4 Mosebok 35:20
Og dersom han støder ham af Had, eller (kaster) Noget paa ham med frit Forsæt, at han døer,
Og dersom han støder ham af Had, eller (kaster) Noget paa ham med frit Forsæt, at han døer,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
21 eller han slaaer ham af Fjendskab med sin Haand, at han døer, da skal den, som slog, visseligen dødes, han er en Manddraber; Blodhevneren skal lade døde Manddraberen, naar han møder ham.
22 Men dersom han i en Hast støder ham uden Fjendskab, eller kaster noget Tøi paa ham, uden frit Forsæt,
23 eller (det skeer) med nogen Steen, som man kan døe af, og han saae det ikke, og lod den falde paa ham, og han døer, og han var ikke hans Fjende, og søgte ikke hans Ulykke,
24 da skulle de i Menigheden dømme imellem den, som slog, og imellem Blodhevneren, efter disse Rette.
25 Og de i Menigheden skulle udfrie Manddraberen af Blodhevnerens Haand, og de i Menigheden skulle lade ham komme tilbage til sin Tilflugtsstad, der, hvor han flyede til; og han skal blive der, indtil den Ypperstepræst døer, som man haver salvet med den hellige Olie.
26 Men om Manddraberen gaaer ud, udenfor sin Tilflugtsstads Markeskjel, der, hvor han flyede til,
27 og Blodhevneren finder ham udenfor hans Tilflugtsstads Markeskjel, og Blodhevneren slaaer Manddraberen ihjel, (da skal) ikke (holdes) Bloddom over ham.
28 Thi han skulde bleven i sin Tilflugtsstad, indtil den Ypperstepræst døde; men efter den Ypperstepræsts Død maa Manddraberen vende tilbage til sit Eiendoms Land.
15 For Israels Børn og for en Fremmed og for en Gjæst midt iblandt dem skulle disse sex Stæder være til en Tilflugt, at hver den kan flye derhen, som slaaer en Person (ihjel) af en Forseelse.
16 Men dersom Nogen slaaer ham med Jerntøi, og han døer, han er en Manddraber; den Manddraber skal visseligen dødes.
17 Og dersom han slaaer ham med en Steen i Haanden, som Nogen kan døe af, og han døer, da er han en Manddraber; den Manddraber skal visseligen dødes.
18 Eller han slaaer ham med Trætøi i Haanden, som Nogen kan døe af, og han døer, da er han en Manddraber; den Manddraber skal visseligen dødes.
19 Blodhevneren, han skal lade døde Manddraberen; naar han møder ham, da maa han lade ham døde.
11 Men naar der er en Mand, som hader sin Næste og lurer paa ham, og reiser sig op imod ham og slaaer ham ihjel, at han døer, og han flyer til en af disse Stæder,
12 da skulle de Ældste af hans Stad sende hen og hente ham derfra, og give ham i Blodhevnerens Haand, og han skal døe.
5 Og naar Blodhevneren forfølger ham, da skulle de ikke overantvorde Manddraberen i hans Haand, efterdi han slog sin Næste uvidende og var ikke hans Fjende tilforn.
6 Saa skal han boe i den samme Stad, indtil han har staaet for Menighedens Ansigt for Retten, indtil den Ypperstepræst er død, som var i de Dage; da maa Manddraberen vende tilbage og komme til sin Stad og til sit Huus, til Staden, der han flyede fra.
4 Og denne skal være den Manddrabers Sag, som maa flye derhen og blive ved Live: Den, som slaaer sin Næste uvidende og haver ikke hadet ham tilforn,
5 og den, som kommer med sin Næste udi Skoven at hugge Træer, og hans Haand slaaer paa med Øxen, at afhugge Træet, og han kaster Jernet af Skaftet og rammer sin Næste, at han døer, han skal flye til en af disse Stæder, at han maa leve;
6 at Blodhevneren skal ikke forfølge Manddraberen, medens hans Hjerte er ophidset, og naae ham, naar Veien er lang, og slaae ham ihjel, enddog ingen Dødsdom er over ham, thi han havde ikke hadet ham tilforn.
12 Hvo, som slaaer et Menneske, at det døer, han skal visseligen dødes.
13 Men haver han ikke luret efter ham, men Gud haver ladet ham komme for hans Haand, da vil jeg sætte dig et Sted, hvor han skal flye hen.
