5 Mosebok 19:2
da skal du fraskille dig tre Stæder midt udi dit Land, hvilket Herren din Gud giver dig at eie det.
da skal du fraskille dig tre Stæder midt udi dit Land, hvilket Herren din Gud giver dig at eie det.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7Derfor byder jeg dig, sigende: Du skal fraskille dig tre Stæder.
8Og dersom Herren din Gud gjør dit Landemærke videre, saasom han haver svoret dine Fædre, og giver dig alt det Land, som han sagde at ville give dine Fædre,
9om du holder alt dette Bud, at gjøre det, hvilket jeg befaler dig idag, at elske Herren din Gud og at vandre i hans Veie alle Dage, da skal du endnu lægge dig tre Stæder til disse tre;
10at der ikke skal udøses uskyldigt Blod midt i dit Land, som Herren din Gud giver dig til Arv, og der skulde være Blodskyld paa dig.
11Men naar der er en Mand, som hader sin Næste og lurer paa ham, og reiser sig op imod ham og slaaer ham ihjel, at han døer, og han flyer til en af disse Stæder,
12da skulle de Ældste af hans Stad sende hen og hente ham derfra, og give ham i Blodhevnerens Haand, og han skal døe.
13Dit Øie skal ikke spare ham, og du skal borttage det uskyldige Blod af Israel, at det maa gaae dig vel.
14Du skal ikke forflytte din Næstes Markeskjel, som de Forrige satte til Skjel, i din Arv, som du arver i dit Land, som Herren din Gud giver dig at eie det.
3Du skal berede dig Vei (til dem), og du skal dele i tre Dele dit Lands Landemærke, som Herren din Gud lader dig arve; og det skal være (saaledes), at hver Manddraber kan flye derhen.
1Naar Herren din Gud haver udryddet Hedningerne, hvis Land Herren din Gud giver dig, at du eier dem og boer i deres Stæder og i deres Huse,
11da skulle I udnævne eder Stæder, de skulle være Tilflugtsstæder for eder, at en Manddraber kan flye derhen, som slaaer en Person (ihjel) af en Forseelse.
12Og de skulle være for eder Stæder til en Tilflugt for Blodhevneren, at Manddraberen ikke skal døe, indtil han haver staaet for Menighedens Ansigt, for Dommen.
13Og de Stæder, som I skulle give, skulle være sex Tilflugtsstæder for eder.
14De tre Stæder skulle I give paa denne Side Jordanen, og de tre Stæder skulle I give i Canaans Land; de skulle være Tilflugtsstæder.
15For Israels Børn og for en Fremmed og for en Gjæst midt iblandt dem skulle disse sex Stæder være til en Tilflugt, at hver den kan flye derhen, som slaaer en Person (ihjel) af en Forseelse.
41Da fraskilte Mose tre Stæder paa denne Side Jordanen, imod Solens Opgang,
42at en Manddraber, som uvidende slaaer sin Næste ihjel, som han ikke hadede tilforn, maatte flye derhen, at han maatte flye til een af de samme Stæder og blive ved Live:
43nemlig Bezer i Ørken paa det jævne Land for Rubeniterne, og Ramoth i Gilead for Gaditerne, og Golon i Basan for Manassiterne.
15Saaledes skal du gjøre med alle Stæderne, som ere saare langt fra dig, som ikke ere af disse Hedningers Stæder.
16Aleneste af disse Folks Stæder, som Herren din Gud giver dig til Arv, skal du ikke lade leve Noget, (som drager) Aande.
1Naar der bliver funden en Ihjelslagen i Landet, som Herren din Gud giver dig at eie det, En, som er falden paa Marken, (og) det er ikke vitterligt, hvo ham haver ihjelslaget,
2da skulle dine Ældste og dine Dommere udgaae, og de skulle maale til de Stæder, som ere rundt omkring den Ihjelslagne.
2Tal til Israels Børn, sigende: Giver for eder Tilflugtsstæder, om hvilke jeg talede til eder formedelst Mose;
3at en Manddraber kan flye derhen, som slaaer en Person af en Forseelse, uvidende, og at de kunne være eder til Tilflugt for Blodhevneren.
4Og han maa flye til en af disse Stæder, og han skal staae (udenfor) Stadens Ports Dør og tale sine Ord for de Ældstes Øren af samme Stad; saa skulle de tage ham ind i Staden til sig, og give ham et Sted, at han kan boe hos dem.
