Ordspråkene 16:14

Original Norsk Bibel 1866

Kongens Hastighed er Dødens Bud, men en viis Mand skal forsone den.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 19:12 : 12 Kongens Vrede er som en ung Løves Brølen, men hans Bevaagenhed er som Dug paa Urter.
  • Ordsp 20:2 : 2 En Konges Forfærdelse er som en ung Løves Brølen; den, ham fortørner, synder imod sit Liv.
  • Fork 10:4 : 4 Om Regentens Mod ophøier sig imod dig, (da) lad ikke dit Sted fare; thi den, som lader af, gjør, at store Synder hvile.
  • Dan 3:13-25 : 13 Da sagde Nebucadnezar med Fnysen og Grumhed, at man skulde fremføre Sadrach, Mesach og Abed-Nego; da bleve de Mænd fremførte for Kongen. 14 Nebucadnezar svarede og sagde til dem: Mon det er et oplagt Raad, Sadrach, Mesach og Abed-Nego! at I ikke ville ære min Gud og ei tilbede det Guldbillede, som jeg haver ladet opreise? 15 Nu, dersom I ere rede paa den Tid, I høre Basunernes, Pibernes, Harpernes, Gigernes, Psalternes og sammenstemmende Musiks Lyd og alle Slags Sange, at falde ned og tilbede det Billede, som jeg lod gjøre, (er det godt;) men dersom I ikke tilbede, skulle I i den samme Time kastes midt i den gloende brændende Ovn; og hvo er den Gud, som skal redde eder af mine Hænder? 16 Sadrach, Mesach og Abed-Nego svarede og sagde til Kongen: Nebucadnezar! vi have ikke fornødent at svare dig i denne Sag. 17 See, vor Gud, som vi ære, er mægtig (nok) til at redde os; han kan, o Konge! redde af den gloende brændende Ovn og af din Haand. 18 Og om (han) ikke (vilde, da) skal det være dig vitterligt, o Konge! at vi ikke ville ære dine Guder og ei tilbede det Guldbillede, som du haver ladet opreise. 19 Da blev Nebucadnezar fuld af Grumhed, og hans Ansigts Skikkelse blev forandret imod Sadrach, Mesach og Abed-Nego; (og) han svarede og sagde, at man skulde gjøre Ovnen endnu syv Gange hedere, end man pleiede at hede den. 20 Og til de Mænd, (som vare) vældige til Strid, som vare i hans Hær, sagde han, at de skulde binde Sadrach, Mesach og Abed-Nego til at kastes i den gloende brændende Ovn. 21 Da bandt de disse Mænd i deres Kjortler og deres Huer og deres Nederklæder og deres (andre) Klæder, og kastede dem midt i den gloende brændende Ovn. 22 Da, fordi at Kongens Ord var hastigt, og Ovnen var hedet overmaade, dræbte den Ildslue de samme Mænd, som havde indkastet Sadrach, Mesach og Abed-Nego. 23 Men disse tre Mænd, Sadrach, Mesach og Abed-Nego, faldt midt i den gloende brændende Ovn, (som de vare) bundne. 24 Da forfærdedes Kong Nebucadnezar og stod hasteligen op; han svarede og sagde til sine Raadsherrer: Lode vi ikke kaste tre Mænd bundne midt i Ilden? de svarede og sagde til Kongen: (Det er) vist, o Konge! 25 Han svarede og sagde: See, jeg seer fire Mænd løse, som gaae midt i Ilden, og der er Intet fordærvet paa dem, og den Fjerdes Skikkelse er ligesom en Guds Søns.
  • Mark 6:27 : 27 Og Kongen sendte strax En af Vagten hen og befoel at hente hans Hoved.
  • Luk 12:4-5 : 4 Men jeg siger eder, mine Venner! Frygter ikke for dem, som slaae Legemet ihjel og derefter ikke kunne gjøre mere. 5 Men jeg vil vise eder, for hvem I skulle frygte: Frygter for den, som haver Magt til, efterat han haver slaaet ihjel, at kaste i Helvede; ja, jeg siger eder: Frygter for ham.
  • Apg 12:20 : 20 Men Herodes havde isinde at føre Krig mod de Tyrer og Sidonier; men de kom samdrægtigen til ham og fik Blastus, som var Kongens Kammertjener, paa sin Side og bade om Fred, fordi deres Land fik Levnetsmidler fra Kongens.
  • 2 Kor 5:20 : 20 Vi ere derfor Sendebud i Christi Sted, ligesom Gud formaner formedelst os; vi bede i Christi Sted: Lader eder forlige med Gud.
  • 2 Kong 6:31-33 : 31 Og han sagde: Gud gjøre mig saa og lægge saa dertil, om Elisas, Saphats Søns, Hoved skal staae idag paa ham. 32 Og Elisa sad i sit Huus, og de Ældste sadde hos ham; og han sendte en Mand frem for sit Ansigt; (men) førend Budet kom til ham, da sagde han til de Ældste: Have I seet, at denne Morders Søn haver sendt hid at lade borttage mit Hoved? seer til, naar Budet kommer, lukker Døren og trykker ham (tilbage) med Døren; er ikke hans Herres Fødders Lyd efter ham? 33 Der han endnu talede med dem, see, da kom Budet ned til ham og sagde: See, dette Onde (kommer) fra Herren, hvad skal jeg ydermere vente af Herren?
  • Ordsp 17:11 : 11 Et gjenstridigt (Menneske) søger visseligen efter Ondt, men en grum Engel skal sendes paa ham.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 15 I Kongens Ansigts Lys er Livet, og hans Bevaagenhed er som en Sky med sildig Regn.

