2 Mosebok 21:29
Men dersom den Oxe var tilforn vant til at stange, og det var vitterliggjort for dens Eiermand, og han ikke forvarede den, og den myrder Mand eller Qvinde, da skal Oxen stenes, og dens Eiermand skal ogsaa dødes.
Men dersom den Oxe var tilforn vant til at stange, og det var vitterliggjort for dens Eiermand, og han ikke forvarede den, og den myrder Mand eller Qvinde, da skal Oxen stenes, og dens Eiermand skal ogsaa dødes.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
28 Og om en Oxe stanger en Mand eller Qvinde, at de døe, da skal Oxen visseligen stenes, og dens Kjød skal ikke ædes, men Oxens Herre skal være uskyldig
30 Men dersom ham bliver Forsoning paalagt, da skal han give Forsoning for sit Liv, efter alt det, som ham paalægges.
31 Enten den stanger en Søn, eller den stanger en Datter, da skal ham skee efter denne Dom.
32 Dersom en Oxe stanger en Tjener eller Tjenestepige, da skal han give deres Huusbonde tredive Sekel Sølv, og Oxen skal stenes.
33 Og naar Nogen aabner en Grøft, eller naar Nogen graver en Grøft, og dækker den ikke til igjen, og der falder en Oxe eller Asen udi,
34 da skal Grøftens Eiermand give Penge derfor; han skal betale derfor til dens Herre, og den døde skal han have.
35 Og naar en Mands Oxe stanger en anden Mands Oxe, at den døer, da skulle de sælge den levende Oxe og halvdele dens Værd, og den døde skulle de og halvdele.
36 Eller var det vitterligt, at den Oxe pleiede tilforn at stange, og dens Eiermand vilde ikke forvare den, da skal han visseligen betale Oxe for Oxe, og den døde skal han have
20 Bræk for Bræk, Øie for Øie, Tand for Tand; ligesom han haver gjort Lyde paa et Menneske, saaledes skal der gjøres ved ham.
21 Og hvo, som slaaer et Bæst, skal betale det; men hvo, der slaaer et Menneske (ihjel), skal dødes.
1 Naar Nogen stjæler en Oxe eller et Lam, og slagter det eller sælger det, skal han betale fem Nød for Oxen og fire Faar for Lammet.
2 Om en Tyv bliver funden, idet han bryder ind, og bliver slagen og døer, skal ingen Bloddom gaae for hans Skyld.
12 Hvo, som slaaer et Menneske, at det døer, han skal visseligen dødes.
15 Og en Mand, som ligger hos et Bæst, skal visseligen dødes, og Bæstet skulle I dræbe.
16 Og en Qvinde, som kommer nær til noget Bæst, at det haver fælles med hende, den Qvinde skal du ihjelslaae, og Bæstet; de skulle visseligen dødes, deres Blod skal være over dem.
10 Naar Nogen flyer til sin Næste Asen eller Oxe eller Lam eller noget Bæst at forvare, og det døer, eller det fordærves, eller det bortføres, at Ingen det seer,
17 Og naar Nogen slaaer noget Menneske ihjel, da skal han visseligen dødes.
18 Men hvo, der slaaer et Bæst ihjel, skal betale det; Sjæl for Sjæl.
3 Og den Stad, som er næst ved den Ihjelslagne, den Stads Ældste skulle tage en Qvie af Qvæget, som man ikke haver arbeidet med, som ikke haver draget i Aag.
4 Og de Ældste af den samme Stad skulle føre Qvien ned til en skarp Dal, som ikke arbeides eller saaes udi; og der i Dalen skulle de hugge Halsen af Qvien.
21 Saa skulle alle Mændene i hans Stad stene ham med Stene, og han skal døe, og du skal borttage den Onde midt fra dig, at al Israel maa høre det og frygte sig.
22 Og naar en Mand haver gjort en Synd, (som har fortjent) Dødsdom, og han dødes, og du hænger ham paa et Træ,
19 Hver, som ligger hos et Bæst, skal visseligen dødes.
20 Og naar Nogen slaaer sin Tjener eller sin Tjenestepige med en Kjep, at de døe under hans Haand, da skal det visseligen hevnes.
16 Men dersom Nogen slaaer ham med Jerntøi, og han døer, han er en Manddraber; den Manddraber skal visseligen dødes.
17 Og dersom han slaaer ham med en Steen i Haanden, som Nogen kan døe af, og han døer, da er han en Manddraber; den Manddraber skal visseligen dødes.
