Ordspråkene 20:26
En viis Konge adspreder de Ugudelige, og lader føre Hjulet over dem.
En viis Konge adspreder de Ugudelige, og lader føre Hjulet over dem.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8 En Konge, som sidder paa Domstolen, adspreder alle Onde med sine Øine.
11 Naar man lægger Straf paa en Spotter, bliver en Vanvittig viis, og naar man underviser en Viis, skal han antage Kundskab.
12 En Retfærdig faaer Forstand af en Ugudeligs Huus, naar (Gud) omkaster de Ugudelige til Ulykke.
14 Kongens Hastighed er Dødens Bud, men en viis Mand skal forsone den.
22 En Viis farer op i de Vældiges Stad, og skal nedkaste dens Trygheds Styrke.
5 Borttag en Ugudelig fra Kongens Ansigt, saa skal hans Throne stadfæstes ved Retfærdighed.
17 Han lader Raadgiverne gaae berøvede bort, og gjør Dommerne gale.
8 Mænd, (som ere) Bespottere, føre en Stad i Strikke, men de Vise afvende Vrede.
2 Men han er ogsaa viis, og haver ladet Ulykke komme og ikke borttaget sine Ord; men han opstaaer imod de Ondes Huus og imod deres Hjælp, som gjøre Uret.
4 En Konge stadfæster Landet ved Ret, men en Mand, som tager Gaver, nedbryder det.
19 Han lader Præsterne gaae berøvede bort, og omkaster de Stærke.
20 Han borttager Læberne fra de Sanddrue, og borttager de Gamles Fornuftighed.
21 Han udøser Foragtelse paa Fyrsterne, og løser de Stærkes Bælte.
13 som griber de Vise i deres Trædskhed, at de Fortrædeliges Raad hasteligen omstødes.
12 Herrens Øine bevare Kundskab, og han omkaster den Troløses Ord.
1 Viin (gjør) en Spotter, stærk Drik (gjør, at) En larmer, og hver, som forvildes derved, bliver ikke viis.
2 En Konges Forfærdelse er som en ung Løves Brølen; den, ham fortørner, synder imod sit Liv.
10 Og nu, I Konger! handler klogeligen; lader eder undervise, I Dommere paa Jorden!
13 dem, som sagde: Vi ville til Eiendom indtage os Guds Boliger.
35 Kongens Velbehagelighed er til en klog Tjener, men hans Grumhed er (over) den, som beskjæmmer.
15 Som en brølende Løve og en omkringløbende Bjørn er en Ugudelig, der hersker over et ringe Folk.
24 Han borttager Hjertet fra Folkenes Øverster i Landet, og gjør, at de fare vild i det Øde, hvor ikke er Vei,
18 De blive som Straa for Veiret, og som Avnen, den en Hvirvelvind bortstjæler.
29 Den, som forstyrrer sit Huus, skal arve Veir, og en Daare (skal være) dens Tjener, (som er) viis i Hjertet.
5 Hvo, som holder Budet, skal intet Ondt fornemme, og den Vises Hjerte skal vide Tid og Ret.
16 En Viis frygter og viger fra Ondt, men en Daare farer igjennem og er tryg.
17 De Vises Ord høres i Rolighed, mere end en Regents Skrig iblandt Daarer.
18 Bedre er Viisdom end Stridsvaaben, men een Synder kan fordærve meget Godt.
11 En Daare udlader al sin Aand, men en Viis skal omsider stille den.
26 Han slaaer dem paa de Ugudeliges Sted, paa et Sted, hvor man seer det,
19 See, Herrens Storm skal udkomme med Grumhed, ja en vedholdende Storm; den skal blive paa de Ugudeliges Hoved.
7 Sandeligen, Fortrykkelse kan gjøre en Viis galen, og Gave kan fordærve et Hjerte.
40 Han udøste Foragt paa Fyrsterne, og lod dem fare vild i det Øde, (hvor) ingen Vei er.
28 Brødkorn skal stødes smaat, dog skal man ikke stedse tærske det, og man skal (ei haardeligen) knuge det med sit Vognhjul, ei heller støde det smaat med sine Ryttere.
29 Saadant udkommer og fra den Herre Zebaoth; han er underlig i Raad og stor i Væsen.
25 Men gjøre I alligevel ilde, da skulle baade I og eders Konge omkomme.
1 Kongens Hjerte er (som) Vandbække i Herrens Haand; til alt det, han haver Lyst til, skal han bøie det.
12 Det er en Vederstyggelighed for Konger at gjøre Ugudelighed, thi ved Retfærdighed befæstes Thronen.
10 Der er Spaadom paa en Konges Læber, hans Mund skal ikke overtræde i Dom.
13 Bedre er et fattigt Barn, som er viist, end en gammel Konge, som er en Daare, som endnu ikke veed at lade sig paaminde.
24 De Vises Krone er deres Rigdom, men Daarers Daarlighed (bliver) Daarlighed.
6 Retfærdighed skal bevare den, som (vandrer) fuldkommeligen paa Veien, men Ugudelighed skal omkaste (den, som gjør) Synd.
18 Han, han havde dog fyldt deres Huse med Godt; derfor er de Ugudeliges Raad langt fra mig.
17 Men du skulde fuldkommeligen (seet) den Ugudeliges Dom; Dom og Ret skulde holdt (dig) fast.
18 Som en Galen, der kaster Gnister, Pile og dødelige (Skud),
2 Naar Retfærdige blive mange, skal Folket glædes, men naar en Ugudelig hersker, skal Folket sukke.
20 naar det er ude med den Forfærdelige, og Spotteren haver faaet Ende, og alle de ere udryddede, som ere aarvaagne til (at gjøre) Uret,
2 For Landets Overtrædelse blive mange Fyrster deri; men naar der er et forstandigt, et vittigt Menneske, saa lever han længe.
5 Der er en Ulykke til, som jeg saae under Solen, som en Forseelse, der udkommer fra en Regents Ansigt:
10 Uddriv Spotteren, saa gaaer Trætten ud, saa skal Kiv og Forsmædelse aflade.