Romerne 9:16

Original Norsk Bibel 1866

Derfor staaer det ikke til den, som vil, ei heller til den, som løber, men til Gud, som gjør Miskundhed.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jes 65:1 : 1 Jeg er søgt af dem, som ikke spurgte, jeg er funden af dem, som ikke ledte (efter mig); jeg sagde til et Folk, som ikke er kaldet efter mit Navn: See, (her er) jeg, see, (her er) jeg.
  • Matt 11:25-26 : 25 Paa den samme Tid udbrød Jesus og sagde: Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! at du haver skjult dette for de Vise og Forstandige, og aabenbaret det for de Umyndige. 26 Ja, Fader! thi det var saaledes behageligt for dig.
  • Luk 10:21 : 21 I den samme Stund glædede Jesus sig i Aanden og sagde: Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! at du haver skjult disse Ting for de Vise og Forstandige, og aabenbaret de Umyndige dem; ja, Fader! thi det var saaledes behageligt for dig.
  • Joh 1:12-13 : 12 Men saa Mange, som ham annammede, dem haver han givet Magt at blive Guds Børn, dem, som troe paa hans Navn, 13 hvilke ikke ere fødte af Blod, ei heller af Kjøds Villie, ei heller af Mands Villie, men af Gud.
  • Joh 3:8 : 8 Vinden blæser, hvor den vil, og du hører dens Susen, men du veed ikke, hvor fra den kommer, og hvor den farer hen; saaledes (er det med) hver den, som er født af Aanden.
  • Rom 9:11 : 11 Thi der de endnu ikke vare fødte og hverken havde gjort noget Godt eller Ondt, — paa det Guds Beslutning efter Udvælgelse skulde staae fast, ikke ved Gjerninger, men ved ham, som kaldte —
  • 1 Kor 1:26-31 : 26 Thi betragter, Brødre! eders Kald, at ikke mange Vise efter Kjødet, ikke mange Mægtige, ikke mange Fornemme (ere kaldte); 27 men hvad der er daarligt for Verden, haver Gud udvalgt, for at beskjæmme de Vise; og Gud haver udvalgt, hvad der er skrøbeligt for Verden, for at beskjæmme det Stærke; 28 og Gud haver udvalgt, hvad som er uædelt for Verden, og hvad som er ringeagtet, og hvad som Intet er, for at tilintetgjøre det, som er (Noget), 29 paa det at intet Kjød skal rose sig for ham. 30 Men ved ham ere I udi Christo Jesu, hvilken er bleven os Viisdom fra Gud og Retfærdighed og Helliggjørelse og Forløsning, 31 at, som skrevet er: Hvo sig roser, rose sig i Herren.
  • Ef 2:4-5 : 4 Men Gud, som er rig paa Barmhjertighed, gjorde formedelst sin store Kjærlighed, med hvilken han elskede os, 5 ogsaa os levende med Christo, der vi vare døde i Overtrædelserne, — af Naade ere I frelste! —
  • Ef 2:8 : 8 Thi af Naade ere I frelste formedelst Troen, og det ikke af Eder; det er en Guds Gave;
  • Fil 2:13 : 13 thi Gud er den, som virker i Eder baade at ville og at udrette efter sit Velbehag.
  • 2 Tess 2:13-14 : 13 Men vi ere skyldige, altid at takke Gud for eder, Brødre! Elskte af Herren! at Gud haver udvalgt eder af Begyndelsen til Salighed i Aandens Helliggjørelse og Sandheds Tro, 14 hvortil han kaldte eder ved vort Evangelium, til at erholde vor Herres Jesu Christi Herlighed.
  • Tit 3:3-5 : 3 Thi og vi vare fordum uforstandige, ulydige, vildfarende, Slaver af Begjærligheder og mangehaande Lyster, henlevende i Ondskab og Avind, vederstyggelige, hadende hverandre. 4 Men der Guds vor Frelsers Miskundhed og Kjærlighed til Menneskene aabenbaredes, 5 haver han, ikke for de Retfærdigheds Gjerningers Skyld, som vi havde gjort, men efter sin Barmhjertighed, frelst os ved Igjenfødelsens Bad og Fornyelsen ved den Hellig-Aand,
  • Jak 1:18 : 18 Efter sin Beslutning fødte han os formedelst Sandheds Ord, at vi skulde være en Førstegrøde af hans Skabninger.
  • 1 Pet 2:9-9 : 9 Men I ere en udvalgt Slægt, et kongeligt Præstedom, et helligt Folk, et Folk til Eiendom, at I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte eder fra Mørket til sit underfulde Lys; 10 I, som fordum ikke vare et Folk, men nu ere Guds Folk, som ikke havde erholdt Barmhjertighed, men nu have fundet Barmhjertighed.
  • 1 Mos 27:1-4 : 1 Og det hændte sig, der Isak blev gammel, og hans Øine bleve dumme, at han kunde ikke see, da kaldte han sin ældste Søn, Esau, og sagde til ham: Min Søn! og han sagde til ham: See, her er jeg. 2 Og han sagde: See nu, jeg er gammel og veed ikke min Dødsdag. 3 Saa tag nu dit Redskab, dit Kogger og din Bue, og gak ud paa Marken og fang mig noget Vildt. 4 Og bered mig en god Ret, saasom jeg haver Lyst til, og bring mig, at jeg maa æde, paa det min Sjæl maa velsigne dig, før jeg skal døe.
  • 1 Mos 27:9-9 : 9 Gak nu til Hjorden og hent mig derfra to gode Gjedekid, at jeg kan berede din Fader en god Ret af dem, saasom han haver Lyst til. 10 Og (den) skal du bringe din Fader, at han skal æde (deraf), paa det han skal velsigne dig, førend han døer. 11 Da sagde Jakob til Rebekka, sin Moder: See, Esau, min Broder, er en laaden Mand, og jeg er en glat Mand 12 Maaskee min Fader føler paa mig, og jeg skal synes for ham som en Bedrager og føre Forbandelse over mig, og ikke Velsignelse. 13 Da sagde hans Moder til ham: Din Forbandelse (komme) paa mig, min Søn! lyd dog min Røst og gak, hent mig (dem). 14 Da gik han, og hentede og bragte sin Moder (dem); saa beredte hans Moder en god Ret, saasom hans Fader havde Lyst til.
  • Sal 110:3 : 3 Dit Folk (skal fremføre) frivillige (Offere) paa din Krafts Dag; i (saare) hellig Prydelse skal af Morgenrøden, som af Moders Liv, (fremkomme) dig din Afkoms Dug.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 88%

