Jesaja 43:19
See, jeg gjør noget Nyt, nu skal det opvoxe; skulde I ikke forstaae det? ja, jeg vil gjøre Vei i Ørken, Floder i øde (Steder).
See, jeg gjør noget Nyt, nu skal det opvoxe; skulde I ikke forstaae det? ja, jeg vil gjøre Vei i Ørken, Floder i øde (Steder).
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
18 Kommer ikke de forrige Ting ihu, og agter ikke paa den gamle Ting.
9 See, de forrige Ting ere komne, og jeg forkynder de nye; før de skulle oprinde, vil jeg lade eder høre (om dem).
17 De Elendige og de Fattige lede efter Vand, og (der er) intet, deres Tunge forsmægtede af Tørst; jeg, Herren, jeg vil bønhøre dem, (jeg,) Israels Gud, jeg vil ikke forlade dem.
18 Jeg vil aabne Floder paa de høie (Stæder), og Kilder midt i Dalene; jeg vil gjøre Ørken til Vandsø, og det tørre Land til Vandløb.
19 Jeg vil give Cedere, Sithimtræer og Myrtetræer og Olietræer i Ørken; paa den slette Mark vil jeg give Fyrretræer, Bøgetræer og Buxbom tillige;
20 paa det at de skulle see og vide, og lægge (paa Hjerte) og forstaae tillige, at Herrens Haand haver gjort dette, og Israels Hellige haver skabt dette.
20 Vilde Dyr paa Marken skulle ære mig, Drager og Strudsunger; thi jeg gav Vand i Ørken, Floder i øde (Stæder), at give mit Folk, mine Udvalgte, at drikke.
16 Saa sagde Herren, som gjorde Vei i Havet, og Sti i stærke Vande,
15 Jeg vil tørre Bjerge og Høie, og borttørre alle deres Urter, og gjøre Floder til Øer og borttørre Søer.
16 Og jeg vil lede de Blinde paa den Vei, som de ikke vide, jeg vil lade dem træde paa de Stier, som de ikke kjende; jeg vil sætte Mørkhed for deres Ansigt til Lys, og de krumme (Stæder) til det, som er jævnt; disse Ting haver jeg gjort dem, og ikke forladt dem.
17 Thi see, jeg skaber nye Himle og en ny Jord; og de første skulle ikke ihukommes, ei heller opkomme i (Nogens) Hjerte.
6 Da skal en Halt springe som en Hjort, og den Stummes Tunge synge (med Fryd), thi Vandene ere adskilte i Ørken, og Bækkene paa den øde Mark.
7 Og et tørt (Sted) skal blive til en Sø, og et tørstigt (Sted) til Vandkilder; i den Bolig, hvori Drager laae, skal være Hø, tilmed Rør og Siv.
6 (Dette) haver du hørt, see det (dog) altsammen, og I, skulde I ikke kundgjøre det? jeg haver fra den (Tid) ladet dig høre nye Ting og de (lønligen) bevarede, men du forstod dem ikke.
9 at sige til de Bundne: Gaaer ud! til dem, som ere i Mørke: Aabenbares! de skulle føde sig hos Veiene, og deres Føde skal være paa alle høie (Stæder).
10 De skulle hverken hungre eller tørste, og ingen Hede eller Sol skal stikke dem; thi deres Forbarmer skal føre dem og lede dem til Vandkilder.
11 Og jeg vil gjøre alle mine Bjerge til Veie, og mine banede Veie skulle ophøies.
3 (Der er) hans Røst, som raaber i Ørken: Rydder Herrens Vei, gjører vor Guds banede Vei ret paa den slette Mark.
18 Udstrækker Seglen, thi Høsten er moden; kommer, farer ned, thi Viinpersen er fuld, Persekarrene løbe over; thi deres Ondskab er stor.
35 Han gjorde en Ørk til en Vandsø, og et tørt Land til Vandløb.
27 som siger til Dybheden: Vær tør, og til dine Floder: Jeg vil tørre eder,
2 Naar du gaaer igjennem Vandene, (da vil) jeg (være) hos dig, og igjennem Floderne, (da) skulle de ikke overskylle dig; naar du gaaer igjennem Ilden, skal du ikke brændes, og Luen ikke fortære dig.
3 Jeg haver fra den (Tid) kundgjort de forrige Ting, og de gik ud af min Mund, og jeg lod høre dem; jeg gjorde det hasteligen, og de kom;
21 Og de lede ingen Tørst, der han ledede dem igjennem Ørkenerne, han lod flyde Vand af en Klippe til dem, og han adskilte en Klippe, og der flød Vand.
