4 Mosebok 35:21
eller han slaaer ham af Fjendskab med sin Haand, at han døer, da skal den, som slog, visseligen dødes, han er en Manddraber; Blodhevneren skal lade døde Manddraberen, naar han møder ham.
eller han slaaer ham af Fjendskab med sin Haand, at han døer, da skal den, som slog, visseligen dødes, han er en Manddraber; Blodhevneren skal lade døde Manddraberen, naar han møder ham.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16 Men dersom Nogen slaaer ham med Jerntøi, og han døer, han er en Manddraber; den Manddraber skal visseligen dødes.
17 Og dersom han slaaer ham med en Steen i Haanden, som Nogen kan døe af, og han døer, da er han en Manddraber; den Manddraber skal visseligen dødes.
18 Eller han slaaer ham med Trætøi i Haanden, som Nogen kan døe af, og han døer, da er han en Manddraber; den Manddraber skal visseligen dødes.
19 Blodhevneren, han skal lade døde Manddraberen; naar han møder ham, da maa han lade ham døde.
20 Og dersom han støder ham af Had, eller (kaster) Noget paa ham med frit Forsæt, at han døer,
12 Hvo, som slaaer et Menneske, at det døer, han skal visseligen dødes.
13 Men haver han ikke luret efter ham, men Gud haver ladet ham komme for hans Haand, da vil jeg sætte dig et Sted, hvor han skal flye hen.
14 Og naar Nogen hovmodeligen opsætter sig imod sin Næste, at slaae ham ihjel med Svig, da skal du tage ham fra mit Alter til at døe.
15 Og hvo, som slaaer sin Fader eller sin Moder, skal visseligen dødes.
16 Og hvo, som stjæler et Menneske og sælger det, eller det bliver fundet i hans Vold, han skal visseligen dødes.
17 Og hvo, som bander sin Fader eller sin Moder, skal visseligen dødes.
18 Og naar Mænd trættes, og Nogen slaaer sin Næste med en Steen eller med Næve, og han ikke døer, men ligger tilsengs,
19 dersom han da kommer op igjen og gaaer om paa Gaden ved sin Stav, da skal den, som slog ham, være uskyldig; dog skal han betale hans Forsømmelse og aldeles lade ham læge.
20 Og naar Nogen slaaer sin Tjener eller sin Tjenestepige med en Kjep, at de døe under hans Haand, da skal det visseligen hevnes.
22 Men dersom han i en Hast støder ham uden Fjendskab, eller kaster noget Tøi paa ham, uden frit Forsæt,
23 eller (det skeer) med nogen Steen, som man kan døe af, og han saae det ikke, og lod den falde paa ham, og han døer, og han var ikke hans Fjende, og søgte ikke hans Ulykke,
24 da skulle de i Menigheden dømme imellem den, som slog, og imellem Blodhevneren, efter disse Rette.
25 Og de i Menigheden skulle udfrie Manddraberen af Blodhevnerens Haand, og de i Menigheden skulle lade ham komme tilbage til sin Tilflugtsstad, der, hvor han flyede til; og han skal blive der, indtil den Ypperstepræst døer, som man haver salvet med den hellige Olie.
11 Men naar der er en Mand, som hader sin Næste og lurer paa ham, og reiser sig op imod ham og slaaer ham ihjel, at han døer, og han flyer til en af disse Stæder,
12 da skulle de Ældste af hans Stad sende hen og hente ham derfra, og give ham i Blodhevnerens Haand, og han skal døe.
13 Dit Øie skal ikke spare ham, og du skal borttage det uskyldige Blod af Israel, at det maa gaae dig vel.
17 Og naar Nogen slaaer noget Menneske ihjel, da skal han visseligen dødes.
18 Men hvo, der slaaer et Bæst ihjel, skal betale det; Sjæl for Sjæl.
4 Og denne skal være den Manddrabers Sag, som maa flye derhen og blive ved Live: Den, som slaaer sin Næste uvidende og haver ikke hadet ham tilforn,
5 og den, som kommer med sin Næste udi Skoven at hugge Træer, og hans Haand slaaer paa med Øxen, at afhugge Træet, og han kaster Jernet af Skaftet og rammer sin Næste, at han døer, han skal flye til en af disse Stæder, at han maa leve;
6 at Blodhevneren skal ikke forfølge Manddraberen, medens hans Hjerte er ophidset, og naae ham, naar Veien er lang, og slaae ham ihjel, enddog ingen Dødsdom er over ham, thi han havde ikke hadet ham tilforn.