    11 Thi der de endnu ikke vare fødte og hverken havde gjort noget Godt eller Ondt, — paa det Guds Beslutning efter Udvælgelse skulde staae fast, ikke ved Gjerninger, men ved ham, som kaldte —

    12 da blev der sagt til hende: Den Ældre skal tjene den Yngre,

    13 som skrevet er: Jakob elskede jeg, men Esau hadede jeg.

    14 Hvad skulle vi da sige? Mon der være Uretfærdighed hos Gud? Det være langt fra!

    15 Thi han siger til Moses: Jeg vil være den miskundelig, hvilken jeg er miskundelig, og forbarme mig over den, hvilken jeg forbarmer mig over.

  • 86%

    17 Thi Skriften siger til Pharao: Just til dette har jeg opreist dig, at jeg vilde vise min Magt paa dig, og paa det at mit Navn skulde forkyndes paa al Jorden.

    18 Saa forbarmer han sig da over den, som han vil, men forhærder den, som han vil.

    19 Du vil da sige til mig: Hvad klager han over endnu? Hvo haver imodstaaet hans Villie?

    20 Men, o Menneske! hvo er du, at du vil gaae i Rette mod Gud? Mon Noget, som er dannet, kan sige til den, som dannede det: Hvi gjorde du mig saaledes?

    21 Eller haver Pottemageren ikke Magt over Leret, af det samme Stykke at gjøre et Kar til Ære, men et andet til Vanære?

    22 Men hvad? om nu Gud, da han vilde vise Vreden og kundgjøre sin Magt, taalte med stor Langmodighed Vredens Kar, som vare dannede til Fordærvelse?

    23 og (det) for at kundgjøre sin Herligheds Rigdom over Barmhjertighedens Kar, hvilke han forud havde beredt til Herlighed,

    24 hvilke han og kaldte, os (nemlig), ikke alene af Jøder, men ogsaa af Hedninger;

  • 73%

    5 Saaledes er da og i den nærværende Tid en Levning efter Naadens Udvælgelse bleven tilbage.

    6 Men er det af Naade, da er det ikke mere af Gjerninger, ellers bliver Naaden ikke mere Naade; men er det af Gjerninger, da er det ikke mere Naade, ellers er Gjerningen ikke mere Gjerning.

    7 Hvad altsaa? Det, Israel søger efter, haver det ikke erholdt, men de Udvalgte have erholdt det; de Øvrige bleve forhærdede,

  • 19 Og han sagde: Jeg vil lade al min Godhed fare frem for dit Ansigt, og jeg vil kalde paa Herrens Navn for dit Ansigt; og jeg vil være den naadig, som jeg vorder naadig, og forbarme mig over den, hvilken jeg forbarmer mig over.

  • Ef 2:8-9
    2 vers
    72%

    8 Thi af Naade ere I frelste formedelst Troen, og det ikke af Eder; det er en Guds Gave;

    9 ikke af Gjerninger, for at ikke Nogen skal rose sig.