  • 35 Kongens Velbehagelighed er til en klog Tjener, men hans Grumhed er (over) den, som beskjæmmer.

  • 79%

    12 Det er en Vederstyggelighed for Konger at gjøre Ugudelighed, thi ved Retfærdighed befæstes Thronen.

    13 Retfærdigheds Læber ere Konger en Velbehagelighed, og den, som taler oprigtige Ting, skal (hver af dem) elske.

  • 2 En Konges Forfærdelse er som en ung Løves Brølen; den, ham fortørner, synder imod sit Liv.

  • 77%

    1 Et mildt Svar kan omvende Vrede, men et fortrædeligt Ord gjør, at Vrede opstiger.

    2 De Vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Daarlighed.

  • 77%

    10 Det staaer ikke en Daare vel an at forlyste sig, meget mindre en Tjener at herske over Fyrster.

    11 Et Menneskes Klogskab gjør ham langmodig, og det er ham en Ære at gaae Overtrædelse forbi.

    12 Kongens Vrede er som en ung Løves Brølen, men hans Bevaagenhed er som Dug paa Urter.

  • 10 Der er Spaadom paa en Konges Læber, hans Mund skal ikke overtræde i Dom.

  • 75%

    27 Herrens Frygt er Livets Kilde til at vige fra Dødens Snarer.

    28 Det er en Konges Ære at have meget Folk, men hvor Folket er borte, der er en Fyrstes Fordærvelse.

    29 En Langmodig har megen Forstand, men den, som er hastig i Sindet, ophøier Daarlighed.

  • 18 En hastig Mand opvækker Trætte, men en Langmodig stiller Kiv.

  • 14 En Gave i Løndom stiller Vrede, og en Skjenk i Barmen (stiller) en stærk Hastighed.

  • 74%

    16 En Viis frygter og viger fra Ondt, men en Daare farer igjennem og er tryg.

    17 Den, som er hastig til Vrede, gjør Daarlighed, og en underfundig Mand hades.

  • 4 Hvor Kongens Ord er, der er Magt, og hvo tør sige til ham: Hvad gjør du?

  • 11 En Daare udlader al sin Aand, men en Viis skal omsider stille den.

