5 Mosebok 21:1
Naar der bliver funden en Ihjelslagen i Landet, som Herren din Gud giver dig at eie det, En, som er falden paa Marken, (og) det er ikke vitterligt, hvo ham haver ihjelslaget,
Naar der bliver funden en Ihjelslagen i Landet, som Herren din Gud giver dig at eie det, En, som er falden paa Marken, (og) det er ikke vitterligt, hvo ham haver ihjelslaget,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2da skulle dine Ældste og dine Dommere udgaae, og de skulle maale til de Stæder, som ere rundt omkring den Ihjelslagne.
3Og den Stad, som er næst ved den Ihjelslagne, den Stads Ældste skulle tage en Qvie af Qvæget, som man ikke haver arbeidet med, som ikke haver draget i Aag.
4Og de Ældste af den samme Stad skulle føre Qvien ned til en skarp Dal, som ikke arbeides eller saaes udi; og der i Dalen skulle de hugge Halsen af Qvien.
12Hvo, som slaaer et Menneske, at det døer, han skal visseligen dødes.
13Men haver han ikke luret efter ham, men Gud haver ladet ham komme for hans Haand, da vil jeg sætte dig et Sted, hvor han skal flye hen.
14Og naar Nogen hovmodeligen opsætter sig imod sin Næste, at slaae ham ihjel med Svig, da skal du tage ham fra mit Alter til at døe.
9Disse vare de Stæder, som vare beskikkede for alle Israels Børn og for den Fremmede, som var fremmed midt iblandt dem, at derhen maatte flye hver den, som slog en Person af en Forseelse, at han skulde ikke døe ved Blodhevnerens Hannd, før han havde staaet for Menighedens Ansigt.
10at der ikke skal udøses uskyldigt Blod midt i dit Land, som Herren din Gud giver dig til Arv, og der skulde være Blodskyld paa dig.
11Men naar der er en Mand, som hader sin Næste og lurer paa ham, og reiser sig op imod ham og slaaer ham ihjel, at han døer, og han flyer til en af disse Stæder,
12da skulle de Ældste af hans Stad sende hen og hente ham derfra, og give ham i Blodhevnerens Haand, og han skal døe.
13Dit Øie skal ikke spare ham, og du skal borttage det uskyldige Blod af Israel, at det maa gaae dig vel.
14Du skal ikke forflytte din Næstes Markeskjel, som de Forrige satte til Skjel, i din Arv, som du arver i dit Land, som Herren din Gud giver dig at eie det.
3at en Manddraber kan flye derhen, som slaaer en Person af en Forseelse, uvidende, og at de kunne være eder til Tilflugt for Blodhevneren.
4Og han maa flye til en af disse Stæder, og han skal staae (udenfor) Stadens Ports Dør og tale sine Ord for de Ældstes Øren af samme Stad; saa skulle de tage ham ind i Staden til sig, og give ham et Sted, at han kan boe hos dem.
5Og naar Blodhevneren forfølger ham, da skulle de ikke overantvorde Manddraberen i hans Haand, efterdi han slog sin Næste uvidende og var ikke hans Fjende tilforn.
6Saa skal han boe i den samme Stad, indtil han har staaet for Menighedens Ansigt for Retten, indtil den Ypperstepræst er død, som var i de Dage; da maa Manddraberen vende tilbage og komme til sin Stad og til sit Huus, til Staden, der han flyede fra.
26Men om Manddraberen gaaer ud, udenfor sin Tilflugtsstads Markeskjel, der, hvor han flyede til,
27og Blodhevneren finder ham udenfor hans Tilflugtsstads Markeskjel, og Blodhevneren slaaer Manddraberen ihjel, (da skal) ikke (holdes) Bloddom over ham.
28Thi han skulde bleven i sin Tilflugtsstad, indtil den Ypperstepræst døde; men efter den Ypperstepræsts Død maa Manddraberen vende tilbage til sit Eiendoms Land.
2da skal du fraskille dig tre Stæder midt udi dit Land, hvilket Herren din Gud giver dig at eie det.
3Du skal berede dig Vei (til dem), og du skal dele i tre Dele dit Lands Landemærke, som Herren din Gud lader dig arve; og det skal være (saaledes), at hver Manddraber kan flye derhen.