14 Og naar Nogen hovmodeligen opsætter sig imod sin Næste, at slaae ham ihjel med Svig, da skal du tage ham fra mit Alter til at døe.
15 Og hvo, som slaaer sin Fader eller sin Moder, skal visseligen dødes.
17 Og naar Nogen slaaer noget Menneske ihjel, da skal han visseligen dødes.
30 Hver, som slaaer nogen Person efter Vidners Mund, den Manddraber skal man slaae ihjel; men eet Vidne skal ikke svare imod en Person, til at døe.
31 Og I skulle ikke tage Forsoning for en Manddrabers Person, naar han, som haver gjort Uret, (er skyldig til) at døe; thi han skal visseligen dødes.
3 at en Manddraber kan flye derhen, som slaaer en Person af en Forseelse, uvidende, og at de kunne være eder til Tilflugt for Blodhevneren.
42 at en Manddraber, som uvidende slaaer sin Næste ihjel, som han ikke hadede tilforn, maatte flye derhen, at han maatte flye til een af de samme Stæder og blive ved Live:
18 Og naar Mænd trættes, og Nogen slaaer sin Næste med en Steen eller med Næve, og han ikke døer, men ligger tilsengs,
11 da skulle I udnævne eder Stæder, de skulle være Tilflugtsstæder for eder, at en Manddraber kan flye derhen, som slaaer en Person (ihjel) af en Forseelse.
12 Og de skulle være for eder Stæder til en Tilflugt for Blodhevneren, at Manddraberen ikke skal døe, indtil han haver staaet for Menighedens Ansigt, for Dommen.
17 Et Menneske, som har gjort Vold paa en Sjæls Blod, (naar) han flyer til en Grav, da skulle de ikke staae ham bi.
9 Men du skal visseligen slaae ham ihjel, din Haand skal være den første paa ham til at døde ham, og tilsidst alt Folkets Haand.
10 Og du skal stene ham med Stene, og han skal døe; thi han søgte at føre dig bort fra Herren din Gud, som udførte dig af Ægypti Land, af Tjeneres Huus;
2 Om en Tyv bliver funden, idet han bryder ind, og bliver slagen og døer, skal ingen Bloddom gaae for hans Skyld.
32 En Ugudelig lurer paa den Retfærdige og søger efter at dræbe ham.
9 Disse vare de Stæder, som vare beskikkede for alle Israels Børn og for den Fremmede, som var fremmed midt iblandt dem, at derhen maatte flye hver den, som slog en Person af en Forseelse, at han skulde ikke døe ved Blodhevnerens Hannd, før han havde staaet for Menighedens Ansigt.
1 Naar der bliver funden en Ihjelslagen i Landet, som Herren din Gud giver dig at eie det, En, som er falden paa Marken, (og) det er ikke vitterligt, hvo ham haver ihjelslaget,
19 da skulle I gjøre ved ham, saasom han havde tænkt at gjøre ved sin Broder, og du skal borttage den Onde midt fra dig;
23 Men dersom der skeer Ulykke, da skal du give Liv for Liv.
37 Og han fandt en anden Mand og sagde: Kjære, slaa mig; og Manden slog ham haardt og saarede (ham).
5 Fordi at du haver et evigt Fjendskab, og haver adspredt Israels Børn ved Sværdets (megen) Magt, i deres Fordærvelses Tid, den Tid, Misgjerning havde Ende,
6 derfor, (saa sandt) jeg lever, siger den Herre Herre, jeg vil lave til dig Blods (Udgydelse), og Blod skal forfølge dig; efterdi du haver ikke hadet Blod, da skal Blod forfølge dig.
15 Og David kaldte ad en af de unge Karle og sagde: Kom frem, fald an paa ham; og han slog ham, at han døde.
20 Bræk for Bræk, Øie for Øie, Tand for Tand; ligesom han haver gjort Lyde paa et Menneske, saaledes skal der gjøres ved ham.
21 Og hvo, som slaaer et Bæst, skal betale det; men hvo, der slaaer et Menneske (ihjel), skal dødes.
18 Som en Galen, der kaster Gnister, Pile og dødelige (Skud),
11 Om de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville skjule os imod en Uskyldig uden Aarsag,
4 Og dersom Folket i Landet seer igjennem Fingre med det samme Menneske, idet han gav til Molech af sin Sæd, at de slaae ham ikke ihjel,