Ordspråkene 20:27

Original Norsk Bibel 1866

Menneskets Aand er Herrens Lygte, som randsager Alt, (som er i) hans inderste Bug.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Kor 2:11 : 11 Thi hvilket Menneske veed, hvad der er i Mennesket, uden Menneskets Aand, som er i ham? saa veed og Ingen, hvad der er i Gud, uden Guds Aand.
  • 2 Kor 4:2-6 : 2 men vi have afsagt det skjændige Væsens skjulte (Gjerninger) og omgaaes ikke i Trædskhed, forfalske og ikke Guds Ord, men ved Sandhedens Aabenbarelse anbefale vi os til alle Menneskers Samvittighed for Guds Aasyn. 3 Men er og vort Evangelium skjult, da er det skjult for dem, som blive fortabte, 4 udi hvilke denne Verdens Gud haver forblindet de Vantroes Sind, paa det at Evangeliets Oplysning om Christi Herlighed, som er Guds Billede, ikke skulde skinne for dem. 5 Thi vi prædike ikke os selv, men Christum Jesum, Herren, os derimod at være eders Tjenere for Jesu Skyld. 6 Thi Gud, som sagde, at Lyset skulde skinne frem af Mørket, er den, som haver ladet det skinne i vore Hjerter til Oplysning af Kundskaben om Guds Herlighed i Jesu Christi Aasyn.
  • Hebr 4:12-13 : 12 Thi det Guds Ord er levende og kraftigt og skarpere end noget tveegget Sværd, og trænger igjennem, indtil det adskiller baade Sjæl og Aand, baade Ledemod og Marv, og dømmer over Hjertets Tanker og Raad. 13 Og ingen Skabning er usynlig for hans Aasyn, men alle Ting ere blotte og udspændte for hans Øine, om hvem vi tale.
  • Ordsp 20:30 : 30 Buler (og) Saar ere en Renselse for den Onde, og Plager, (som gaae ind i) hans inderste Bug.
  • Rom 2:15 : 15 de vise nemlig Lovens Gjerning (at være) skreven i deres Hjerter, idet deres Samvittighed vidner med, og Tankerne indbyrdes anklage eller og forsvare hverandre; —
  • 1 Mos 2:7 : 7 Og Gud Herren havde dannet Mennesket (af) Støv, af Jorden, og blæst Livets Aande i hans Næse; og Mennesket blev til en levende Sjæl.
  • Job 32:8 : 8 Sandelig, den Aand, der er i Menneskene, og den Almægtiges Aande gjør dem forstandige.
  • 1 Joh 3:19-21 : 19 Og paa dette kjende vi, at vi ere af Sandheden, og da kunne vi stille vore Hjerter tilfreds for hans Aasyn; 20 thi om end Hjertet fordømmer os, da er Gud større end vort Hjerte og kjender alle Ting. 21 I Elskelige! dersom vort Hjerte ikke fordømmer os, have vi Frimodighed til Gud,

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 8 Sandelig, den Aand, der er i Menneskene, og den Almægtiges Aande gjør dem forstandige.

  • 73%

    1 (Det staaer) til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet, men (det kommer) fra Herren, hvad Tungen skal svare.

    2 Alle en Mands Veie ere rene for hans Øine, men Herren er den, som veier Aander.

  • 5 Raad i en Mands Hjerte er som dybt Vand, men en forstandig Mand skal drage det op.

  • 14 En Mands Mod kan opholde ham i hans Sygdom, men naar Modet er nedslaget, hvo kan (da) bære det?

  • 70%

    1 Kongens Hjerte er (som) Vandbække i Herrens Haand; til alt det, han haver Lyst til, skal han bøie det.

    2 Alle en Mands Veie ere rette for hans Øine, men Herren veier Hjerter.

  • 10 Jeg er Herren, som randsager Hjertet, som prøver Nyrer, og (det) til at give hver efter sine Veie, efter sine Idrætters Frugt.

  • 21 Hvo fornemmer, at Menneskens Børns Aand, den farer høit op, og Dyrs Aand, at den farer ned under Jorden?

  • 69%

    10 Men os haver Gud aabenbaret det formedelst sin Aand; thi Aanden randsager alle Ting, ogsaa Guds Dybheder.

    11 Thi hvilket Menneske veed, hvad der er i Mennesket, uden Menneskets Aand, som er i ham? saa veed og Ingen, hvad der er i Gud, uden Guds Aand.

  • 24 En Mands Gange (komme) fra Herren, og hvorledes kan et Menneske forstaae sin Vei?

  • 28 Miskundhed og Sandhed skulle bevare en Konge, og han understøtter sin Throne ved Miskundhed.

  • 11 Herren kjender et Menneskes Tanker, at de ere Forfængelighed.

