), at de kunde iligemaade være fuldkommeligen (forenede) i den øverste (Part) med een Ring; saaledes gjorde han ved dem begge paa begge Hjørner.

  • 10 Han haver cirklet med (en vis) Skik oven over Vandet, indtil Lys med Mørke skal faae Ende.

  • 8 Faar og Øxne, dem allesammen, ja ogsaa Dyr paa Marken,

  • 18 Haver du udstrakt de (øverste) Skyer med ham, (som ere) faste som et støbt Speil?

  • 9 Du satte Grændse (for dem), derover skulle de ikke gaae, de skulle ikke igjen skjule Jorden.

  • 65%

    5 Bag og for haver du dannet mig, og lagt din Haand paa mig.

    6 Saadant at forstaae er mig (for) underligt, det er for høit, jeg kan ikke (naae) det.

  • 8 og de To skulle være eet Kjød; saa at de ere ikke længere to, men eet Kjød.

  • 6 Derfor haver Hovmod prydet dem som en Kjæde, Vold skjuler dem (som) et Smykke.

  • 17 Paa den Tid, de optøes, da blive de borte; naar det bliver hedt, da udslettes de af deres Sted.

  • 14 (naar) den forvandles som Leer, (hvori) et Segl (trykkes), og de fremstilles som et Klædebon,

  • 14 See, han nedbryder, og det skal ikke bygges, han lukker til for en Mand, og der skal ikke lukkes op.

  • 9 Maalet paa den er længere end Jorden, og Bredden (bredere) end Havet.

  • 16 Søger i Herrens Bog og læser, der fattedes ikke een af disse Ting, det Ene savnede ikke det Andet; thi min Mund, den haver budet det, og dens Aand, den haver sanket dem.

  • 3 En Dag udgyder (sin) Tale til den anden, og en Nat kundgjør den anden Vidskab.