Lukas 18:7

Original Norsk Bibel 1866

Men skulde Gud ikke skaffe sine Udvalgte Ret, som raabe til ham Dag og Nat, enddog han er langmodig imod dem?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Åp 6:10 : 10 Og de raabte med høi Røst og sagde: Herre, du den Hellige og Sanddrue! hvor længe tøver du at dømme og hevne vort Blod paa dem, som boe paa Jorden?
  • Sal 88:1 : 1 En Psalmesang, for Korahs Børn; til Sangmesteren; paa Machalath-Leannoth; (en Sang,) som giver Underviisning, af Heman, den Esrachiter.
  • 2 Pet 3:9 : 9 Herren forhaler ikke Forjættelsen, — saaledes som Nogle agte det for en Forhaling — men haver Langmodighed med os, idet han ikke vil, at Nogen skal fortabes, men at Alle skulle komme til Omvendelse.
  • Hebr 10:35-37 : 35 Kaster derfor ikke eders Frimodighed bort, hvilken haver en stor Belønning; 36 thi I have Taalmodighed behov, at, naar I have gjort Guds Villie, I da kunne faae Forjættelsen. 37 Thi der er endnu kun en saare liden Stund, indtil den kommer, der skal komme, og han skal ikke tøve.
  • Rom 8:33 : 33 Hvo vil anklage Guds Udvalgte? Gud er den, som retfærdiggjør.
  • 2 Tess 1:6 : 6 efterdi det er retfærdigt for Gud at gjengjælde dem Trængsel, som trænge eder,
  • 1 Tim 5:5 : 5 Men den, som er en ret Enke og forladt, haver sat sit Haab til Gud og bliver ved i Bønner og Paakaldelser Nat og Dag;
  • Jer 20:11-13 : 11 Men Herren er hos mig som en vældig (og) forfærdelig (Stridskjæmpe); derfor skulle de støde sig, som forfølge mig, og ikke faae Overhaand; de ere saare beskjæmmede, thi de handlede ikke klogeligen, en evig Skam skal ikke glemmes. 12 Og du, Herre Zebaoth, som prøver en Retfærdig, som seer Nyrer og Hjerte, lad mig see din Hevn paa dem, thi jeg haver aabenbaret dig min Sag. 13 Synger for Herren, lover Herren; thi han friede en Fattigs Sjæl af de Ondes Haand.
  • Hab 2:3 : 3 Thi der er endnu Syn til den bestemte Tid, og det skal udsige, (hvad der hører) til Enden, og ikke lyve; om han tøver, bi efter ham; thi han skal visseligen komme, han skal ikke blive tilbage.
  • Matt 7:11 : 11 Dersom I da, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal eders Fader, som er i Himlene, give dem gode Gaver, som ham bede!
  • Luk 2:37 : 37 og hun var nu en Enke ved fire og fiirsindstyve Aar, som ikke veg fra Templet, tjenende Gud med Fasten og Beden Nat og Dag.
  • Luk 11:13 : 13 Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal Faderen, som er af Himmelen, give dem den Hellig-Aand, som ham bede?
  • 1 Sam 24:12-15 : 12 Og min Fader, see, see dog Fligen af din Kappe i min Haand, at jeg vilde ikke slaae dig ihjel, der jeg afskar Fligen af din Kappe; kjend og see, at der er ikke Ondskab eller Overtrædelse i min Haand, jeg har og ikke syndet imod dig, og du jager efter min Sjæl for at borttage den. 13 Herren skal dømme imellem mig og imellem dig, og Herren skal hevne mig paa dig; men min Haand skal ikke være paa dig; 14 ligesom man siger i et gammelt Ordsprog: Fra Ugudelige skal udgaae Ugudelighed; men min Haand skal ikke være paa dig. 15 Efter hvem er Israels Konge udgaaen? hvem jager du efter? efter en død Hund, efter en Loppe?
  • 1 Sam 26:10-11 : 10 Fremdeles sagde David: (Saa vist som) Herren lever, uden saa er, at Herren slaaer ham, eller hans Dag kommer, at han døer, eller han drager ned i Krigen og omkommer, 11 saa lade Herren det være langt fra mig at udrække min Haand mod Herrens Salvede; men nu, Kjære, tag Spydet, som er ved hans Hovedgjærde, og den Vandkrukke, og lad os gaae.
  • Sal 9:8 : 8 Men Herren skal blive evindelig, han haver beredt sin Throne til Dom.
  • Sal 10:15-18 : 15 Sønderbryd de Ugudeliges Arm og (anlangende) den Onde, randsag hans Ugudelighed, (indtil) du ikke finder den (mere). 16 Herren er Konge evindelig og altid, Hedningerne ere omkomne af hans Land. 17 Du, Herre! hører de Elendiges Begjæring; du skal stadfæste deres Hjerte, du skal lade dit Øre mærke (derpaa), 18 at skaffe den Faderløse og Ringe Ret, (at) man skal ikke ydermere blive ved (med Vold) at udstøde et Menneske af Landet.
  • Sal 13:1-2 : 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme. 2 Herre! hvorlænge vil du evindeligen glemme mig? hvorlænge vil du skjule dit Ansigt for mig?
  • Sal 54:1-7 : 1 Til Sangmesteren paa Neginoth; Davids (Psalme), som giver Underviisning; 2 der de Siphiter kom og sagde til Saul: Haver David ikke skjult sig hos os? 3 Frels mig, Gud! ved dit Navn, og skik mig Ret ved din Magt. 4 Gud! hør min Bøn, vend (dine) Øren til min Munds Tale. 5 Thi Fremmede staae op imod mig, og Tyranner søge efter mit Liv; de sætte ikke Gud for sig. Sela. 6 See, Gud hjælper mig, Herren er iblandt dem, som opholde min Sjæl. 7 Han skal betale mine Fjender det Onde igjen; udryd dem ved din Sandhed!
  • 2 Tim 1:3 : 3 Jeg takker Gud, hvem jeg tjener, ligesom mine Forfædre, i en reen Samvittighed, idet jeg uden Afladelse erindrer dig i mine Bønner Nat og Dag,
  • Tit 1:1 : 1 Paulus, Guds Tjener og Jesu Christi Apostel til (at forkynde) Guds Udvalgtes Tro og Erkjendelse af Sandheden til Gudfrygtighed,
  • Kol 3:12 : 12 Saa ifører eder da som Guds Udvalgte, Hellige og Elskede, inderlig Barmhjertighed, Godhed, Ydmyghed, Sagtmodighed, Langmodighed,
  • 1 Tess 3:10 : 10 idet vi Nat og Dag indstændigen bede, at vi maatte see eders Ansigt og raade Bod paa eders Troes Mangler?
  • Åp 7:15 : 15 Derfor ere de for Guds Throne og tjene ham Dag og Nat i hans Tempel; og han, som sidder paa Thronen, skal udbrede Paulun over dem.
  • Åp 18:20 : 20 Fryd dig over den, du Himmel, og I hellige Apostler og Propheter! fordi Gud haver udført eders Ret imod den.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 81%