  • 72%

    29 Thi Naadegaverne og sit Kald fortryder Gud ikke.

    30 Thi ligesom I fordum vare vantroe mod Gud, men have nu faaet Barmhjertighed formedelst deres Vantro,

    31 saaledes ere og disse nu blevne vantroe formedelst den Barmhjertighed, som eder er vederfaren, at ogsaa de maatte faae Barmhjertighed;

    32 thi Gud har indsluttet Alle under Ulydighed, for at han kunde forbarme sig over Alle.

  • 16 Men derfor er mig Barmhjertighed vederfaren, for at Jesus Christus vilde paa mig, som den største, vise al Langmodighed, dem til et Exempel, som skulle troe paa ham til det evige Liv.

  • 9 men at Hedningerne skulle prise Gud for hans Barmhjertigheds Skyld, som skrevet er: Derfor vil jeg bekjende dig iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn.

  • 5 haver han, ikke for de Retfærdigheds Gjerningers Skyld, som vi havde gjort, men efter sin Barmhjertighed, frelst os ved Igjenfødelsens Bad og Fornyelsen ved den Hellig-Aand,

  • 6 Dog ikke som om Guds Ord haver slaaet Feil; thi ikke alle de, som nedstamme fra Israel, ere Israel;

  • 69%

    4 Men Gud, som er rig paa Barmhjertighed, gjorde formedelst sin store Kjærlighed, med hvilken han elskede os,

  • 13 Thi (der skal gaae) en ubarmhjertig Dom over den, som ikke gjør Barmhjertighed, men Barmhjertighed træder frimodig for Dommen.

  • 12 Men Herren forhærdede Pharaos Hjerte, at han ikke hørte dem, saasom Herren havde sagt til Mose.

  • 9 som frelste os og kaldte os med et helligt Kald, ikke efter vore Gjerninger, men efter sit eget Forsæt og Naaden, som os er given i Christo Jesu fra evige Tider af,

  • 68%

    5 idet han forud bestemte os formedelst Jesum Christum til sønlig Udkaarelse hos sig selv, efter sin Villies Velbehagelighed,

  • 27 Men Herren forhærdede Pharaos Hjerte, og han vilde ikke lade dem fare.

  • 10 I, som fordum ikke vare et Folk, men nu ere Guds Folk, som ikke havde erholdt Barmhjertighed, men nu have fundet Barmhjertighed.

  • 13 thi Gud er den, som virker i Eder baade at ville og at udrette efter sit Velbehag.

  • 68%

    30 Men hvilke han forud beskikkede, dem haver han og kaldet; og hvilke han kaldte, dem haver han og retfærdiggjort; men hvilke han retfærdiggjorde, dem haver han og herliggjort.

    31 Hvad skulle vi da hertil sige? Er Gud for os, hvo (kan da være) imod os?

  • 33 Hvo vil anklage Guds Udvalgte? Gud er den, som retfærdiggjør.

  • 12 Thi dersom Redebonheden er forhaanden, da er Enhver velbehagelig i Forhold til det, han haver, ikke i Forhold til det, han ikke haver.

  • 30 Hvad skulle vi da sige? Hedningerne, som ikke jagede efter Retfærdighed, fik Retfærdighed, nemlig den Retfærdighed, som er af Troen;

  • 10 Men af Guds Naade er jeg det, jeg er, og hans Naade mod mig haver ikke været forgjæves, men jeg haver arbeidet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Naade, som er med mig.

  • 20 Men Herren forhærdede Pharaos Hjerte, og han lod ikke Israels Børn fare.

  • 1 Og Herren sagde til Mose: Gak ind til Pharao; thi jeg, jeg haver forhærdet hans Hjerte og hans Tjeneres Hjerte, for at jeg vil gjøre disse mine Tegn iblandt dem,

  • 9 Hvad da? have vi Fortrin? Aldeles ikke; thi vi have forhen beviist, at baade Jøder og Græker ere alle under Synd,

  • 9 Og Herren havde sagt til Mose: Pharao skal ikke høre eder, paa det mine underlige Ting skulle mangfoldiggjøres i Ægypti Land.

  • 32 Thi dersom han bedrøver, da skal han forbarme sig efter sin store Miskundhed.

  • 13 hvilke ikke ere fødte af Blod, ei heller af Kjøds Villie, ei heller af Mands Villie, men af Gud.

  • 14 men uden dit Samtykke vilde jeg Intet gjøre, at den Godhed ikke skulde være af Tvang, men af fri Villie.

  • 15 Men der det behagede Gud, som havde udseet mig fra Moders Liv, og som kaldte mig ved sin Naade,

  • 6 Og hvorfor ville I forhærde eders Hjerte, ligesom Ægypterne og Pharao forhærdede deres Hjerte? (er det) ikke (saa), at der han havde handlet (underlig) imod dem, da lode de dem fare, og de gik hen?