Romerbrevet 8:33
Hvo vil anklage Guds Udvalgte? Gud er den, som retfærdiggjør.
Hvo vil anklage Guds Udvalgte? Gud er den, som retfærdiggjør.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
34Hvo er den, som fordømmer? Christus er den, som er død, ja meget mere, som og er opreist, som og er ved Guds høire Haand, som og træder frem for os.
35Hvo skal kunne skille os fra Christi Kjærlighed? Trængsel, eller Angest, eller Forfølgelse, eller Hunger, eller Nøgenhed, eller Fare, eller Sværd?
30Men hvilke han forud beskikkede, dem haver han og kaldet; og hvilke han kaldte, dem haver han og retfærdiggjort; men hvilke han retfærdiggjorde, dem haver han og herliggjort.
31Hvad skulle vi da hertil sige? Er Gud for os, hvo (kan da være) imod os?
32Han, som ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, hvorledes skulde han ikke ogsaa skjenke os alle Ting Med ham?
24og de blive retfærdiggjorte uforskyldt af hans Naade ved den Forløsning, som er i Christo Jesu,
25hvilken Gud haver fremstillet til en Naadestol formedelst Troen paa hans Blod, for at vise sin Retfærdighed ved de forhen under Guds Langmodighed begangne Synders Forladelse,
26for at vise sin Retfærdighed paa den nærværende Tid, at han maa være retfærdig og gjøre den retfærdig, som er af Jesu Tro.
1Saa er da nu ingen Fordømmelse for dem, som ere i Christo Jesu, der ikke vandre efter Kjødet, men efter Aanden;
2thi Aandens Lov, der giver Liv i Christo Jesu, haver frigjort mig fra Syndens og Dødens Lov.
4Gud være sanddru, men hvert Menneske en Løgner, som skrevet staaer: At du maa befindes retfærdig i dine Ord og vinde, naar du dømmer.
5Men dersom vor Uretfærdighed beviser Guds Retfærdighed, hvad ville vi da sige? mon Gud er uretfærdig, at han fører Vreden over os? — Jeg taler efter menneskelig Viis. —
6Det være langt fra! Hvorledes skulde Gud da dømme Verden?
7Ja! men dersom Guds Sandhed har end ydermere viist sig til hans Ære formedelst min Løgn, hvi dømmes jeg da endnu som en Synder?
8og hvorfor skulde vi da ikke, — saaledes som man bespotteligen taler om os, og som Nogle sige, at vi lære, — gjøre det Onde, for at det Gode kan komme (deraf)? Deres Fordømmelse er retfærdig (som saaledes lære).
9Hvad da? have vi Fortrin? Aldeles ikke; thi vi have forhen beviist, at baade Jøder og Græker ere alle under Synd,
10som skrevet staaer: Der er Ingen retfærdig, end ikke Een;
5den derimod, som ikke haver Gjerninger, men troer paa ham, som retfærdiggjør den Ugudelige, (ham) tilregnes hans Tro til Retfærdighed.
6Ligesom og David priser det Menneske saligt, hvilket Gud tilregner Retfærdighed uden Gjerninger:
7Salige ere de, hvis Overtrædelser ere forladte, og hvis Synder ere skjulte;
8salig er den Mand, hvem Herren ikke vil tilregne Synd.
14Hvad skulle vi da sige? Mon der være Uretfærdighed hos Gud? Det være langt fra!
24men og for vor Skyld, hvilke det skal tilregnes, naar vi troe paa den, der opreiste vor Herre Jesum fra de Døde,
25han, som blev given hen for vore Overtrædelser og opreist for vor Retfærdiggjørelse.
39og fra Alt, hvorfra I ikke kunne vorde retfærdiggjorte ved Mose Lov, retfærdiggjøres ved ham Enhver, som troer.
8men Gud beviser sin Kjærlighed mod os derved, at Christus er død for os, der vi endnu vare Syndere;
9vi skulle da saa meget mere, efterdi vi nu ere retfærdiggjorte ved hans Blod, ved ham blive frelste fra Vreden;
22nemlig Guds Retfærdighed ved Jesu Christi Tro, til Alle og over Alle, som troe; thi der er ikke Forskjel;
39ei heller det Høie, ei heller det Dybe, ei heller nogen anden Skabning skal kunne skille os fra Guds Kjærlighed i Christo Jesu, vor Herre.
8(Han er) nær, som mig retfærdiggjør; hvo vil trætte med mig? lader os staae tilhobe; hvo (er den), som haver Ret imod mig? han komme hid til mig.
1Altsaa, retfærdiggjorte ved Troen, have vi Fred med Gud ved vor Herre Jesum Christum,
30Hvad skulle vi da sige? Hedningerne, som ikke jagede efter Retfærdighed, fik Retfærdighed, nemlig den Retfærdighed, som er af Troen;
16Derfor staaer det ikke til den, som vil, ei heller til den, som løber, men til Gud, som gjør Miskundhed.
10Derfor taaler jeg Alting for de Udvalgtes Skyld, at og de skulle faae den Saliggjørelse, som er i Christo Jesu, med evig Herlighed.
30Men ved ham ere I udi Christo Jesu, hvilken er bleven os Viisdom fra Gud og Retfærdighed og Helliggjørelse og Forløsning,
7Men skulde Gud ikke skaffe sine Udvalgte Ret, som raabe til ham Dag og Nat, enddog han er langmodig imod dem?
19Du vil da sige til mig: Hvad klager han over endnu? Hvo haver imodstaaet hans Villie?
27Men han, som randsager Hjerterne, veed, hvad Aandens Sands er; thi den træder frem for de Hellige efter Guds (Villie).
9som frelste os og kaldte os med et helligt Kald, ikke efter vore Gjerninger, men efter sit eget Forsæt og Naaden, som os er given i Christo Jesu fra evige Tider af,
11Men at Ingen bliver retfærdiggjort for Gud ved Loven, er aabenbart; thi den ved Troen Retfærdige skal leve.
11Thi der de endnu ikke vare fødte og hverken havde gjort noget Godt eller Ondt, — paa det Guds Beslutning efter Udvælgelse skulde staae fast, ikke ved Gjerninger, men ved ham, som kaldte —
17Men om vi, idet vi søge at blive retfærdiggjorte i Christo, ogsaa selv befindes at være Syndere, da er jo Christus Syndens Tjener. Det være langt fra!
4thi vel veed jeg Intet med mig selv, men dermed er jeg ikke retfærdiggjort; men Herren er den, som mig dømmer.
37Men i alle disse Ting mere end seire vi ved ham, som os elskede.
5men de skulle gjøre ham Regnskab, som er rede til at dømme Levende og Døde.
16Og Naadegaven er ikke som (det, der kom) formedelst den Ene, som syndede; thi Dommen er vel kommen af eet (Fald) til Fordømmelse, men Naadegaven (hjælper) af mange Fald til Retfærdiggjørelse.
8Men de, som ere kjødelige, kunne ikke tækkes Gud.
17thi derudi aabenbares Guds Retfærdighed af Tro til Tro, som skrevet staaer: Men den Retfærdige af Troen skal leve.
18Hvo, som troer paa ham, dømmes ikke; men hvo, som ikke troer, er allerede dømt; thi han haver ikke troet paa Guds eenbaarne Søns Navn.
21Thi den, som ikke vidste af Synd, haver han gjort til Synd for os, paa det vi skulle i ham vorde retfærdige for Gud.