Salmenes bok 18:12
Han satte Mørkhed til sit Skjul, hans Paulun var trindt omkring ham; (der vare) mørke Vande (og) tykke Skyer.
Han satte Mørkhed til sit Skjul, hans Paulun var trindt omkring ham; (der vare) mørke Vande (og) tykke Skyer.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
13Af Skinnet, (som var) for ham, fore hans Skyer frem, (ja) Hagel og gloende Kul.
14Og Herren tordnede i Himmelen, og den Høieste udgav sin Røst; der var Hagel og gloende Kul.
12Og han satte Mørkhed til Pauluner trindt omkring sig; der var Vandenes Forsamling (og) tykke Skyer.
13Af Skinnet, som var for ham, bleve gloende Kul optændte.
14Herren tordnede af Himmelen, og den Høieste udgav sin Røst.
15Og han udskjød Pile og adspredte dem, Lyn, og forfærdede dem.
11Og han foer paa Cherub og fløi; og han fløi (hasteligen) paa Veirets Vinger.
8Ild og Hagel, Snee og Damp, du Stormveir, som udretter hans Ord!
8Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.
9Der opgik en Røg af hans Næse, og en Ild af hans Mund fortærede; der bleve Kul optændte af ham.
9Der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; der bleve Kul optændte af ham.
10Og han bøiede Himmelen og foer ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
2Sky og Mørke ere trindt omkring ham, Retfærdighed og Dom ere hans Thrones Befæstelse.
3Ild gaaer foran hans Ansigt og stikker Ild paa hans Fjender trindt omkring.
4Hans Lyn oplyser Jorderige; Jorden seer det og bæver.
5Bjergene smelte som Vox for Herrens Ansigt, for den ganske Jords Herres Ansigt.
30Og Herren skal lade høre sin majestætiske Røst, og lade see, (at han) nedlader sin Arm i (sin) Vredes Grumhed og med en fortærende Ildslue, med Adspredelse og Vandskyl og Hagelstene.
4Og (hans) Skin var som Lyset, (der gik) ham tvende Horn af hans Haand, og der var hans Styrkes Skjul.
5Pestilentse gik frem for hans Ansigt, og gloende Gløder udkom fra hans Fødder.
32Han gjorde deres Regn til Hagel; Ildslue var i deres Land.
17Vandene saae dig, Gud! Vandene saae dig, de vare bange, ja, Afgrundene bevægedes.
18De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave (Tordens) Lyd, ja, dine Pile maatte fare frem.
48Og han overantvordede deres Dyr til Hagelen, og deres Fæ til Gløder.
5Bjergene skjælve for ham, og Høiene smelte, og Jorden hæver sig for hans Ansigt, og Jorderige og Alle, som boe derpaa.
6Hvo kan staae for hans Fortørnelse, og hvo kan bestaae for hans grumme Vrede? hans Grumhed er udøst som en Ild, og Klipperne sønderbrydes for ham.
32Han skjuler Lyset (som) med flade Hænder, og byder derover derved, at en (Sky) kommer derimod.
11Ogsaa fordriver han den tykke (Sky) med klar (Luft), han adspreder Skyen ved sit Lys.
14Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke seer, og han vandrer omkring Himmelens Kreds.
14Min Gud! sæt dem som et Hjul, som Avner for Veiret.
23Og Mose rakte sin Kjep op mod Himmelen, og Herren lod tordne og hagle, og der foer Ild over Jorden; og Herren lod regne Hagel over Ægypti Land.
24Og der blev Hagel og Ild, som slog omkring sig midt i Hagelen, saare svar, saaledes som der ikke havde været i ganske Ægypti Land, fra den Tid det havde været et Folks Land.
13Naar han udgiver Røsten, er Vandenes Mangfoldighed i Himmelen, og han kan opdrage Damp fra Jordens Ende; han gjorde Lynet (tilligemed) Regnen, og udførte Veir af sine Liggendefæ.
9Han holder fast for (sin) Throne, han udbreder sin Sky over den.
3Han lader den gaae ret frem under al Himmelen, og hans Lys er over Jordens Vinger.
21Og nu seer man ikke Lys, som er klart i de (øverste) Skyer, (men) naar Veiret gaaer over, da renser det dem.
22Af Norden kommer Guld; (men o, hvad er der) en forfærdelig Majestæt hos Gud!
16naar han udgiver Røsten, (er der) et Bulder af Vande i Himmelen, og han drager Damp op fra Jordens Ende; han gjør Lynet (tillige) med Regnen, og udfører Veiret af sine Liggendefæ.
6Thi han taler til Snee, (sigende:) Vær paa Jorden, og til Pladskregn, (saa kommer) hans stærke (og) megen Pladskregn.
26der han gjorde Regnen (en vis) Skik, og Vei til Lynet, (som gaaer) foran Torden,
7Herrens Røst udhugger Ildsluer.
14Og han ledede dem om Dagen ved en Sky, og den ganske Nat ved Ildens Lys.
6Lad lyne flux og adspred dem, udkast dine Pile og forfærd dem.
17Han udkaster sin Iis som Mundbide; hvo kan staae for hans Kulde?
18Han sender sit Ord og smelter dem, han lader sit Veir blæse, saa flyde Vandene hen.
18Haver du udstrakt de (øverste) Skyer med ham, (som ere) faste som et støbt Speil?
21Der ere skarpe Skaar under den, den strøer spidse (Stene under sig) paa Dynd.
6Han skal lade regne over de Ugudelige Strikker; Ild og Svovel og et vældigt Stormveir skal blive deres Kalks Deel.
7Han gjør, at Damp opstiger fra Jordens Ende, han gjør Lynet til Regnen, han udfører Veiret af sine Forraadskammere,
4Og Bjergene skulle smelte under ham, og Dalene revne som Vox for Ilden, som Vand, der flyder nedad.
3Han hvælver sine Sale i Vandene, han gjør de tykke Skyer (til) sin Vogn, han, som vandrer paa Veirets Vinger.