Ordspråkene 14:4

Original Norsk Bibel 1866

Der, hvor ingen Øxne er, der er Krybben reen, men ved Oxens Kraft er meget Indkomme.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Kor 9:9-9 : 9 Thi der er skrevet i Mose Lov: Du skal ikke binde Munden til paa en Oxe, som tærsker. Er det Øxnene, Gud sørger for? 10 eller siger han det sikkerligen for vor Skyld? thi for vor Skyld er der skrevet, at den, som pløier, bør pløie med Haab, og den, som tærsker, (bør tærske) for at blive deelagtig i sit Haab. 11 Dersom vi have saaet for eder de aandelige Ting, er det noget Stort, om vi høste eders timelige Ting?
  • Ordsp 13:23 : 23 Der er megen Mad i de Armes nyopdyrkede Land, men der er den, som omkommer, fordi (han) ikke (vil gjøre) Ret.
  • Amos 4:6 : 6 Derfor haver jeg, jeg ogsaa givet eder rene Tænder i alle eders Stæder, og Mangel paa Brød i alle eders Steder; dog omvende I eder ikke til mig, siger Herren.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 4 Du skal ikke binde Munden til paa en Oxe, naar den tærsker.

  • 75%

    13 at vore Hjørner maae være fulde og kunne udgive et Forraad af Spise efter det andet, (at) vore Faar kunne føde tusinde, (ja) føde ti tusinde paa vore Gader;

    14 (at) vore Øxne kunne være (vel) beladte, (at der skeer) intet Indbrud, ei heller Udførsel, ei heller Klagemaal paa vore Gader.

  • 73%

    23 Da skal han give din Sæd, hvormed du skal saae Jorden, Regn, og Brød af Jordens Indkomme, og det skal være fedt og saftigt; han skal føde dit Fæ paa den samme Dag paa en bred Eng.

    24 Og Øxnene og Folerne, som arbeide Jorden, skulle æde reent Foder, som er kastet med Skuffe og med Kastestovl.

  • 23 Du skal grandt kjende dine Faars Skikkelse; sæt dit Hjerte til Hjordene.

  • 3 I Daarens Mund er Hovmods Riis, men de Vises Læber skulle bevare dem.

  • 10 Hans Tyr befrugter og bortkaster ikke (Sæden), hans Ko kalver og er ikke ufrugtbar.

  • 25 Og til alle Bjerge, som (pleiede at) hakkes med Hakken, derhen skal du ikke komme af Frygt for Torne og Riis, men det skal være til at lade Øxne udi og lade Faar træde paa.

  • 70%

    35 Og naar en Mands Oxe stanger en anden Mands Oxe, at den døer, da skulle de sælge den levende Oxe og halvdele dens Værd, og den døde skulle de og halvdele.

    36 Eller var det vitterligt, at den Oxe pleiede tilforn at stange, og dens Eiermand vilde ikke forvare den, da skal han visseligen betale Oxe for Oxe, og den døde skal han have

  • 7 af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ei heller den, som binder Neg, sin Kjortelflig.

  • 20 Salige ere I, som saae hos alle Vande, I, som udlade Oxens og Æselets Fod (derhen)!

  • 5 Et trofast Vidne lyver ikke, men et falskt Vidne udblæser Løgn.

  • 11 Gods af Forfængelighed skal formindskes, men hvo, som samler med Haanden, skal formere det.

  • 11 Den, som dyrker sit Land, skal mættes med Brød, men den, som jager efter unyttige (Ting), fattes Forstand.

  • 10 Du skal ikke pløie med en Oxe og med et Asen tillige.

  • 69%

    23 I alt smerteligt (Arbeide) er der Fordeel, men (hvor der ikkun ere) Læbers Ord, (der kommer det) aleneste til Mangel.

    24 De Vises Krone er deres Rigdom, men Daarers Daarlighed (bliver) Daarlighed.

  • 14 Hvor intet Raad er, (der) maa Folket falde, hvor mange Raadgivere ere, (der) er Frelse.

