Romerbrevet 5:8
men Gud beviser sin Kjærlighed mod os derved, at Christus er død for os, der vi endnu vare Syndere;
men Gud beviser sin Kjærlighed mod os derved, at Christus er død for os, der vi endnu vare Syndere;
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 Thi da vi endnu vare skrøbelige, døde Christus til bestemt Tid for Ugudelige.
7 Thi neppe døer Nogen for en Retfærdig; thi for den Gode turde maaskee vel Nogen døe;
9 Derudi er Guds Kjærlighed aabenbaret iblandt os, at Gud haver sendt sin Søn, den Eenbaarne, til Verden, at vi skulle leve ved ham.
10 Derudi bestaaer Kjærligheden, ikke at vi have elsket Gud, men at han haver elsket os, og haver udsendt sin Søn til en Forsoning for vore Synder.
11 I Elskelige! haver Gud saaledes elsket os, da ere vi og skyldige at elske hverandre.
9 vi skulle da saa meget mere, efterdi vi nu ere retfærdiggjorte ved hans Blod, ved ham blive frelste fra Vreden;
10 thi dersom vi bleve forligte med Gud formedelst hans Søns Død, der vi vare Fjender, da skulle vi saa meget mere, nu vi ere forligte, vorde frelste ved hans Liv.
11 Ja ikke det alene, men vi rose os ogsaa i Gud ved vor Herre Jesum Christum, ved hvem vi nu have faaet Forligelsen.
12 Derfor, ligesom Synden kom ind i Verden formedelst eet Menneske, og Døden formedelst Synden, og saaledes Døden trængte igjennem til alle Mennesker, idet de syndede alle;
4 Men Gud, som er rig paa Barmhjertighed, gjorde formedelst sin store Kjærlighed, med hvilken han elskede os,
5 ogsaa os levende med Christo, der vi vare døde i Overtrædelserne, — af Naade ere I frelste! —
14 Thi Christi Kjærlighed tvinger os,
15 idet vi dømme dette, at dersom Een er død for Alle, da ere de alle døde; og han døde for Alle, paa det at de, som leve, skulle ikke fremdeles leve sig selv, men ham, som er død og opstanden for dem.
16 Derpaa have vi kjendt Kjærligheden, at han haver sat sit Liv til for os; ogsaa vi ere skyldige at sætte Livet til for Brødrene.
9 Thi Gud bestemte os ikke til Vrede, men til at bekomme Saliggjørelse ved vor Herre Jesum Christum,
10 som døde for os, at enten vi vaage eller sove, skulle vi leve tilligemed ham.
16 Thi saa haver Gud elsket Verden, at han haver givet sin Søn, den eenbaarne, paa det at hver den, som troer paa ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv.
17 Thi Gud haver ikke sendt sin Søn til Verden, for at han skal dømme Verden, men at Verden skal blive frelst ved ham.
4 Men der Guds vor Frelsers Miskundhed og Kjærlighed til Menneskene aabenbaredes,
5 haver han, ikke for de Retfærdigheds Gjerningers Skyld, som vi havde gjort, men efter sin Barmhjertighed, frelst os ved Igjenfødelsens Bad og Fornyelsen ved den Hellig-Aand,
36 — Ligesom skrevet er: For din Skyld dræbes vi den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar. —
37 Men i alle disse Ting mere end seire vi ved ham, som os elskede.
23 Thi Syndens Sold er Døden, men Guds Naadegave er et evigt Liv i Christo Jesu, vor Herre.
24 og de blive retfærdiggjorte uforskyldt af hans Naade ved den Forløsning, som er i Christo Jesu,
25 hvilken Gud haver fremstillet til en Naadestol formedelst Troen paa hans Blod, for at vise sin Retfærdighed ved de forhen under Guds Langmodighed begangne Synders Forladelse,
13 Ingen haver større Kjærlighed end denne, at En sætter sit Liv til for sine Venner.
1 Altsaa, retfærdiggjorte ved Troen, have vi Fred med Gud ved vor Herre Jesum Christum,
10 Thi det, at han døde, døde han een Gang for Synden; men det, at han lever, det lever han for Gud.
11 Saaledes anseer ogsaa I eder selv som døde for Synden, men som levende for Gud i Christo Jesu, vor Herre.
21 Thi den, som ikke vidste af Synd, haver han gjort til Synd for os, paa det vi skulle i ham vorde retfærdige for Gud.
7 thi hvo, som er død, er retfærdiggjort fra Synden.
8 Men dersom vi, ere døde med Christo, da troe vi, at vi og skulle leve med ham;
18 Thi og Christus led eengang for (vore) Synder, en Retfærdig for Uretfærdige, paa det at han kunde føre os frem til Gud, han, som vel led Døden efter Kjødet, men blev levendegjort efter Aanden,
31 Hvad skulle vi da hertil sige? Er Gud for os, hvo (kan da være) imod os?
32 Han, som ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, hvorledes skulde han ikke ogsaa skjenke os alle Ting Med ham?
21 saa at, ligesom Synden herskede ved Døden, saa skal og Naaden herske ved Retfærdighed til et evigt Liv formedelst Jesum Christum, vor Herre.
19 Vi elske ham, fordi han elskede os først.
4 som hengav sig selv for vore Synder, paa det han kunde udfrie os fra den nærværende onde Verden, efter vor Guds og Faders Villie,
2 og omgaaes i Kjærlighed, ligesom og Christus elskede os og gav sig selv hen for os til en Gave og et Slagtoffer, Gud til en velbehagelig Lugt.
34 Hvo er den, som fordømmer? Christus er den, som er død, ja meget mere, som og er opreist, som og er ved Guds høire Haand, som og træder frem for os.
2 og han er en Forsoning for vore Synder, dog ikke alene for vore, men ogsaa for den ganske Verdens.
19 efterdi Gud i Christo forligte Verden med sig selv, idet han ikke tilregnede dem deres Overtrædelser, og oprettede Forligelsens Ord iblandt os.
1 Saa er da nu ingen Fordømmelse for dem, som ere i Christo Jesu, der ikke vandre efter Kjødet, men efter Aanden;
2 thi Aandens Lov, der giver Liv i Christo Jesu, haver frigjort mig fra Syndens og Dødens Lov.
3 Thi det, som var Loven umuligt, idet den var kraftesløs formedelst Kjødet, (det gjorde) Gud, da han sendte sin egen Søn i syndigt Kjøds Lignelse og til et Syndoffer, og fordømte Synden i Kjødet;
8 thi baade, dersom vi leve, leve vi for Herren, og dersom vi døe, døe vi for Herren; derfor, enten vi leve, eller vi døe, ere vi Herrens.
14 som gav sig selv for os, at han maatte, forløse os fra al Uretfærdighed og rense sig selv et Eiendoms-Folk, nidkjært til gode Gjerninger.
12 Saa er da Døden kraftig i os, men Livet i eder.
15 Men det er ikke saaledes med Naadegaven, som med Faldet; thi døde de Mange formedelst den Enes Fald, da haver meget mere Guds Naade og Gave ved det ene Menneskes Jesu Christi Naade udbredt sig overflødig til Mange.
14 i hvem vi ved hans Blod have Forløsning, nemlig Syndernes Forladelse;