Salmenes bok 44:21

Original Norsk Bibel 1866

Dersom vi havde glemt vor Guds Navn og udbredt vore Hænder til en fremmed Gud,

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jer 17:10 : 10 Jeg er Herren, som randsager Hjertet, som prøver Nyrer, og (det) til at give hver efter sine Veie, efter sine Idrætters Frugt.
  • Hebr 4:12-13 : 12 Thi det Guds Ord er levende og kraftigt og skarpere end noget tveegget Sværd, og trænger igjennem, indtil det adskiller baade Sjæl og Aand, baade Ledemod og Marv, og dømmer over Hjertets Tanker og Raad. 13 Og ingen Skabning er usynlig for hans Aasyn, men alle Ting ere blotte og udspændte for hans Øine, om hvem vi tale.
  • Jer 23:24 : 24 Mon Nogen kan skjule sig i (saa) lønlige (Stæder), at jeg, jeg kan ikke see ham? siger Herren; er jeg ikke den, som opfylder Himlene og Jorden? siger Herren.
  • Rom 2:16 : 16 paa den Dag, da Gud skal dømme Menneskenes skjulte Idrætter efter mit Evangelium ved Jesum Christum.
  • 1 Kor 4:5 : 5 Derfor dømmer ikke Noget før Tiden, indtil Herren kommer, som og skal føre til Lyset det, som er skjult i Mørket, og aabenbare Hjerternes Raad; og da skal hver vederfares sin Lov af Gud.
  • Job 31:4 : 4 Monne han, han ikke see mine Veie, og tælle alle mine Gange?
  • Sal 139:1-9 : 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme. Herre! du randsager mig og kjender (mig). 2 (Hvad enten) jeg sidder eller opstaaer, da veed du det, du forstaaer min Tanke langt fra. 3 Du omringer min Sti og mit Leie, du kjender grandt alle mine Veie. 4 Thi der er ikke et Ord paa min Tunge, see, Herre! du veed det altsammen. 5 Bag og for haver du dannet mig, og lagt din Haand paa mig. 6 Saadant at forstaae er mig (for) underligt, det er for høit, jeg kan ikke (naae) det. 7 Hvor skal jeg gaae fra din Aand, og hvor skal jeg flye fra dit Ansigt? 8 Dersom jeg farer op til Himmelen, (da er) du der, og reder jeg Seng i Helvede, see, (da er) du der. 9 Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg boe ved det yderste Hav, 10 saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din høire Haand holde mig fast. 11 Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig. 12 Mørkhed er og ikke mørk hos dig, og Natten maa lyse som Dagen, Mørket er som Lyset. 13 Thi du, du eiede mine Nyrer, du skjulte mig i min Moders Liv. 14 Jeg vil takke dig, fordi jeg paa underfuld (Maade) er underligen bleven til; underlige ere dine Gjerninger, og min Sjæl kjender det saare (vel). 15 Mine Been vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigen virket nede paa Jorden. 16 Dine Øine saae mig, der jeg endnu var uformet, og disse Ting vare allesammen skrevne i din Bog, de Dage, som bleve dannede, da (der endnu) ikke var een af dem. 17 Derfor, o Gud! hvor dyrebare ere dine Tanker for mig, hvor mange ere deres Summer! 18 Vilde jeg tælle dem, da bleve de flere end Sand; opvaagner jeg, saa er jeg endnu hos dig. 19 Gud! gid du vilde ihjelslaae en Ugudelig! og I blodgjerrige Mænd, viger fra mig! 20 de, som tale skjændeligen om dig, som tage (dit Navn) forfængeligen, dine Fjender. 21 Herre! skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, og kjedes ved dem, som reise sig op imod dig? 22 Jeg hader dem med et fuldkomment Had; de bleve mine Fjender. 23 Randsag mig, o Gud! og kjend mit Hjerte; prøv mig og kjend mine Tanker, 24 og see, om der er en Vei, som (gjør) Smerte i mig, og led mig paa en evig Vei.
  • Fork 12:14 : 14 Thi Gud skal føre hver Gjerning for Dommen med alt det, som er skjult, enten det er godt eller ondt.
  • Job 31:14 : 14 hvad vilde jeg da gjøre, naar Gud vilde opstaae? og naar han vilde hjemsøge, hvad vilde jeg svare ham?
  • Job 34:21-22 : 21 Thi hans Øine ere over hver (Mands) Veie, og han seer alle hans Gange. 22 (Der er) intet Mørke og ei Døds Skygge, hvorudi de, som gjøre Uret, kunne skjule sig.
  • Jos 22:22-23 : 22 Den stærke Gud, Gud Herren, den stærke Gud, Gud Herren, han veed det, og Israel, han skal vide det: Dersom (det er skeet) i Gjenstridighed, og dersom (det er skeet) i Overtrædelse mod Herren, saa frels os ikke paa denne Dag, 23 at vi vilde bygge os et Alter for at vende tilbage fra (at vandre) efter Herren; og dersom (det er skeet) for at offre Brændoffer derpaa eller Madoffer, og dersom (det er skeet) til at gjøre Takoffers Offere derpaa, da skal Herren selv udkræve det,
  • Åp 2:23 : 23 Og ved Død vil jeg bortrykte hendes Børn, og alle Menigheder skulle kjende, at jeg er den, som randsager Nyrer og Hjerter; og jeg vil give eder, Enhver efter eders Gjerninger.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 23 Randsag mig, o Gud! og kjend mit Hjerte; prøv mig og kjend mine Tanker,