  • 23 Der er megen Mad i de Armes nyopdyrkede Land, men der er den, som omkommer, fordi (han) ikke (vil gjøre) Ret.

  • 9 Thi der er skrevet i Mose Lov: Du skal ikke binde Munden til paa en Oxe, som tærsker. Er det Øxnene, Gud sørger for?

  • 68%

    4 og ved Kundskab blive de inderste Kammere fulde af alt dyrebart og lifligt Gods.

    5 En viis Mand er stærk, og en forstandig Mand bestyrker (sine) Kræfter.

  • 4 Velsignet skal din Livsfrugt være, og dit Lands Frugt og dit Fæes Frugt, dine Øxnes Affødning og dit smaae Qvægs megen Yngel.

  • 3 En Svøbe hører til Hesten, og en Tømme til Asenet, og et Riis til Daarers Ryg.

  • 4 Fordi det er Vinter, vil en Lad ikke pløie; (derfor) skal han tigge om Høsten, men (skal) Intet (finde).

  • 7 Du gjør, at han hersker over dine Hænders Gjerninger, du haver lagt Alting under hans Fødder,

  • 28 Brødkorn skal stødes smaat, dog skal man ikke stedse tærske det, og man skal (ei haardeligen) knuge det med sit Vognhjul, ei heller støde det smaat med sine Ryttere.

  • 6 En Haandfuld med Rolighed er bedre end begge Næver fulde med Møie og Aandsfortærelse.

  • 33 Viisdom hviler i den Forstandiges Hjerte, men (det, som er) inden i Daarer, skal kjendes.

  • 14 da kom der et Bud til Job og sagde: Øxnene pløiede, og Aseninderne gik i Græsset ved Siden af dem.

  • 19 Hvo, som dyrker sin Jord, skal mættes af Brød, men den, som jager efter unyttige Ting, skal mættes af Armod.

  • 22 Anslag gjøres til Intet, naar der ikke er hemmeligt Raad, men hvor der ere mange Raadgivere, (der) skal det bestaae.

  • 4 Den Lades Sjæl begjærer og (faaer) ikke, men de Flittiges Sjæl skal fedes.

  • 6 I en Retfærdigs Huus er meget Gods, men der er Forstyrrelse i en Ugudeligs Indkomme.

  • 14 Et forstandigt Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund fødes med Daarlighed.

  • 4 Den, som gjør (Arbeide) med en svigefuld Haand, bliver arm, men de Flittiges Haand gjør rig.

  • 24 Der er den, som udspreder, og ham tillægges ydermere, og der er den, som holder tilbage mere, end Ret er, dog kun til Mangel.

  • 10 saa skulle dine Lader blive fulde til Mættelse, og dine Perser sprække af Most.

  • 15 det ene Hav og de tolv Oxne derunder;

  • 11 Hvo, der arbeider, ham er Søvnen sød, hvad enten han æder lidet eller meget, men den Riges Mættelse lader ham ikke sove.

  • 18 Ved Ladhed synke Bjælkerne, og naar man nedlader Hænderne, skal Huset dryppe.

  • 10 Naar Jernet bliver sløvt, og han ikke skjærper Eggen, da maa han (siden) bruge megen Styrke (dertil), men Viisdom er nyttig til at gjøre (en Ting) ret.

  • 18 Thi Skriften siger: Du skal ikke binde Munden til paa en Oxe, som tærsker; og Arbeideren er sin Løn værd.

  • 29 Den, som forstyrrer sit Huus, skal arve Veir, og en Daare (skal være) dens Tjener, (som er) viis i Hjertet.

  • 30 Jeg gik over en lad Mands Ager og over et Menneskes Viingaard, som fattedes Forstand,

  • 17 Bedre er en Ret grønne Urter, naar der er Kjærlighed hos, end en fed Oxe, naar der er Had hos.

  • 7 (Enddog) at den haver ingen Fyrste, Foged eller Regent,