4Og denne skal være den Manddrabers Sag, som maa flye derhen og blive ved Live: Den, som slaaer sin Næste uvidende og haver ikke hadet ham tilforn,
5og den, som kommer med sin Næste udi Skoven at hugge Træer, og hans Haand slaaer paa med Øxen, at afhugge Træet, og han kaster Jernet af Skaftet og rammer sin Næste, at han døer, han skal flye til en af disse Stæder, at han maa leve;
6at Blodhevneren skal ikke forfølge Manddraberen, medens hans Hjerte er ophidset, og naae ham, naar Veien er lang, og slaae ham ihjel, enddog ingen Dødsdom er over ham, thi han havde ikke hadet ham tilforn.
11da skulle I udnævne eder Stæder, de skulle være Tilflugtsstæder for eder, at en Manddraber kan flye derhen, som slaaer en Person (ihjel) af en Forseelse.
25Men dersom en Mand finder den trolovede Pige paa Marken, og Manden holder fast ved hende og ligger hos hende, da skal Manden, som laae hos hende, for sig alene døe.
19Blodhevneren, han skal lade døde Manddraberen; naar han møder ham, da maa han lade ham døde.
20Og dersom han støder ham af Had, eller (kaster) Noget paa ham med frit Forsæt, at han døer,
21eller han slaaer ham af Fjendskab med sin Haand, at han døer, da skal den, som slog, visseligen dødes, han er en Manddraber; Blodhevneren skal lade døde Manddraberen, naar han møder ham.
22Men dersom han i en Hast støder ham uden Fjendskab, eller kaster noget Tøi paa ham, uden frit Forsæt,
23eller (det skeer) med nogen Steen, som man kan døe af, og han saae det ikke, og lod den falde paa ham, og han døer, og han var ikke hans Fjende, og søgte ikke hans Ulykke,
24da skulle de i Menigheden dømme imellem den, som slog, og imellem Blodhevneren, efter disse Rette.
2Om en Tyv bliver funden, idet han bryder ind, og bliver slagen og døer, skal ingen Bloddom gaae for hans Skyld.
6Og alle de Ældste af den samme Stad, de, som ere næst ved den Ihjelslagne, de skulle toe deres Hænder over Qvien, som Halsen er afhuggen paa i Dalen.
21Og hvo, som slaaer et Bæst, skal betale det; men hvo, der slaaer et Menneske (ihjel), skal dødes.
42at en Manddraber, som uvidende slaaer sin Næste ihjel, som han ikke hadede tilforn, maatte flye derhen, at han maatte flye til een af de samme Stæder og blive ved Live:
8Men findes Tyven ikke, da skal Huusbonden føres frem for Dommerne, om han ikke haver lagt sin Haand paa sin Næstes Tøi.
16Og hver, som rører ved Nogen paa Marken, der er ihjelslagen med Sværd, eller ved en Død, eller ved et Menneskes Been, eller ved en Grav, den skal være ureen i syv Dage.
10Naar Nogen flyer til sin Næste Asen eller Oxe eller Lam eller noget Bæst at forvare, og det døer, eller det fordærves, eller det bortføres, at Ingen det seer,
30Hver, som slaaer nogen Person efter Vidners Mund, den Manddraber skal man slaae ihjel; men eet Vidne skal ikke svare imod en Person, til at døe.
27Thi han fandt hende paa Marken, den trolovede Pige raabte, og der var Ingen, som frelste hende.
35Og naar en Mands Oxe stanger en anden Mands Oxe, at den døer, da skulle de sælge den levende Oxe og halvdele dens Værd, og den døde skulle de og halvdele.
36Eller var det vitterligt, at den Oxe pleiede tilforn at stange, og dens Eiermand vilde ikke forvare den, da skal han visseligen betale Oxe for Oxe, og den døde skal han have
15For Israels Børn og for en Fremmed og for en Gjæst midt iblandt dem skulle disse sex Stæder være til en Tilflugt, at hver den kan flye derhen, som slaaer en Person (ihjel) af en Forseelse.
16Men dersom Nogen slaaer ham med Jerntøi, og han døer, han er en Manddraber; den Manddraber skal visseligen dødes.
17Og dersom han slaaer ham med en Steen i Haanden, som Nogen kan døe af, og han døer, da er han en Manddraber; den Manddraber skal visseligen dødes.
17Og naar Nogen slaaer noget Menneske ihjel, da skal han visseligen dødes.
9Og du, du skal borttage det uskyldige Blod midt fra dig; thi du skal gjøre det, som ret er for Herrens Øine.
29Men dersom den Oxe var tilforn vant til at stange, og det var vitterliggjort for dens Eiermand, og han ikke forvarede den, og den myrder Mand eller Qvinde, da skal Oxen stenes, og dens Eiermand skal ogsaa dødes.
22Og naar en Mand haver gjort en Synd, (som har fortjent) Dødsdom, og han dødes, og du hænger ham paa et Træ,