Jobs bok 21:10
Hans Tyr befrugter og bortkaster ikke (Sæden), hans Ko kalver og er ikke ufrugtbar.
Hans Tyr befrugter og bortkaster ikke (Sæden), hans Ko kalver og er ikke ufrugtbar.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8Deres Sæd er stadfæstet for deres Ansigt med dem, og deres Afkom er for deres Øine.
9Deres Huse have Fred uden Frygt, og Guds Riis er ikke over dem.
11De udsende deres unge Børn som en Faarehjord, og deres Børn springe.
1Kan du jage Rov til en gammel Løve og opfylde de unge Løvers Liv,
2naar de lægge sig ned i (deres) Boliger (og) blive i Hulen til at lure?
3Hvo kan berede Ravnen dens Spise, naar dens Unger skrige til Gud, (naar) de fare hid og did, fordi de have Intet at æde?
4Veed du Tiden, naar Steengjederne føde? haver du taget vare paa, naar Hinderne ville føde?
38Og han velsignede dem, og de bleve saare formerede, og han formindskede ikke deres Fæ.
6Og en Ulv skal holde sig til et Lam, og en Parder ligge hos et Kid, og en Kalv og en ung Løve og fedt (Qvæg) tilhobe, og en liden Dreng skal drive dem.
7Og en Ko og en Bjørn skulle gaae i Græs, deres Affødninger skulle ligge hos hverandre, og en Løve skal æde Straa som en Oxe.
5Thi ogsaa en Hind paa Marken fødte og maatte forlade (sine Kalve), fordi der ikke var Græs.
13at vore Hjørner maae være fulde og kunne udgive et Forraad af Spise efter det andet, (at) vore Faar kunne føde tusinde, (ja) føde ti tusinde paa vore Gader;
14(at) vore Øxne kunne være (vel) beladte, (at der skeer) intet Indbrud, ei heller Udførsel, ei heller Klagemaal paa vore Gader.
21Og det skal skee paa den samme Dag, (da) skal en Mand lade en Qviekalv og to Faar leve.
18Hvor sukker Qvæget! Øxnenes Hjorde ere forvildede, thi de have ingen Føde, (ja) Faarehjordene ere ogsaa ødelagte.
9Jeg vil ikke tage en Stud af dit Huus, (ei heller) Bukke af dine Stier.
4Der, hvor ingen Øxne er, der er Krybben reen, men ved Oxens Kraft er meget Indkomme.
7Du gjør, at han hersker over dine Hænders Gjerninger, du haver lagt Alting under hans Fødder,
15Kan du troe den til, at den skulde føre dig din Sæd hjem og samle (den) i din Lade?
16(Haver du gjort) Strudsens Vinge, (hvorover) den fryder sig, eller Storkens Vinge og Fjædre?
26Der skal Ingen være, som utidig føder, eller ufrugtsommelig i dit Land; jeg vil lade dig fylde dine Dages Tal.
21Thi Hyrderne ere ufornuftige og søgte ikke Herren; derfor handle de ikke klogeligen, og al deres Fødes (Hjord) er adspredt.
28Hvad enten det er Oxe eller Faar, da skal man ikke slagte det paa een Dag med sin Affødning.
23Du skal grandt kjende dine Faars Skikkelse; sæt dit Hjerte til Hjordene.
24Hans Kar vare fulde af Melk, og Marven i hans Been var vædskefuld.
4Velsignet skal din Livsfrugt være, og dit Lands Frugt og dit Fæes Frugt, dine Øxnes Affødning og dit smaae Qvægs megen Yngel.
20Salige ere I, som saae hos alle Vande, I, som udlade Oxens og Æselets Fod (derhen)!
15Kameler, som gave at die, og deres Føl, tredive; Køer fyrretyve og Øxne ti, Aseninder tyve og ti Føl.
14Du skal være velsignet fremfor alle Folk; der skal ingen ufrugtbar Han eller Hun være iblandt dig eller iblandt dit Fæ.
23De skulle ikke bemøie sig forgjæves og ei føde til Forskrækkelse; thi de ere deres Sæd, som ere velsignede af Herren, og deres Afkom med dem.
23Da skal han give din Sæd, hvormed du skal saae Jorden, Regn, og Brød af Jordens Indkomme, og det skal være fedt og saftigt; han skal føde dit Fæ paa den samme Dag paa en bred Eng.
24Og Øxnene og Folerne, som arbeide Jorden, skulle æde reent Foder, som er kastet med Skuffe og med Kastestovl.
10(Vilde) Dyr og alt Qvæget, Orme og flyvende Fugle!
41Og det skede, der al den tidlige Faarenes Løb var, da lagde Jakob Kjeppene for Faarenes Øine i Renderne, at de skulde undfange ved Kjeppene.
5See, som vilde Æsler i Ørken ere de udgangne til deres Gjerning, de stode aarle op efter Føde; (paa den) slette Mark er Brød for dem (og) for (deres) Drenge.
20Og de magre og stygge Køer aade de syv første fede Køer.
10Naar Nogen flyer til sin Næste Asen eller Oxe eller Lam eller noget Bæst at forvare, og det døer, eller det fordærves, eller det bortføres, at Ingen det seer,
36Eller var det vitterligt, at den Oxe pleiede tilforn at stange, og dens Eiermand vilde ikke forvare den, da skal han visseligen betale Oxe for Oxe, og den døde skal han have
5Mon et vildt Æsel skryder over Græsset? eller skulde en Oxe brøle over sit Foder?
8Og et (vildt) Dyr maa gaae i (Kulen), hvor det lurer, og blive i sine Boliger.
10Du skal ikke pløie med en Oxe og med et Asen tillige.
31en (Hest), som er anbunden om Lænderne, en Buk, og en Konge, som Ingen (tør) staae op imod.
27Dræber med Sværd alle dens Stude, fører dem ned til Slagten; vee over dem! thi deres Dag er kommen, deres Hjemsøgelses Tid.
33Derom forkynder hans Torden; ogsaa Fæet (forkynder) om det, som opstiger (af Jorden).
4Og de Ældste af den samme Stad skulle føre Qvien ned til en skarp Dal, som ikke arbeides eller saaes udi; og der i Dalen skulle de hugge Halsen af Qvien.
17Thi Figentræet grønnes ikke, og der er ikke Grøde i Viintræerne, Olietræets Frugt slaaer feil, og ingen af Agrene giver Spise; man skiller Faarene fra Stien, og der skulle ikke være Øxne i Staldene.
31Enten den stanger en Søn, eller den stanger en Datter, da skal ham skee efter denne Dom.
19Alt det, som aabner Moders Liv, hører mig til; og alt dit Fæ skal ihukommes, som aabner (Moders Liv, være sig) Oxe eller Lam.
10Thi den faste Stad (skal blive) eenlig, den (deilige) Bolig skal være bortkastet og forladt som Ørken; der skulle Kalve gaae i Græs, og der skulle de ligge og fortære dens Qviste.