Jesaja 35:6
Da skal en Halt springe som en Hjort, og den Stummes Tunge synge (med Fryd), thi Vandene ere adskilte i Ørken, og Bækkene paa den øde Mark.
Da skal en Halt springe som en Hjort, og den Stummes Tunge synge (med Fryd), thi Vandene ere adskilte i Ørken, og Bækkene paa den øde Mark.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7Og et tørt (Sted) skal blive til en Sø, og et tørstigt (Sted) til Vandkilder; i den Bolig, hvori Drager laae, skal være Hø, tilmed Rør og Siv.
8Og der skal være en banet Vei, ja en Vei, som skal kaldes Helligdommens Vei, ingen Ureen skal gaae derpaa, men den skal være for dem; den, som vandrer paa (denne) Vei, endog Daarer, skal ikke fare vild.
5Da skulle de Blindes Øine aabnes, og de Døves Øren aabnes.
35Han gjorde en Ørk til en Vandsø, og et tørt Land til Vandløb.
1Men Ørken og de tørre (Steder) skulle glæde sig derved, og den øde Mark skal fryde sig og blomstre som en Rose.
2Den skal vist blomstre, ja den skal fryde sig og synge (med Fryd); Libanons Herlighed er given den, Carmels og Sarons Prydelse; de skulle see Herrens Herlighed, vor Guds Prydelse.
3Styrker de afmægtige Hænder og bekræfter de snublende Knæ.
17De Elendige og de Fattige lede efter Vand, og (der er) intet, deres Tunge forsmægtede af Tørst; jeg, Herren, jeg vil bønhøre dem, (jeg,) Israels Gud, jeg vil ikke forlade dem.
18Jeg vil aabne Floder paa de høie (Stæder), og Kilder midt i Dalene; jeg vil gjøre Ørken til Vandsø, og det tørre Land til Vandløb.
18Og paa den samme Dag skulle de Døve høre Bogens Ord, og de Blindes Øine see af Dunkelhed og Mørke.
19Og de Sagtmodige skulle faae mere Glæde i Herren, og de Fattige iblandt Menneskene fryde sig i Israels Hellige,
19See, jeg gjør noget Nyt, nu skal det opvoxe; skulde I ikke forstaae det? ja, jeg vil gjøre Vei i Ørken, Floder i øde (Steder).
20Vilde Dyr paa Marken skulle ære mig, Drager og Strudsunger; thi jeg gav Vand i Ørken, Floder i øde (Stæder), at give mit Folk, mine Udvalgte, at drikke.
21Og de lede ingen Tørst, der han ledede dem igjennem Ørkenerne, han lod flyde Vand af en Klippe til dem, og han adskilte en Klippe, og der flød Vand.
18Udstrækker Seglen, thi Høsten er moden; kommer, farer ned, thi Viinpersen er fuld, Persekarrene løbe over; thi deres Ondskab er stor.
15indtil der udgydes over os en Aand af det Høie; da skal Ørken blive til en frugtbar Mark, og den frugtbare Mark skal agtes som en Skov.
16Og Ret skal boe i Ørken, og Retfærdighed skal blive paa den frugtbare Mark.
33Han gjorde Floder til en Ørk, og Vandløb til et tørstigt (Sted),
20Ogsaa Dyrene paa Marken skrige til dig; thi Vandstrømmene ere fortørrede, og en Ild haver fortæret Græsgangene i Ørken.
10De skulle hverken hungre eller tørste, og ingen Hede eller Sol skal stikke dem; thi deres Forbarmer skal føre dem og lede dem til Vandkilder.
15Jeg vil tørre Bjerge og Høie, og borttørre alle deres Urter, og gjøre Floder til Øer og borttørre Søer.
8Og han sagde til mig: Disse Vande gaae ud til det forreste Galilæa, og flyde ned over den slette Mark, og de gaae i Havet; naar de ere udgangne til Havet, da læges Vandene.
