Romerbrevet 3:6
Det være langt fra! Hvorledes skulde Gud da dømme Verden?
Det være langt fra! Hvorledes skulde Gud da dømme Verden?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
14 Hvad skulle vi da sige? Mon der være Uretfærdighed hos Gud? Det være langt fra!
3 Thi hvad? om Nogle vare vantroe, mon deres Vantro skulde gjøre Guds Trofasthed til Intet? Det være langt fra!
4 Gud være sanddru, men hvert Menneske en Løgner, som skrevet staaer: At du maa befindes retfærdig i dine Ord og vinde, naar du dømmer.
5 Men dersom vor Uretfærdighed beviser Guds Retfærdighed, hvad ville vi da sige? mon Gud er uretfærdig, at han fører Vreden over os? — Jeg taler efter menneskelig Viis. —
7 Ja! men dersom Guds Sandhed har end ydermere viist sig til hans Ære formedelst min Løgn, hvi dømmes jeg da endnu som en Synder?
8 og hvorfor skulde vi da ikke, — saaledes som man bespotteligen taler om os, og som Nogle sige, at vi lære, — gjøre det Onde, for at det Gode kan komme (deraf)? Deres Fordømmelse er retfærdig (som saaledes lære).
9 Hvad da? have vi Fortrin? Aldeles ikke; thi vi have forhen beviist, at baade Jøder og Græker ere alle under Synd,
10 som skrevet staaer: Der er Ingen retfærdig, end ikke Een;
1 Hvad skulle vi da sige? skulle vi blive ved i Synden, paa det at Naaden kan blive des overflødigere?
2 Det være langt fra! Vi, som ere afdøde fra Synden, hvorledes skulle vi endnu leve i den?
15 Hvad altsaa? skulle vi synde, efterdi vi ere ikke under Loven, men under Naaden? Det være langt fra!
1 Derfor, o Menneske! er du uden Undskyldning, hvo du end er, som dømmer; thi idet du dømmer en Anden, fordømmer du dig selv; thi du, som dømmer, gjør selv det Samme.
2 Men vi vide, at Guds Dom er efter Sandhed over dem, som gjøre Saadant.
3 Men tænker du dette, o Menneske! du, som dømmer dem, der gjøre Saadant, og gjør selv det Samme, at du skal undflye Guds Dom?
4 eller foragter du hans Godheds og Taalmodigheds og Langmodigheds Rigdom, og veed ikke, at Guds Godhed leder dig til Omvendelse?
17 Men om vi, idet vi søge at blive retfærdiggjorte i Christo, ogsaa selv befindes at være Syndere, da er jo Christus Syndens Tjener. Det være langt fra!
3 Mon Gud skulde forvende Retten? og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?
25 Det være langt fra dig at gjøre efter denne Viis, at ihjelslaae den Retfærdige med den Ugudelige, at den Retfærdige skulde være ligesom den Ugudelige, det være langt fra dig, den, som dømmer den ganske Jord, skulde han ikke gjøre Ret?
17 Thi det er Tiden, at Dommen skal begynde fra Guds Huus; men (begynder den) først fra os, hvad Ende vil det faae med dem, som ikke troe Guds Evangelium?
18 Og dersom den Retfærdige neppeligen frelses, hvor vil den Ugudelige og Synderen komme frem?
18 Der er ikke Gudsfrygt for deres Øine.
21 Er da Loven mod Guds Forjættelser? Det være langt fra! Thi var der given en Lov, som kunde levendegjøre, da erholdtes Retfærdighed virkeligen ved Loven.
14 Men det være langt fra mig at rose mig, uden af vor Herres Jesu Christi Kors, formedelst hvem Verden er mig korsfæstet, og jeg Verden.
12 Ja sandelig, Gud handler ikke ugudeligen, og den Almægtige forvender ikke Retten.
18 Thi Guds Vrede aabenbares af Himmelen over al de Menneskers Ugudelighed og Uretfærdighed, som forholde Sandheden ved Uretfærdighed;
23 Sandeligen, han lægger ikke for meget paa Nogen, at han skulde gaae irette med Gud.
17 Thi Gud haver ikke sendt sin Søn til Verden, for at han skal dømme Verden, men at Verden skal blive frelst ved ham.
3 Herre! dersom du vil tage vare paa Misgjerninger, Herre! hvo kan (da) bestaae?
10 Men du, hvi dømmer du din Broder? eller og du, hvi foragter du din Broder? vi skulle jo alle fremstilles for Christi Domstol.
7 Hvad ville vi da sige? at Loven er Synd? Det være langt fra! men jeg kjendte ikke Synden uden ved Loven; thi end Begjærligheden kjendte jeg ikke, dersom Loven ikke havde sagt: Du skal ikke begjære.
1 Dømmer ikke, at I ikke skulle dømmes; thi med hvad Dom I dømme, skulle I dømmes,
17 Mon et (usselt) Menneske kan holdes retfærdigere end Gud? monne en Mand være renere end den, ham gjorde?
20 Derfor kan intet Kjød blive ved Lovens Gjerninger retfærdiggjort for ham; thi ved Loven kommer Syndens Erkjendelse.
13 Er da det, som er godt, blevet mig (til) Død? Det være langt fra! men Synden (er bleven det), for at den skulde kjendes som Synd, da den formedelst det Gode bevirkede mig Døden, paa det at Synden formedelst Budet skulde vorde overmaade syndig.
31 Thi dersom vi dømte os selv, dømtes vi ikke.
32 Men naar vi dømmes af Herren, revses vi, at vi ikke skulle fordømmes med Verden.
28 — det er ogsaa en Misgjerning for Dommerne; thi (dermed) havde jeg negtet Gud, (som er) oven af —
7 Ville I tale for Gud med Uret, og tale Svig for ham?
8 Skjul dem i Støv tilhobe, bind for deres Ansigt i det Skjulte.
33 Hvo vil anklage Guds Udvalgte? Gud er den, som retfærdiggjør.
13 Men Gud dømmer dem, som ere udenfor. Bortskaffer dog den Onde fra eder selv!
1 Tør Nogen af eder, naar han haver Sag mod en Anden, søge Dom hos de Uretfærdige og ikke hos de Hellige?
11 thi der er ingen Persons Anseelse hos Gud.
3 Men jeg agter det for saare Lidet, at dømmes af eder, eller af en menneskelig Ret; ja jeg dømmer mig end ikke selv;
4 thi vel veed jeg Intet med mig selv, men dermed er jeg ikke retfærdiggjort; men Herren er den, som mig dømmer.
36 til at lade et Menneske forvendes i sin Trætte, (ligesom) Herren ikke saae det.
5 Det skal være langt fra mig, at jeg skal give eder Ret; indtil jeg opgiver Aanden, vil jeg ikke vende min Fuldkommenhed fra mig.
31 Hvad skulle vi da hertil sige? Er Gud for os, hvo (kan da være) imod os?
13 Derfor lader os ikke mere dømme hverandre; men dømmer heller dette, at Ingen maa sætte Anstød eller Forargelse for sin Broder.
3 (Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.