  • 21 Thi en Mands Veie ere for Herrens Øine, og han veier alle hans Gange.

  • 21 Der ere mange Anslag i en Mands Hjerte, men Herrens Raad, det skal bestaae.

  • 28 Thi du skal frelse det elendige Folk, og du skal fornedre de høie Øine.

  • 20 thi den Onde skal ingen (Belønning) have paa det Sidste, de Ugudeliges Lygte skal udslukkes.

  • 36 Dersom da dit ganske Legeme er lyst, saa at ingen Deel deraf er mørk, bliver det Hele lyst, som naar Lyset med et klart Skin bestraaler dig.

  • 21 Thi hans Øine ere over hver (Mands) Veie, og han seer alle hans Gange.

  • 36 Hvo lagde Viisdom i inderste (Hjerte), eller hvo gav Forstand i Tanken?

  • 6 Lyset skal blive mørkt i hans Paulun, og hans Lygte skal udslukkes over ham.

  • 26 En viis Konge adspreder de Ugudelige, og lader føre Hjulet over dem.

  • 9 Menneskets Hjerte optænker sin Vei, men Herren stadfæster hans Gang.

  • 23 Randsag mig, o Gud! og kjend mit Hjerte; prøv mig og kjend mine Tanker,

  • 1 Herrens Ords Byrde over Israel: (Saa) siger Herren, som udbreder Himmelen og grundfæster Jorden og danner Menneskets Aand inden i ham:

  • 3 Der er Digel til (at prøve) Sølvet, og Ovn til Guldet, men den, som prøver Hjerterne, er Herren.

  • 3 der han lod sin Lygte skinne over mit Hoved, (der) jeg gik igjennem Mørket ved hans Lys;

  • 6 For dig, (ja) for dig alene haver jeg syndet, og gjort det Onde for dine Øine, paa det du skal være retfærdig, naar du taler, være reen, naar du dømmer.

  • 10 i hvis Haand Alles Sjæle ere, som leve, og hver Mands Kjøds Aand.

  • 3 Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.

  • 29 Thi du, Herre, er min Lygte, og Herren skal gjøre min Mørkhed klar.

  • 23 Jeg veed, Herre! at Menneskets Vei (staaer) ikke til ham, (ja, det staaer) ikke til ham, som vandrer, at han kan befæste sin Gang.

  • 3 Himmelens Høihed og Jordens Dybhed og Kongers Hjerte ere urandsagelige.

  • 22 Han aabenbarer de dybe og skjulte Ting; han veed, hvad der er i Mørket, og Lyset boer hos ham.

  • 9 De Retfærdiges Lys skal gjøre Glæde, men de Ugudeliges Lygte skal udslukkes.

  • 33 Men Ingen tænder et Lys og sætter det i Skjul, ikke heller under en Skjeppe, men paa en Lysestage, at de, som gaae ind, skulle see Skinnet.

  • 14 Dersom han vilde sætte sit Hjerte dertil, da samlede han sin Aand og sin Aande til sig;

  • 16 Men Ingen, som tænder et Lys, skjuler det med et Kar, eller sætter det under en Bænk, men han sætter det paa en Lysestage, at de, som komme ind, kunne see Lyset.

  • 19 Ligesom Ansigt er imod Ansigt i Vand, saa er et Menneskes Hjerte imod et (andet) Menneske.

  • 7 Thi ligesom han agter (dig) i sit Hjerte, saa er det; han skal sige til dig: Æd og drik, men hans Hjerte er ikke med dig.

  • 21 Dersom vi havde glemt vor Guds Navn og udbredt vore Hænder til en fremmed Gud,

  • 2 Prøv mig, Herre! og forsøg mig; luttre mine Nyrer og mit Hjerte.

  • 3 Herrens Øine ere allesteds, de beskue Onde og Gode.

  • 31 Og Guds Aand haver opfyldt ham med Viisdom, med Forstand og med Kundskab, og det i allehaande Gjerning,

  • 11 Helvede og Fordærvelse er (aabenbar) for Herren, meget mere Menneskens Børns Hjerter.

  • 21 (Ligesom der er) Digel til at (prøve) Sølvet, og Ovn til Guldet, saa (prøves) en Mand efter sin priselige Gjernings Beskaffenhed.

  • 20 Men han sagde: Hvad som udgaaer af Mennesket, det gjør Mennesket ureent.

  • 27 Den, som haver god Kundskab, sparer sin Tale, og en forstandig Mand er koldsindig.

  • 26 Al Mørkhed er skjult i hans skjulte (Liggendefæer), en Ild, som ikke er opblæst, skal fortære ham; det skal gaae den ilde, som er overbleven i hans Paulun.