Ordspråkene 16:14
Kongens Hastighed er Dødens Bud, men en viis Mand skal forsone den.
Kongens Hastighed er Dødens Bud, men en viis Mand skal forsone den.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15 I Kongens Ansigts Lys er Livet, og hans Bevaagenhed er som en Sky med sildig Regn.
35 Kongens Velbehagelighed er til en klog Tjener, men hans Grumhed er (over) den, som beskjæmmer.
12 Det er en Vederstyggelighed for Konger at gjøre Ugudelighed, thi ved Retfærdighed befæstes Thronen.
13 Retfærdigheds Læber ere Konger en Velbehagelighed, og den, som taler oprigtige Ting, skal (hver af dem) elske.
2 En Konges Forfærdelse er som en ung Løves Brølen; den, ham fortørner, synder imod sit Liv.
1 Et mildt Svar kan omvende Vrede, men et fortrædeligt Ord gjør, at Vrede opstiger.
2 De Vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Daarlighed.
10 Det staaer ikke en Daare vel an at forlyste sig, meget mindre en Tjener at herske over Fyrster.
11 Et Menneskes Klogskab gjør ham langmodig, og det er ham en Ære at gaae Overtrædelse forbi.
12 Kongens Vrede er som en ung Løves Brølen, men hans Bevaagenhed er som Dug paa Urter.
10 Der er Spaadom paa en Konges Læber, hans Mund skal ikke overtræde i Dom.
27 Herrens Frygt er Livets Kilde til at vige fra Dødens Snarer.
28 Det er en Konges Ære at have meget Folk, men hvor Folket er borte, der er en Fyrstes Fordærvelse.
29 En Langmodig har megen Forstand, men den, som er hastig i Sindet, ophøier Daarlighed.
18 En hastig Mand opvækker Trætte, men en Langmodig stiller Kiv.
14 En Gave i Løndom stiller Vrede, og en Skjenk i Barmen (stiller) en stærk Hastighed.
16 En Viis frygter og viger fra Ondt, men en Daare farer igjennem og er tryg.
17 Den, som er hastig til Vrede, gjør Daarlighed, og en underfundig Mand hades.
4 Hvor Kongens Ord er, der er Magt, og hvo tør sige til ham: Hvad gjør du?
11 En Daare udlader al sin Aand, men en Viis skal omsider stille den.
22 En vredagtig Mand blander sig i Trætte, og en hastig Mand (gjør) megen Overtrædelse.
26 En viis Konge adspreder de Ugudelige, og lader føre Hjulet over dem.
14 Den Vises Lærdom er Livets Kilde til at vige fra Dødens Snarer.
16 En Daares Fortørnelse skal kjendes samme Dag, men den, som skjuler Forsmædelse, er klog.
3 I Daarens Mund er Hovmods Riis, men de Vises Læber skulle bevare dem.
15 Ved Langmodighed bliver en Fyrste overtalt, og en blød Tunge sønderbryder Been.
4 Om Regentens Mod ophøier sig imod dig, (da) lad ikke dit Sted fare; thi den, som lader af, gjør, at store Synder hvile.
5 Der er en Ulykke til, som jeg saae under Solen, som en Forseelse, der udkommer fra en Regents Ansigt:
32 En Langmodig er bedre end en vældig (Mand), og den, som hersker over sin Aand, end den, der indtager en Stad.
8 Mænd, (som ere) Bespottere, føre en Stad i Strikke, men de Vise afvende Vrede.
9 (Naar) en viis Mand gaaer irette med en daarlig Mand, enten han heftig bevæges eller leer, faaer han ingen Ro.
17 De Vises Ord høres i Rolighed, mere end en Regents Skrig iblandt Daarer.
18 (Men) efterdi at der er Vrede (hos dig, da vogt dig), at han ikke skal bortstøde dig med et Slag, og megen Forsoning skal ikke lade dig undvige (derfor).
13 I en Forstandigs Læber findes Viisdom, men paa hans Ryg, som fattes Forstand, (skal være) Riis.
15 Som en brølende Løve og en omkringløbende Bjørn er en Ugudelig, der hersker over et ringe Folk.
16 En Fyrste, som fattes (al) Forstand, fortrykker og (Andre) meget, men hvo, der hader Gjerrighed, skal forlænge (sine) Dage.
2 For Landets Overtrædelse blive mange Fyrster deri; men naar der er et forstandigt, et vittigt Menneske, saa lever han længe.
10 Og nu, I Konger! handler klogeligen; lader eder undervise, I Dommere paa Jorden!
18 Som en Galen, der kaster Gnister, Pile og dødelige (Skud),
19 Den, som har (for) stor Hastighed, skal bære Straf, men dersom du frier ham, da kan du blive ved (at straffe ham).
26 Det er ikke godt endogsaa at lægge Straf paa den Retfærdige, at slaae Fyrster, (som gjøre) Ret.
27 Den, som haver god Kundskab, sparer sin Tale, og en forstandig Mand er koldsindig.
10 da Gud gjorde sig rede til Dom, til at frelse alle de Sagtmodige paa Jorden. Sela.
2 Thi Fortørnelse skal slaae en Daare ihjel, og Nidkjærhed skal dræbe den Taabelige.
23 Den Vises Hjerte skal undervise hans Mund og formere Lærdom paa hans Læber.
28 Miskundhed og Sandhed skulle bevare en Konge, og han understøtter sin Throne ved Miskundhed.
29 Frygter eder for Sværdet; thi (der kommer) Hastighed af Misgjerninger, (som fortjene) Sværd, paa det I skulle kjende, at der er Ret til.
2 Jeg (siger dig): Bevar Kongens Munds (Ord), dog efter Guds Eds Ord.
4 Hastighed er Grumhed, og Vrede er et Vandskyl; dog hvo kan staae for Avind?
28 En saare forvendt Mand kommer Trætte afsted, og en Bagvasker adskiller en Fyrste (fra den anden).