  • 12 Naar du siger: See, vi kjende ikke (denne), mon da ikke han, som veier Hjerter, han skal forstaae det, og han, som tager vare paa din Sjæl, han skal kjende det? thi han betaler et Menneske efter sin Gjerning.

  • 75%

    9 Hjertet er bedrageligt, mere end alle Ting, og det er ulægeligt; hvo kan kjende det?

    10 Jeg er Herren, som randsager Hjertet, som prøver Nyrer, og (det) til at give hver efter sine Veie, efter sine Idrætters Frugt.

  • 6 De styrke sig i en ond Handel, de fortelle (hverandre, hvorledes de ville) skjule Snarer, de sige: Hvo kan see dem?

  • 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme. Herre! du randsager mig og kjender (mig).

  • 20 enddog du haver sønderstødt os i Dragers Sted, og skjult os med Dødens Skygge.

  • 21 Thi hans Øine ere over hver (Mands) Veie, og han seer alle hans Gange.

  • 11 Herren kjender et Menneskes Tanker, at de ere Forfængelighed.

  • 2 Prøv mig, Herre! og forsøg mig; luttre mine Nyrer og mit Hjerte.

  • 23 Gud forstaaer dens Veie, og han kjender dens Sted.

  • 3 Men du, Herre! du kjendte mig, du saae mig og prøvede mit Hjerte imod dig; bortryk dem som Faar til at slagtes, og bered dem til Mordets Dag.

  • 27 Men han, som randsager Hjerterne, veed, hvad Aandens Sands er; thi den træder frem for de Hellige efter Guds (Villie).

  • 4 Thi der er ikke et Ord paa min Tunge, see, Herre! du veed det altsammen.

  • 22 skulde Gud (da) ikke undersøge det, efterdi han kjender Hjertets skjulte Ting?

  • 13 Men disse Ting havde du skjult i dit Hjerte; jeg veed, at dette var hos dig.

  • 14 Thi Gud skal føre hver Gjerning for Dommen med alt det, som er skjult, enten det er godt eller ondt.

  • 15 Han er den, som danner tillige deres Hjerter, som agter paa alle deres Gjerninger.

  • 3 Himmelens Høihed og Jordens Dybhed og Kongers Hjerte ere urandsagelige.

  • 11 Han siger i sit Hjerte: Gud haver glemt det, han har skjult sit Ansigt, han seer det ikke i Evighed.

  • 9 Herren skal dømme Folkene; døm mig, Herre! efter min Retfærdighed og efter min Fuldkommenhed, (som er) hos mig.

  • 20 thi om end Hjertet fordømmer os, da er Gud større end vort Hjerte og kjender alle Ting.

  • 15 Vee dem, som sænke sig dybt fra Herren, at skjule deres Anslag, og hvis Gjerninger ere i Mørke, og de sige: Hvo seer os, og hvo kjender os?