  • 22 En vredagtig Mand blander sig i Trætte, og en hastig Mand (gjør) megen Overtrædelse.

  • 26 En viis Konge adspreder de Ugudelige, og lader føre Hjulet over dem.

  • 14 Den Vises Lærdom er Livets Kilde til at vige fra Dødens Snarer.

  • 16 En Daares Fortørnelse skal kjendes samme Dag, men den, som skjuler Forsmædelse, er klog.

  • 3 I Daarens Mund er Hovmods Riis, men de Vises Læber skulle bevare dem.

  • 15 Ved Langmodighed bliver en Fyrste overtalt, og en blød Tunge sønderbryder Been.

  • 72%

    4 Om Regentens Mod ophøier sig imod dig, (da) lad ikke dit Sted fare; thi den, som lader af, gjør, at store Synder hvile.

    5 Der er en Ulykke til, som jeg saae under Solen, som en Forseelse, der udkommer fra en Regents Ansigt:

  • 32 En Langmodig er bedre end en vældig (Mand), og den, som hersker over sin Aand, end den, der indtager en Stad.

  • 71%

    8 Mænd, (som ere) Bespottere, føre en Stad i Strikke, men de Vise afvende Vrede.

    9 (Naar) en viis Mand gaaer irette med en daarlig Mand, enten han heftig bevæges eller leer, faaer han ingen Ro.

  • 17 De Vises Ord høres i Rolighed, mere end en Regents Skrig iblandt Daarer.

  • 18 (Men) efterdi at der er Vrede (hos dig, da vogt dig), at han ikke skal bortstøde dig med et Slag, og megen Forsoning skal ikke lade dig undvige (derfor).

  • 13 I en Forstandigs Læber findes Viisdom, men paa hans Ryg, som fattes Forstand, (skal være) Riis.

  • 71%

    15 Som en brølende Løve og en omkringløbende Bjørn er en Ugudelig, der hersker over et ringe Folk.

    16 En Fyrste, som fattes (al) Forstand, fortrykker og (Andre) meget, men hvo, der hader Gjerrighed, skal forlænge (sine) Dage.

  • 2 For Landets Overtrædelse blive mange Fyrster deri; men naar der er et forstandigt, et vittigt Menneske, saa lever han længe.

  • 10 Og nu, I Konger! handler klogeligen; lader eder undervise, I Dommere paa Jorden!

  • 18 Som en Galen, der kaster Gnister, Pile og dødelige (Skud),

  • 19 Den, som har (for) stor Hastighed, skal bære Straf, men dersom du frier ham, da kan du blive ved (at straffe ham).

  • 70%

    26 Det er ikke godt endogsaa at lægge Straf paa den Retfærdige, at slaae Fyrster, (som gjøre) Ret.

    27 Den, som haver god Kundskab, sparer sin Tale, og en forstandig Mand er koldsindig.

  • 10 da Gud gjorde sig rede til Dom, til at frelse alle de Sagtmodige paa Jorden. Sela.

  • 2 Thi Fortørnelse skal slaae en Daare ihjel, og Nidkjærhed skal dræbe den Taabelige.

  • 23 Den Vises Hjerte skal undervise hans Mund og formere Lærdom paa hans Læber.

  • 28 Miskundhed og Sandhed skulle bevare en Konge, og han understøtter sin Throne ved Miskundhed.

  • 29 Frygter eder for Sværdet; thi (der kommer) Hastighed af Misgjerninger, (som fortjene) Sværd, paa det I skulle kjende, at der er Ret til.

  • 2 Jeg (siger dig): Bevar Kongens Munds (Ord), dog efter Guds Eds Ord.

  • 4 Hastighed er Grumhed, og Vrede er et Vandskyl; dog hvo kan staae for Avind?

  • 28 En saare forvendt Mand kommer Trætte afsted, og en Bagvasker adskiller en Fyrste (fra den anden).