1 Johannesbrev 3:20
thi om end Hjertet fordømmer os, da er Gud større end vort Hjerte og kjender alle Ting.
thi om end Hjertet fordømmer os, da er Gud større end vort Hjerte og kjender alle Ting.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
21 I Elskelige! dersom vort Hjerte ikke fordømmer os, have vi Frimodighed til Gud,
22 og hvad vi bede om, det skulle vi annamme af ham; thi vi holde hans Bud og gjøre det, som er behageligt for ham.
18 Mine Børn! lader os ikke elske med Ord, ei heller med Tunge, men i Gjerning og Sandhed.
19 Og paa dette kjende vi, at vi ere af Sandheden, og da kunne vi stille vore Hjerter tilfreds for hans Aasyn;
3 Og derpaa vide vi, at vi kjende ham, naar vi holde hans Bud.
4 Hvo, som siger: Jeg kjender ham, og holder ikke hans Bud, han er en Løgner, og i ham er Sandheden ikke.
5 Men hvo, som holder hans Ord, i ham er sandeligen Guds Kjærlighed fuldkommet. Derpaa kjende vi, at vi ere i ham.
5 Og dette er det Budskab, som vi have hørt af ham og forkynde eder, at Gud er Lys, og der er aldeles intet Mørke i ham.
6 Dersom vi sige, at vi have Samfund med ham, og vandre i Mørket, da lyve vi og følge ikke Sandheden.
7 Men dersom vi vandre i Lyset, ligesom han er i Lyset, have vi Samfund med hverandre, og Jesu Christi, hans Søns, Blod renser os fra al Synd.
8 Dersom vi sige, vi have ikke Synd, bedrage vi os selv, og Sandheden er ikke i os.
9 Dersom vi bekjende vore Synder, er han trofast og retfærdig, saa at han forlader os Synderne og renser os fra al Uretfærdighed.
10 Dersom vi sige, at vi ikke have syndet, gjøre vi ham til en Løgner, og hans Ord er ikke i os.
16 Og vi have erkjendt og troet den Kjærlighed, som Gud haver til os. Gud er Kjærlighed, og hvo, som bliver i Kjærlighed, bliver i Gud, og Gud i ham.
17 Derudi er Kjærligheden bleven fuldkommen hos os, at vi have Frimodighed paa Dommens Dag, fordi, ligesom han er, saa ere og vi i denne Verden.
3 men dersom Nogen elsker Gud, han er kjendt af ham, —
31 Thi dersom vi dømte os selv, dømtes vi ikke.
32 Men naar vi dømmes af Herren, revses vi, at vi ikke skulle fordømmes med Verden.
1 Derfor, o Menneske! er du uden Undskyldning, hvo du end er, som dømmer; thi idet du dømmer en Anden, fordømmer du dig selv; thi du, som dømmer, gjør selv det Samme.
2 Men vi vide, at Guds Dom er efter Sandhed over dem, som gjøre Saadant.
14 Og dette er den frimodige Fortrøstning, som vi have til ham, at dersom vi bede om Noget efter hans Villie, hører han os.
15 Og dersom vi vide, at han hører os i hvad vi bede, da vide vi, at vi erholde de Ting, om hvilke vi have bedet ham.
21 Dersom vi havde glemt vor Guds Navn og udbredt vore Hænder til en fremmed Gud,
18 Hvo, som troer paa ham, dømmes ikke; men hvo, som ikke troer, er allerede dømt; thi han haver ikke troet paa Guds eenbaarne Søns Navn.
19 Men denne er Dommen, at Lyset er kommet til Verden, og Menneskene elskede mere Mørket end Lyset; thi deres Gjerninger vare onde.
6 Vi ere af Gud; hvo, som kjender Gud, hører os; hvo, som ikke er af Gud, hører os ikke; derpaa kjende vi Sandhedens Aand og Vildfarelsens Aand.
11 I Elskelige! haver Gud saaledes elsket os, da ere vi og skyldige at elske hverandre.
12 Ingen haver nogen Tid seet Gud; dersom vi elske hverandre, bliver Gud i os, og hans Kjærlighed er fuldkommet i os.
13 Derpaa kjende vi, at vi blive i ham, og han i os, fordi han gav os af sin Aand.
9 Dersom vi antage Menneskenes Vidnesbyrd, da er Guds Vidnesbyrd større; thi dette er Guds Vidnesbyrd, hvilket han haver vidnet om sin Søn.
4 Men en saadan Tillid have vi til Gud formedelst Christum;
8 Hvo, som ikke elsker, kjender ikke Gud; thi Gud er Kjærlighed.
24 Og hvo, som holder hans Bud, han bliver i Gud, og Gud i ham; og derpaa kjende vi, at han bliver i os, af den Aand, som han haver givet os.
19 Vi elske ham, fordi han elskede os først.
15 de vise nemlig Lovens Gjerning (at være) skreven i deres Hjerter, idet deres Samvittighed vidner med, og Tankerne indbyrdes anklage eller og forsvare hverandre; —
4 thi vel veed jeg Intet med mig selv, men dermed er jeg ikke retfærdiggjort; men Herren er den, som mig dømmer.
11 Efterdi vi da kjende Herrens Frygt, søge vi at vinde Mennesker, men ere aabenbare for Gud; ja jeg haaber, at vi ogsaa ere blevne aabenbare for eders Samvittighed.
1 Seer, hvor stor en Kjærlighed Faderen haver beviist os, at vi skulle kaldes Guds Børn! Derfor kjender Verden os ikke, fordi den kjender ham ikke.
16 Derpaa have vi kjendt Kjærligheden, at han haver sat sit Liv til for os; ogsaa vi ere skyldige at sætte Livet til for Brødrene.
20 Men vi vide, at Guds Søn er kommen og haver givet os Forstand, saa at vi kjende den Sande; og vi ere i den Sande, i hans Søn Jesu Christo; denne er den sande Gud og det evige Liv.
6 Det være langt fra! Hvorledes skulde Gud da dømme Verden?
3 Thi dette er Kjærligheden til Gud, at vi holde hans Bud, og hans Bud ere ikke svære.
9 Hjertet er bedrageligt, mere end alle Ting, og det er ulægeligt; hvo kan kjende det?
9 Hvad da? have vi Fortrin? Aldeles ikke; thi vi have forhen beviist, at baade Jøder og Græker ere alle under Synd,
3 Jeg siger det ikke som Bebreidelse; thi jeg sagde tilforn, at I ere i vort Hjerte til at døe sammen og leve sammen.
15 Saa Mange af os derfor, som ere fuldkomne, maae have dette Sindelag; og ere I ei ganske saaledes sindede, da skal Gud ogsaa aabenbare eder dette.
23 Randsag mig, o Gud! og kjend mit Hjerte; prøv mig og kjend mine Tanker,
14 Vi vide, at vi ere overgangne fra Døden til Livet, thi vi elske Brødrene. Hvo, som ikke elsker sin Broder, bliver i Døden.
5 Og I vide, at han er aabenbaret, paa det han skulde borttage vore Synder; og der er ikke Synd i ham.
9 Thi dersom Fordømmelsens Tjeneste var i Herlighed, er meget mere Retfærdighedens Tjeneste overvættes i Herlighed.