5 Seer iblandt Hedningerne og skuer, og forundrer eder, (ja) forundrer eder; thi jeg gjør en Gjerning i eders Dage, I skulle ikke troe den, naar den fortælles.
24 Jeg, jeg haver gravet og drukket de fremmede Vande, og udtørret med mine Fødders Saale alle dybe Floder.
25 Haver du ikke hørt, at jeg haver gjort det for lang Tid siden, at jeg haver dannet det i gamle Dage? nu haver jeg ladet det komme, og det skal være til at ødelægge de faste Stæder, at de blive til ødelagte Steenhobe.
5 Jeg, jeg kjendte dig i Ørken, i de tørre Steders Land.
15 See, jeg gjorde dig til en skarp ny Tærskevogn, som haver Takker; du skal tærske og sønderknuse Bjergene, og gjøre Høiene som Avner.
3 Thi jeg vil udgyde Vand paa det Tørstige, og Strømme paa det Tørre; jeg vil udgyde min Aand over din Sæd, og min Velsignelse paa dine Væxter,
4 at de skulle opvoxe iblandt Græs, ligesom Pile hos Vandbække.
1 Men Ørken og de tørre (Steder) skulle glæde sig derved, og den øde Mark skal fryde sig og blomstre som en Rose.
33 Han gjorde Floder til en Ørk, og Vandløb til et tørstigt (Sted),
15 Jeg vil lade ham see underlige Ting, som i de Dage du gik ud af Ægypti Land.
17 Thi saa siger Herren: I skulle ikke see Veir, ikke heller see Regn, alligevel skal denne Dal blive fuld af Vand, at I skulle drikke, baade I og eders Fæ og eders Bæster.
25 Jeg, jeg haver gravet og drukket Vand, og udtørret med mine Fødders Saale alle dybe Floder.
26 Haver du ikke hørt, at jeg haver gjort det for lang Tid siden, at jeg haver dannet det i gamle Dage? nu haver jeg ladet det komme, og det skal være til at ødelægge de faste Stæder, (at de blive) til ødelagte Steenhobe.
2 Jeg, jeg vil gaae for dit Ansigt og gjøre de krogede (Veie) rette, jeg vil sønderbryde Kobberdøre og sønderhugge Jernstænger.
5 Og der skal fattes Vand i Havet, og Floden skal blive tør, (ja) borttørres.
12 Thi I skulle drage ud med Glæde og fremføres med Fred; Bjergene og Høiene skulle raabe for eders Ansigt med Frydesang, og alle Træer paa Marken skulle klappe med Haand.
14 derfor, see, jeg vil blive ved at handle underligen med dette Folk, paa det Underligste, ja paa det Underligste; thi deres Vises Viisdom skal forgaae, og deres Forstandiges Forstand skal skjule sig.
14 Da vil jeg gjøre deres Vande klare, og lade deres Floder flyde som Olie, siger den Herre Herre,
10 som kundgjør fra Begyndelsen det Sidste, og fra fordum (Tid) de Ting, som ikke (endnu) ere gjorte, som siger: Mit Anslag skal bestaae, og jeg vil gjøre alt det, som mig behager.
15 indtil der udgydes over os en Aand af det Høie; da skal Ørken blive til en frugtbar Mark, og den frugtbare Mark skal agtes som en Skov.
31 See, de Dage komme, siger Herren, at jeg vil gjøre med Israels Huus og med Judæ Huus en ny Pagt;
8 Og han sagde til mig: Disse Vande gaae ud til det forreste Galilæa, og flyde ned over den slette Mark, og de gaae i Havet; naar de ere udgangne til Havet, da læges Vandene.
27 at det mætter de øde og ødelagte (Stæder), og gjør, at Græsset opvoxer og udkommer.
11 Thi som Jorden udgiver sin Grøde, og som en Have lader sin Sæd opvoxe, saa skal den Herre Herre lade opvoxe Retfærdighed og Priis for alle Hedningerne.
19 See, jeg vil gjøre (Ende) paa Alle, som plage dig, paa den samme Tid, og jeg vil frelse hende, som halter, og sanke hende, som er fordreven, og sætte dem til Lov og til et (herligt) Navn i alt Landet, som de vare beskjæmmede udi.
17 Er det ikke endnu en saare liden (Tid), at Libanon skal blive omvendt til en frugtbar Mark, og en frugtbar Mark skal agtes som en Skov?