Esekiel 21:10
Det er hvæsset til at slagte en Slagtning, det er poleret, at det skal blinke; mon vi skulle glæde os, (da) min Søns Riis foragter alt Træ?
Det er hvæsset til at slagte en Slagtning, det er poleret, at det skal blinke; mon vi skulle glæde os, (da) min Søns Riis foragter alt Træ?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11 Men han haver givet det hen at poleres, at tage (det) fat i Haanden; det Sværd er hvæsset, og det er poleret til at give ham det i Haand, som skal ihjelslaae.
12 Raab og hyl, du Menneskesøn! thi det, det (skal komme) over mit Folk, det (skal komme) over alle Fyrster i Israel; der skal være (megen) Rædsel hos mit Folk for Sværdets Skyld, derfor slaa paa Laaret.
13 Naar (der skeer) en Forsøgelse, hvad (hjælper) det, dersom der ikke ogsaa var et Riis, som foragter (alt Træ)? siger den Herre Herre.
14 Og du Menneskesøn! spaa og slaa Haand i Haand; thi Sværdet skal komme dobbelt, (ja) tredie Gang, det er et Sværd til dem, som skulle ihjelslaaes, det er et Sværd til de Store, som skulle ihjelslaaes, som skal trænge til dem i de inderste Kammere.
15 Paa det at (hvert) Hjerte skal smelte, og der skal blive mange Stød, haver jeg sat Sværdets Od imod alle deres Porte; ak! det er gjort til at blinke, det er indstukket til at slagte.
8 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
9 Du Menneskesøn! spaa, og du skal sige: Saa sagde Herren: Siig: Et Sværd, (ja) et Sværd er hvæsset, og poleret ogsaa.
15 Kan og Øxen rose sig imod den, som hugger med den, eller Saugen trodse imod den, som drager den? (det var,) ligesom et Riis vilde bevæge sig imod dem, som opløfte det, eller ligesom en Kjep vilde opløfte sig, (og er den) ikke Træ?
28 Og du Menneskesøn! spaa, og du skal sige: Saa sagde den Herre Herre om Ammons Børn og om deres Forhaanelse, og du skal sige: Et Sværd, et Sværd er uddraget til Slagtning, det er poleret til at fortære, for at blinke,
24 Han skal flye for Jernrustning, en Kobberbue skal igjennemskyde ham.
25 (Gud) uddrog sit Sværd, og det gik ud af hans Liv, og (som) en Lynild skal det gaae ud af hans Galde; Forfærdelser (skulle være) over ham.
29 Frygter eder for Sværdet; thi (der kommer) Hastighed af Misgjerninger, (som fortjene) Sværd, paa det I skulle kjende, at der er Ret til.
9 Hvo, som flytter Stene bort, skal faae Smerte af dem, hvo, der kløver Træer, skal komme i Fare derved.
10 Naar Jernet bliver sløvt, og han ikke skjærper Eggen, da maa han (siden) bruge megen Styrke (dertil), men Viisdom er nyttig til at gjøre (en Ting) ret.
23 Kan du gjøre, at den bevæges som en Græshoppe? dens Næses Magt er heel forfærdelig.
5 Thi mit Sværd er blevet drukkent i Himlene; see, det skal nedfare over Edom og over mit Bands Folk til Dom.
3 Og du skal sige til Israels Land: Saa sagde Herren: See, jeg vil til dig og uddrage mit Sværd af sin Skede, og jeg vil udrydde af dig en Retfærdig og en Ugudelig.
4 Efterdi at jeg vil udrydde af dig en Retfærdig og en Ugudelig, derfor skal mit Sværd udfare af sin Skede over alt Kjød fra Sønden til Norden.
5 Og alt Kjød skal fornemme, at jeg, Herren, jeg haver uddraget mit Sværd af sin Skede; det skal ikke ydermere vende tilbage.
14 Og der er en Ild udgangen af en Kjep, (af de stærke) Qviste derpaa, som fortærede dets Frugt, at der er ikke en stærk Kjep (mere) paa det til et Spiir til at herske; det er et Klagemaal og skal være til et Klagemaal.
10 I, som have taget mit Sølv og mit Guld, og have indført mine deilige, yndige Ting i eders Templer;
6 Og Sværdet skal blive over hans Stæder, og fortære hans Lemmer, og æde (dem), for deres Raads Skyld.
14 De Ugudelige have uddraget Sværd og spændt deres Bue at fælde en Elendig og Fattig, at slagte dem, som ere oprigtige paa Veien.