4 Du skal ikke binde Munden til paa en Oxe, naar den tærsker.
14 Og naar Nogen hovmodeligen opsætter sig imod sin Næste, at slaae ham ihjel med Svig, da skal du tage ham fra mit Alter til at døe.
15 Og hvo, som slaaer sin Fader eller sin Moder, skal visseligen dødes.
16 Og hvo, som stjæler et Menneske og sælger det, eller det bliver fundet i hans Vold, han skal visseligen dødes.
17 Og hvo, som bander sin Fader eller sin Moder, skal visseligen dødes.
18 Og naar Mænd trættes, og Nogen slaaer sin Næste med en Steen eller med Næve, og han ikke døer, men ligger tilsengs,
5 da skal du udføre den samme Mand eller den Qvinde, som gjorde denne onde Handel, til dine Porte, den Mand eller Qvinde (siger jeg), og du skal stene dem med Steen, og de skulle døe.
6 Efter to Vidners eller tre Vidners Mund skal den dødes, som (er skyldig) at døe; han skal ikke dødes efter eet Vidnes Mund.
14 Og naar Nogen laaner Noget af sin Næste, og det fordærves eller døer, er dets Eiermand ikke derhos, da skal han vist betale
23 Men dersom der skeer Ulykke, da skal du give Liv for Liv.
24 da skulle I udføre dem begge til samme Stads Port og stene dem med Stene, og de skulle døe, Pigen for den Sags Skyld, at hun ikke raabte i Staden, og Manden for den Sags Skyld, at han krænkede sin Næstes Hustru; og du skal borttage den Onde midt ud fra dig.
25 Men dersom en Mand finder den trolovede Pige paa Marken, og Manden holder fast ved hende og ligger hos hende, da skal Manden, som laae hos hende, for sig alene døe.
10 Og en Mand, som bedriver Hor med en Mands Hustru, den, som bedriver Hor med sin Næstes Hustru, den Horkarl og den Horekone skal visseligen dødes.
4 Dersom det Stjaalne findes i hans Vold, hvad enten det er Oxe eller Asen eller Lam, som er levende, skal han betale dobbelt.
13 Og ligger en Mand hos en Mandsperson, som man ligger hos en Qvinde, da have de begge gjort en Vederstyggelighed; de skulle visseligen dødes, deres Blod skal være over dem.
1 Naar der bliver funden en Ihjelslagen i Landet, som Herren din Gud giver dig at eie det, En, som er falden paa Marken, (og) det er ikke vitterligt, hvo ham haver ihjelslaget,
20 Og naar en Retfærdig vender sig fra sin Retfærdighed og gjør Uret, da vil jeg sætte Stød for hans Ansigt, han, han skal døe; fordi du haver ikke paamindet ham, skal han døe i sin Synd, og hans Retfærdighed, som han haver gjort, skal ikke ihukommes, men hans Blod vil jeg udkræve af din Haand.
23 eller (det skeer) med nogen Steen, som man kan døe af, og han saae det ikke, og lod den falde paa ham, og han døer, og han var ikke hans Fjende, og søgte ikke hans Ulykke,
21 eller han slaaer ham af Fjendskab med sin Haand, at han døer, da skal den, som slog, visseligen dødes, han er en Manddraber; Blodhevneren skal lade døde Manddraberen, naar han møder ham.
3 Hvo, som slagter en Oxe, er (som) den, der ihjelslaaer en Mand, hvo, som offrer et Lam, (som) den, der hugger Halsen af en Hund, hvo, som offrer Madoffer, (som) den, der offrer Svineblod, hvo, som gjør et Ihukommelsesoffer af Virak, (som) den, der velsigner Uretfærdighed; disse have ogsaa udvalgt deres Veie, og deres Sjæl havde Lyst i deres Vederstyggeligheder.
20 Og naar en Mand ligger hos en Qvinde med Sæds Beblandelse, og hun er en Tjenestepige, som er trolovet en Mand, men dog ikke aldeles er kjøbt løs eller har faaet Frihed, da skal der skee en Revselse, men de skulle ikke dødes; thi hun var ikke frigiven.
9 Men du skal visseligen slaae ham ihjel, din Haand skal være den første paa ham til at døde ham, og tilsidst alt Folkets Haand.
35 Og Viingaardsmændene toge hans Tjenere; en sloge de, en anden sloge de ihjel, en anden stenede de.
12 da skulle de Ældste af hans Stad sende hen og hente ham derfra, og give ham i Blodhevnerens Haand, og han skal døe.