Salmenes bok 7:12
Gud er en retfærdig Dommer og en Gud, som vredes hver Dag.
Gud er en retfærdig Dommer og en Gud, som vredes hver Dag.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
13Dersom han ikke vil omvende sig, da skal han skjærpe sit Sværd; han haver spændt sin Bue og beredt den,
14og han haver beredt dødelige Vaaben til ham; han skal bruge sine Pile mod dem, som saa (grummeligen) forfølge.
15See, han undfanger Uret, og er frugtsommelig med Møie og føder Løgn.
2thi see, de Ugudelige spænde Bue, de berede deres Piil paa Strængen, at skyde i Mørke paa de Oprigtige af Hjerte;
11Mit Skjold er hos Gud, som frelser de Oprigtige af Hjertet.
14De Ugudelige have uddraget Sværd og spændt deres Bue at fælde en Elendig og Fattig, at slagte dem, som ere oprigtige paa Veien.
15Deres Sværd skal komme i deres (eget) Hjerte, og deres Buer skulle sønderbrydes.
11Han lod mine Veie bortvende og huggede mig smaa, lagde mig øde.
12Han spændte sin Bue og stillede mig som Maalet for Pilen.
13Han lod komme Pile af sit Kogger i mine Nyrer.
41Naar jeg skjærper mit Sværds Lynild, og min Haand griber til Ret, da vil jeg lade Hevnen komme igjen paa mine Fjender, og jeg vil betale dem, som mig hade.
12Thi de bøiede (sig) over dig til det Onde, de tænkte et Anslag, (dog) de kunde ikke (fuldkomme) det.
3Skjul mig for de Ondes hemmelige Raad, for deres Forsamling, som gjøre Uret,
32En Ugudelig lurer paa den Retfærdige og søger efter at dræbe ham.
24Han skal flye for Jernrustning, en Kobberbue skal igjennemskyde ham.
2Men han er ogsaa viis, og haver ladet Ulykke komme og ikke borttaget sine Ord; men han opstaaer imod de Ondes Huus og imod deres Hjælp, som gjøre Uret.
13Gud vender ikke sin Vrede tilbage; under ham maae de bøie sig, som ville hjælpe den Hovmodige.
7Gud! sønderbryd deres Tænder i deres Mund; Herre! afbryd de unge Løvers Kindtænder.
7De randsage Uretfærdigheder, de fuldkomme det, som er nøie randsaget (af dem), ja Enhvers Inderste og dybe Hjerte.
22Kan du give Hesten Styrke, eller iføre dens Hals med Vrinsken?
23Kan du gjøre, at den bevæges som en Græshoppe? dens Næses Magt er heel forfærdelig.
29En ugudelig Mand forhærder sit Ansigt, men den Oprigtige, han befæster sine Veie.
7Men han, han skal ikke mene saa, og hans Hjerte ikke tænke saa, men det er i hans Hjerte at ødelægge og at udrydde ikke faa Folk.
12Den Ugudelige tænker Skalkhed imod den Retfærdige og skjærer med sine Tænder over ham.
4Han haver spændt sin Bue som en Fjende, han stillede sig med sin høire Haand som en Modstander, og haver ihjelslaget Alle, som vare ønskelige for Øinene; han udøste sin Grumhed i Zions Datters Paulun som en Ild.
18at Herren ikke skal see det, og (det maatte være) ondt for hans Øine, og han maatte vende sin Vrede fra ham (til dig).
22Og (Gud) skal kaste (Saadant) over ham og ikke spare, han skal ville flye hastig fra hans Haand.
13Hans Skytter omringede mig, han sønderskar mine Nyrer og sparede ikke; han udgød min Galde paa Jorden.
3Ja, han omvendte sig imod mig, han vendte sin Haand den ganske Dag.
24Angest og Nød forfærde ham; de overvælde ham som en Konge, der er rede til Striden;
4Hans Munds Ord ere Uret og Svig; han haver ladet af at lade sig undervise til at gjøre Godt.
23Jeg vil sanke Ulykker over dem; jeg vil skyde (alle) mine Pile i dem.
11Da skal det omskifte sit Mod og fare over og blive skyldigt, (sigende, at) denne dets Kraft hører dets Gud til.
10Det er hvæsset til at slagte en Slagtning, det er poleret, at det skal blinke; mon vi skulle glæde os, (da) min Søns Riis foragter alt Træ?
11Men han haver givet det hen at poleres, at tage (det) fat i Haanden; det Sværd er hvæsset, og det er poleret til at give ham det i Haand, som skal ihjelslaae.
28Dets Pile ere skjærpede, og alle dets Buer ere spændte; dets Hestehove maae agtes som en Klippe, og dets Hjul som en Hvirvelvind.
23indtil en Piil sønderskjærer hans Lever, ligesom en Fugl skynder sig til en Snare, og veed ikke, at det (gjælder) dens Liv.
1En Mand, som er (tidt) straffet og (dog) forhærder (sin) Nakke, skal hasteligen sønderbrydes, og (der skal) ingen Lægedom (være).
11Red dem, som ere grebne til Døden, som ere snublende (og nær ved) at ihjelslaaes, dersom du vilde holde dig tilbage (fra dem).
20Og dersom han støder ham af Had, eller (kaster) Noget paa ham med frit Forsæt, at han døer,
5Da skal han tale til dem i sin Vrede og forfærde dem i sin Grumhed, (sigende):
17Jeg var vred for hans Gjerrigheds Ondskab og slog ham, idet jeg skjulte mig, og jeg var vred; og han gik forvendt paa sit Hjertes Vei.
20Gud skal høre og ydmyge dem, han, der bliver evindelig, Sela— fordi aldeles ingen Forandring er hos dem, og de frygte ikke Gud.
13Men haver han ikke luret efter ham, men Gud haver ladet ham komme for hans Haand, da vil jeg sætte dig et Sted, hvor han skal flye hen.
7Dersom han siger saaledes: (Det er) godt, (saa staaer det) vel med den Tjener; men dersom hans (Vrede) saare optændes, da viid, at det Onde er fuldkommeligen besluttet hos ham.
6Naar de nærme sig, er deres Hjerte som en Ovn, naar de lure; den, som bager dem, sover den ganske Nat, om Morgenen brænder han som af gloende Lue.
34Thi Mandens Hastighed er en Nidkjærhed, og han skal ikke spare paa Hevnens Dag.
19Den, som har (for) stor Hastighed, skal bære Straf, men dersom du frier ham, da kan du blive ved (at straffe ham).