Jobs bok 37:18
Haver du udstrakt de (øverste) Skyer med ham, (som ere) faste som et støbt Speil?
Haver du udstrakt de (øverste) Skyer med ham, (som ere) faste som et støbt Speil?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15 Veed du, naar Gud lægger (Saadant) paa dem, og naar han lader sin Skyes Lys skinne?
16 Veed du, hvorledes de tykke (Skyer) hænge (som i Vægtskaaler)? hans underlige Ting, (som er) fuldkommen i al Kundskab?
17 hvorledes dine Klæder blive varme, naar han gjør Landet stille fra Sønden?
33 Veed du Himmelens Skikke, eller kan du beskikke dens Herredømme paa Jorden?
34 Kan du opløfte din Røst til den tykke (Sky), at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?
24 Hvor er den Vei, der Lyset deles, (hvor) Østenveir adspreder sig over Jorden?
25 Hvo uddeelte Render til Vandskyl, og Vei til Lynet, (som gaaer foran) Torden?
22 Er du kommen til Sneens Forraadskammere, eller kan du see Hagelens Forraadskammere,
18 Forstaaer du (Alting) indtil Jordens (yderste) Bredde? forkynd det, dersom du kjender det altsammen.
19 Hvor er den Vei, der hvor Lyset mon boe, og hvor er Mørkheds Sted?
20 at du kunde tage (og føre) det til sit Landemærke, og at du kunde forstaae dig paa dets Huses Stier.
2 Han ifører sig Lys som et Klædebon, han udbreder Himmelen som et Gardin.
3 Han hvælver sine Sale i Vandene, han gjør de tykke Skyer (til) sin Vogn, han, som vandrer paa Veirets Vinger.
4 Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, om du kjender Forstand!
5 Hvo haver sat dens Maal, efterdi du veed det, eller hvo udstrakte Snoren over den?
37 Hvo kan tælle de (øverste) Skyer med Viisdom, og hvo kan nedlægge Himmelens Vandfald,
38 naar Støvet bliver støbt til at vorde fast, og Klimperne hænge (ved hverandre)?
29 Mon ogsaa Nogen forstaaer de tykke (Skyers) Udbredelser (og) hans Pauluns megen Brusen?
30 See, han udbreder sit Lys over dem og skjuler Havets Rødder.
29 Af hvis Liv er Frost udgangen, og hvo fødte Riimfrost under Himmelen?
30 Vandet skjuler sig som en Steen, og Afgrunden holder sig tilsammen ovenpaa.
31 Kan du binde den lystelige Syvstjerne, eller opløse Orions Reb?
11 Ogsaa fordriver han den tykke (Sky) med klar (Luft), han adspreder Skyen ved sit Lys.
11 eller Mørket, (saa) du kan ikke see, og Vandets Mangfoldighed bedækker dig.
12 Er ikke Gud i den høie Himmel? og see det Øverste af Stjernerne, hvor høie de ere.
13 Derfor siger du: Hvad veed Gud? skulde han kunne dømme i Mørket?
14 Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke seer, og han vandrer omkring Himmelens Kreds.
19 Lad os vide, hvad vi skulle sige ham; (thi) vi kunne ikke ordentlig forestille (Noget) for Mørkheds Skyld.
5 Sku Himmelen og see, og besku (de øverste) Skyer, de ere dig for høie.
9 der jeg satte Sky til dets Klædning, og Mørkhed til dets Svøb,
12 Haver du i dine Dage budet Morgenen? haver du viist Morgenrøden sit Sted?
13 indtil den faaer taget fat paa Jordens Vinger, at de Ugudelige udrystes af den,
9 Og da vil jeg, jeg ogsaa bekjende om dig, at din høire Haand kan frelse dig.
12 (Han er den,) som gjorde Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom og udbredte Himlene ved sin Forstand.
6 Thi han taler til Snee, (sigende:) Vær paa Jorden, og til Pladskregn, (saa kommer) hans stærke (og) megen Pladskregn.
12 Han satte Mørkhed til sit Skjul, hans Paulun var trindt omkring ham; (der vare) mørke Vande (og) tykke Skyer.
8 Han binder Vandet tilsammen i sine Skyer, dog brister Skyen ikke under dem.
9 Han holder fast for (sin) Throne, han udbreder sin Sky over den.
10 Han haver cirklet med (en vis) Skik oven over Vandet, indtil Lys med Mørke skal faae Ende.
28 der han befæstede (de øverste) Skyer oventil, der han befæstede Afgrundens Kilder,
15 Den, som haver gjort Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom, og udbredte Himmelen ved sin Forstand,
16 Er du kommen til Havets Dybheder, og haver du vandret der, hvor man randsager (efter) Afgrunden?
8 som alene udbreder Himmelen og træder paa Havets Bølger,
32 Han skjuler Lyset (som) med flade Hænder, og byder derover derved, at en (Sky) kommer derimod.
12 Og han satte Mørkhed til Pauluner trindt omkring sig; der var Vandenes Forsamling (og) tykke Skyer.
13 Ved hans Aand ere Himlene deilige, hans Haand haver beredt Stangslangen.
22 Af Norden kommer Guld; (men o, hvad er der) en forfærdelig Majestæt hos Gud!
17 Han udkaster sin Iis som Mundbide; hvo kan staae for hans Kulde?
17 Og Gud satte dem i Himmelens udstrakte Befæstning, til at lyse over Jorden,