5 Og naar Blodhevneren forfølger ham, da skulle de ikke overantvorde Manddraberen i hans Haand, efterdi han slog sin Næste uvidende og var ikke hans Fjende tilforn.
6 Saa skal han boe i den samme Stad, indtil han har staaet for Menighedens Ansigt for Retten, indtil den Ypperstepræst er død, som var i de Dage; da maa Manddraberen vende tilbage og komme til sin Stad og til sit Huus, til Staden, der han flyede fra.
30 Hver, som slaaer nogen Person efter Vidners Mund, den Manddraber skal man slaae ihjel; men eet Vidne skal ikke svare imod en Person, til at døe.
31 Og I skulle ikke tage Forsoning for en Manddrabers Person, naar han, som haver gjort Uret, (er skyldig til) at døe; thi han skal visseligen dødes.
27 og Blodhevneren finder ham udenfor hans Tilflugtsstads Markeskjel, og Blodhevneren slaaer Manddraberen ihjel, (da skal) ikke (holdes) Bloddom over ham.
28 Thi han skulde bleven i sin Tilflugtsstad, indtil den Ypperstepræst døde; men efter den Ypperstepræsts Død maa Manddraberen vende tilbage til sit Eiendoms Land.
20 Bræk for Bræk, Øie for Øie, Tand for Tand; ligesom han haver gjort Lyde paa et Menneske, saaledes skal der gjøres ved ham.
21 Og hvo, som slaaer et Bæst, skal betale det; men hvo, der slaaer et Menneske (ihjel), skal dødes.
9 Men du skal visseligen slaae ham ihjel, din Haand skal være den første paa ham til at døde ham, og tilsidst alt Folkets Haand.
21 Og dit Øie skal ikke spare: Liv for Liv, Øie for Øie, Tand for Tand, Haand for Haand, Fod for Fod.
21 I have hørt, at der er sagt de Gamle: Du skal ikke ihjelslaae, men hvo, som ihjelslaaer, skal være skyldig for Dommen.
7 Vidnernes Haand skal være først paa ham til at slaae ham ihjel, og tilsidst alt Folkets Haand; saa skal du borttage den Onde midt ud fra dig.
23 Men dersom der skeer Ulykke, da skal du give Liv for Liv.
24 Øie for Øie, Tand for Tand, Haand for Haand, Fod for Fod,
1 Naar der bliver funden en Ihjelslagen i Landet, som Herren din Gud giver dig at eie det, En, som er falden paa Marken, (og) det er ikke vitterligt, hvo ham haver ihjelslaget,
2 Om en Tyv bliver funden, idet han bryder ind, og bliver slagen og døer, skal ingen Bloddom gaae for hans Skyld.
11 da skulle I udnævne eder Stæder, de skulle være Tilflugtsstæder for eder, at en Manddraber kan flye derhen, som slaaer en Person (ihjel) af en Forseelse.
12 Og de skulle være for eder Stæder til en Tilflugt for Blodhevneren, at Manddraberen ikke skal døe, indtil han haver staaet for Menighedens Ansigt, for Dommen.
15 Og David kaldte ad en af de unge Karle og sagde: Kom frem, fald an paa ham; og han slog ham, at han døde.
19 da skulle I gjøre ved ham, saasom han havde tænkt at gjøre ved sin Broder, og du skal borttage den Onde midt fra dig;
6 Hvo, som udøser Menneskets Blod, ved Mennesket skal hans Blod udøses; thi i Guds Billede gjorde han Mennesket.
6 derfor, (saa sandt) jeg lever, siger den Herre Herre, jeg vil lave til dig Blods (Udgydelse), og Blod skal forfølge dig; efterdi du haver ikke hadet Blod, da skal Blod forfølge dig.
17 Et Menneske, som har gjort Vold paa en Sjæls Blod, (naar) han flyer til en Grav, da skulle de ikke staae ham bi.
3 at en Manddraber kan flye derhen, som slaaer en Person af en Forseelse, uvidende, og at de kunne være eder til Tilflugt for Blodhevneren.