5Saa skulle I maale udenfor Staden fra det østre Hjørne to tusinde Alen, og fra det søndre Hjørne to tusinde Alen, og fra det vestre Hjørne to tusinde Alen, og fra det nordre Hjørne to tusinde Alen, og Staden (skal være der) midt udi; dette skal være dem Stædernes Forstæder.
6Og af Stæderne, som I skulle give Leviterne, skulle være sex Tilflugtsstæder, som I skulle give, at Manddraberen kan flye derhen; og foruden dem skulle I give dem to og fyrretyve Stæder.
7Alle Stæderne, som I skulle give Leviterne, skulle være otte og fyrretyve Stæder, de og deres Forstæder.
8Og (anlangende) de Stæder, som I skulle give af Israels Børns Eiendom, da skulle I tage Meget fra den, som haver Meget, og tage Lidet fra den, som haver Lidet; hver efter sin Arvs Beskaffenhed, som de skulle arve, skal give Leviterne af sine Stæder.
9Og Herren talede til Mose og sagde:
2Byd Israels Børn, at de give Leviterne af deres Arvs Eiendom Stæder at boe udi; derhos skulle I give Leviterne Forstæderne til Stæderne trindt omkring dem.
3Og de skulle have Stæderne til at boe udi; og deres Forstæder skulle være for deres Bæster og for deres Gods og for alle deres Dyr.
9Disse vare de Stæder, som vare beskikkede for alle Israels Børn og for den Fremmede, som var fremmed midt iblandt dem, at derhen maatte flye hver den, som slog en Person af en Forseelse, at han skulde ikke døe ved Blodhevnerens Hannd, før han havde staaet for Menighedens Ansigt.
29Naar Herren din Gud faaer udryddet Hedningerne for dit Ansigt, der, hvor du drager hen at eie dem, og du eier dem og boer i deres Land,
19Aleneste eders Hustruer og eders smaae Børn og eders Fæ, — jeg veed, at I have meget Fæ — de maae blive i eders Stæder, som jeg haver givet eder;
20indtil Herren skaffer eders Brødre Rolighed, ligesom eder, at de ogsaa kunne eie det Land, som Herren eders Gud giver dem paa hiin Side Jordanen; saa skulle I vende tilbage, hver til sin Eiendom, som jeg haver givet eder.
3Da gave Israels Børn Leviterne af deres Arv, efter Herrens Mund, disse Stæder og deres Forstæder.
21Og I skulle dele dette Land for eder, for Israels Stammer.
10Og det skal skee, naar Herren din Gud fører dig ind i det Land, som han haver svoret dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob, at give dig, store og gode Stæder, som du ikke haver bygget,
20Ret, Ret skal du efterjage, at du maa leve og eie det Land, som Herren din Gud giver dig.
4Giver for eder tre Mænd for (hver) Stamme, saa vil jeg sende dem hen, at de kunne gjøre sig rede og gaae igjennem Landet og beskrive det efter deres Arvs Beskaffenhed, og de skulle komme til mig (igjen).
5Og de skulle dele det imellem sig i syv Dele; Juda skal blive i sit Landemærke mod Sønden, og Josephs Huus, de skulle blive i deres Landemærke mod Norden.
6Men I skulle beskrive Landet i syv Dele, og føre (Beskrivelsen) herhid til mig; saa vil jeg her kaste Lod for eder for Herrens vor Guds Ansigt.
7Saa helligede de Kedes i Galilæa paa Naphthali Bjerg, og Sichem paa Ephraims Bjerg, og Kirjath-Arba, det er Hebron, paa Judæ Bjerg.
4Seer, jeg har ladet tilfalde eder (ved Lod) disse Folk, som ere overblevne, til Arv for eders Stammer, fra Jordanen, og alle Folkene, som jeg har udryddet, og til det store Hav mod Solens Nedgang.
32og af Naphthali Stamme, den Manddrabers Tilflugtsstad Kedes i Galilæa og dens Forstæder, og Hammoth-Dor og dens Forstæder, og Karthan og dens Forstæder, tre Stæder.
12Om du hører i een af dine Stæder, som Herren din Gud giver dig at boe derudi, at man siger:
2Byd Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar I komme til Canaans Land, da skal dette være det Land, som eder skal falde til Arv, (nemlig) Canaans Land med sine Grændser.
19at han skal udstøde alle dine Fjender for dit Ansigt, saasom Herren haver sagt.
18Du skal sætte dig Dommere og Fogeder i alle dine Porte, som Herren din Gud giver dig, for dine Stammer; og de skulle dømme Folket med retfærdig Dom.