  • 40 Lader os randsage vore Veie og opspore (dem) og vende om til Herren.

  • 4 Monne han, han ikke see mine Veie, og tælle alle mine Gange?

  • 3 Du prøvede mit Hjerte, du besøgte det om Natten, du smeltede mig, du fandt Intet; jeg tænkte: min Mund skal ikke overtræde.

  • 7 Og de sige: Herren seer det ikke, og Jakobs Gud forstaaer det ikke.

  • 3 Der er Digel til (at prøve) Sølvet, og Ovn til Guldet, men den, som prøver Hjerterne, er Herren.

  • 12 Og du, Herre Zebaoth, som prøver en Retfærdig, som seer Nyrer og Hjerte, lad mig see din Hevn paa dem, thi jeg haver aabenbaret dig min Sag.

  • 39 (den) ville du (da) høre i Himmelen, i den faste Bolig, som du boer udi, og forlade og gjøre og give Enhver efter alle hans Veie, ligesom du kjender hans Hjerte, thi du, du alene kjender alle Menneskens Børns Hjerte;

  • 2 En Daare siger i sit Hjerte: Der er ingen Gud; de fordærve og gjøre (deres) uretfærdige (Gjerning) vederstyggelig; der er Ingen, som gjør Godt.

  • 10 Men os haver Gud aabenbaret det formedelst sin Aand; thi Aanden randsager alle Ting, ogsaa Guds Dybheder.

  • 18 Dersom jeg saae Uret i mit Hjerte, da hørte Herren mig ikke.

  • 7 Mon du kan finde det, Gud haver randsaget? mon du vil finde den Almægtiges Fuldkommenhed?

  • 4 Thi du haver skjult deres Hjerte fra Forstand, derfor skal du ikke ophøie dem.

  • 25 de skjulte (Tanker) i hans Hjerte aabenbares; og saa vil han falde paa sit Ansigt og tilbede Gud, og forkynde, at Gud er sandeligen i eder.

  • 5 Flere end Haar paa mit Hoved ere de, som mig hade uden Aarsag, mine Fjender, som (søge at) udrydde mig uden Skyld, ere mægtige; jeg maa da igjengive det, jeg ikke haver røvet.

  • 30 (den) ville du da høre af Himmelen, (af) den Bolig, som du boer udi, at forlade og give Enhver efter alle hans Veie, ligesom du kjender hans Hjerte; thi du, du kjender for dig alene Menneskens Børns Hjerte;

  • 11 saa de sige: Hvorledes skulde Gud vide det, og er der Kundskab hos den Høieste?

  • 21 Thi en Mands Veie ere for Herrens Øine, og han veier alle hans Gange.

  • 31 Hvo vil forkynde hans Vei for hans Ansigt? naar han, han gjør (Noget), hvo vil betale ham?

  • 2 Herren saae ned af Himmelen paa Menneskens Børn, at see, om der var (nogen) Forstandig, som søgte Gud.

  • 6 For dig, (ja) for dig alene haver jeg syndet, og gjort det Onde for dine Øine, paa det du skal være retfærdig, naar du taler, være reen, naar du dømmer.

  • 24 Mon Nogen kan skjule sig i (saa) lønlige (Stæder), at jeg, jeg kan ikke see ham? siger Herren; er jeg ikke den, som opfylder Himlene og Jorden? siger Herren.

  • 2 Alle en Mands Veie ere rette for hans Øine, men Herren veier Hjerter.

  • 10 skulle de, de ikke lære dig, (ja) sige dig (det) og udføre Tale af deres Hjerte?

  • 11 Thi han, han kjender de forfængelige Folk og seer Uretfærdighed; skulde han da ikke agte (derpaa)?

  • 13 Og I skulle søge mig og finde, naar I søge mig i eders ganske Hjerte.

  • 13 Hvorfor skal en Ugudelig foragte Gud? han siger i sit Hjerte: Du skal ikke randsage (det).

  • 18 De fornemme ikke og forstaae ikke; thi han haver tilstrøget deres Øine, at de ikke see, og deres Hjerter, at de ikke forstaae.