10 See Dagen, see, den kommer; Morgenen udgaaer, Kjeppen blomstrer, Hovmodigheden grønnes.
3 Thi Hedningernes Skikke ere Forfængelighed selv; thi man afhuggede Træ i en Skov, (til at vorde) en Mesters Hænders Gjerning, med Øxen.
4 Han smykker det med Sølv og med Guld; man fæster det med Søm og med Hammere, at det ikke vakler.
5 Vee Assur, (som er) min Vredes Riis! og min Fortørnelse er den Kjep, (som er) i deres Haand.
4 (Den er som) den Vældiges skjærpede Pile med Gløder af Enebærtræ.
41 Naar jeg skjærper mit Sværds Lynild, og min Haand griber til Ret, da vil jeg lade Hevnen komme igjen paa mine Fjender, og jeg vil betale dem, som mig hade.
2 Og han haver gjort min Mund som et skarpt Sværd, han haver skjult mig med sin Haands Skygge, og gjort mig til en reen Piil, og skjult mig i sit Kogger.
12 Gud er en retfærdig Dommer og en Gud, som vredes hver Dag.
13 Dersom han ikke vil omvende sig, da skal han skjærpe sit Sværd; han haver spændt sin Bue og beredt den,
30 Stik (Sværdet) i sin Skede igjen; paa det Sted, hvor du er skabt, i det Land, hvor du haver havt din Handel, vil jeg dømme dig.
20 Derfor maatte al Israel fare ned til Philisterne, at hver kunde skjærpe sit Plovjern og sin Hakke og sin Øxe og sin Spade.
21 Og de havde skarpe File til Spaderne og til Hakkerne og til Treforkerne og til Øxerne, og til at indsætte Braadden.
18 Som en Galen, der kaster Gnister, Pile og dødelige (Skud),
12 Thi det er en Ild, hvilken fortærer til Fordærvelse, og skulde have oprykket med Rod alt mit Indkomme.
32 Og det skal skee, paa hvert (Sted), hvor den grundfæstede Kjep skal gaae igjennem, paa hvem som Herren skal lade lægge den, (skal man være glad) med Trommer og Harper; thi han skal stride imod dem i (store) Krige, (saa at Fjenden) drives hid og did.
7 Det gjør mit Viintræ aldeles øde, og piller Barken af mit Figentræ; det gjør det aldeles bart, og man bortkaster (det, at) dets Qviste blive hvide.
10 Og de skulle ikke bære Træ af Marken og ei hugge af Skovene, thi de skulle antænde Ild med Vaaben, og de skulle røve dem, af hvilke de ere røvede, og plyndre dem, som dem plyndrede, siger den Herre Herre.
24 Hvo, som sparer sit Riis, hader sin Søn, men den, som elsker ham, tugter ham tidlig.
16 Mon Maden ikke være afskaaren for vore Øine, (ja) Glæde og Fryd fra vor Guds Huus?
3 Thi Herren haver omvendt Jakobs Hovmodighed som Israels Hovmodighed; thi Plukkere have afplukket dem og fordærvet deres Viinqviste.
3 Monne der tages Træ deraf til at gjøre nogen Gjerning af? monne de tage en Nagle deraf at hænge noget Redskab derpaa?
21 Derfor giv deres Børn til Hungeren, og lad dem adspredes ved Sværdets Magt, og lad deres Hustruer blive barnløse og Enker, og deres Mænd ihjelslagne ved Døden; lad deres unge Karle blive slagne med Sværd i Krigen.
18 Og hans Skovs og hans (frugtbare) Marks Herlighed skal han fortære fra Sjæl og indtil Kjød, og han skal være som en Fanedrager, der vansmægter.
7 Thi jeg vil bestille Fordærvere over dig, hver med sine Vaaben, og de skulle afhugge dine udvalgte Cedere og kaste (dem) paa Ilden.
26 Og den Herre Zebaoth skal opvække en Svøbe over ham, som i Midians Slag paa Orebs Klippe, og sin Stav, (som han brugte) ved Havet, den skal han og opløfte paa den Viis, som i Ægypten.
20 Vor Formue er ikke udslettet; men Ild haver fortæret det Øvrige af dem.