12Thi I skulle drage ud med Glæde og fremføres med Fred; Bjergene og Høiene skulle raabe for eders Ansigt med Frydesang, og alle Træer paa Marken skulle klappe med Haand.
27Paa den samme Dag skal din Mund oplades med den, som er undkommen, og du skal tale og ikke ydermere være stum; og du skal være dem til et underligt Tegn, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
6Og han skal være som et eenligt (Træ) paa en øde Mark, og skal ikke see, naar Godt skal komme; men han skal boe i de forbrændte (Stæder) i Ørken, i et salt Land, og du skal ikke kunne blive (der).
3Og deres Øine, som see, skulle ikke see hen (til Andre), og deres Øren, som høre, skulle mærke.
4Og deres Hjerte, som hastede (formeget), skal forstaae Kundskab, og de Læspendes Tunge skal haste til at tale (heel) forstaaelige (Ord).
41Han aabnede en Klippe, og der fløde Vande, de løbe igjennem de tørre (Stæder som) en Flod.
3Og I skulle drage Vand med Glæde af Salighedens Kilder.
12Du kroner Aaret med dit Gode, og dine Fodspor dryppe med Fedme.
3(Der er) hans Røst, som raaber i Ørken: Rydder Herrens Vei, gjører vor Guds banede Vei ret paa den slette Mark.
16Og han udførte flydende (Vande) af en Klippe, og lod Vand fare ned som Floder.
13Paa den samme Dag skulle de deilige Jomfruer og de unge Karle forsmægte af Tørst,
7Thi Herren din Gud fører dig i et godt Land, et Land, hvorudi Vandbække, Kilder og dybe (Vande) ere, som udgaae udi Dalene og hos Bjergene,
31saa at Folket forundrede sig, der de saae, at de Stumme talede, Krøblinger vare helbredede, Halte gik og Blinde saae; og de prisede Israels Gud.
4at de skulle opvoxe iblandt Græs, ligesom Pile hos Vandbække.
25Og det skal skee, at paa hvert høit Bjerg og paa hver ophøiet Høi (skulle gaae) Bække (og) Vandstrømme, paa den store Slagtningsdag, naar Taarnene falde.
18I Døve, hører, og seer til, I Blinde, at I kunne see!
8Da skal dit Lys frembryde som Morgenrøden, og din Lægedom skal snart grønnes, og din Retfærdighed skal fremgaae for dit Ansigt, Herrens Herlighed skal slutte til efter dig.
17Thi saa siger Herren: I skulle ikke see Veir, ikke heller see Regn, alligevel skal denne Dal blive fuld af Vand, at I skulle drikke, baade I og eders Fæ og eders Bæster.
11for Skytternes Lyd, iblandt de Steder, hvor (Vand) drages; der skulle de holde Samtale om Herrens Retfærdigheder, om Retfærdigheder imod hans Landsbyer i Israel; da reiste Herrens Folk ned til Portene.
24Men lad Ret hidvælte sig som Vandene, og Retfærdighed som en stærk Bæk.
27at det mætter de øde og ødelagte (Stæder), og gjør, at Græsset opvoxer og udkommer.
25Jeg, jeg haver gravet og drukket Vand, og udtørret med mine Fødders Saale alle dybe Floder.
6Saligt er det Menneske, hvis Styrke er i dig, i hvis Hjerte de rette Veie ere.
5Og der skal fattes Vand i Havet, og Floden skal blive tør, (ja) borttørres.
6Og Floderne skulle flyde bort, de dybe Strømme skulle formindskes og blive tørre, Rør og Tang skulle afskjæres.
11Og Herren skal altid lede dig, og mætte din Sjæl i Tørheder, og bestyrke dine Been, og du skal blive som en vandrig Have og som et Vandløb, hvis Vand ikke slaaer Feil.
20Salige ere I, som saae hos alle Vande, I, som udlade Oxens og Æselets Fod (derhen)!