    1 Men han sagde dem og en Lignelse derom, at man altid bør bede og ikke blive træt.

    2 Og han sagde: Der var en Dommer i en Stad, som ikke frygtede Gud og undsaae sig ikke for noget Menneske.

    3 Men der var en Enke i den samme Stad, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig Ret over min Modstander.

    4 Og han vilde længe ikke; men derefter sagde han ved sig selv: Ihvorvel jeg hverken frygter Gud, ei heller undseer mig for noget Menneske,

    5 dog, efterdi denne Enke gjør mig megen Besvær, vil jeg skaffe hende Ret, at hun ikke idelig skal komme og plage mig.

    6 Men Herren sagde: Hører, hvad den uretfærdige Dommer siger.

  • 8 Jeg siger eder: Han skal snart skaffe dem Ret. Dog, naar Menneskens Søn kommer, mon han skal finde Troen paa Jorden?

  • 70%

    7 og han derinde skulde svare og sige: Gjør mig ikke Umage; Døren er nu tillukket, og mine smaae Børn ere med mig i Senge; jeg kan ikke staae op at give dig.

    8 Jeg siger eder: Dersom han endog ikke staaer op og giver ham, fordi han er hans Ven, saa staaer han dog op for hans Ubluheds Skyld og giver ham saameget, han haver behov.

  • 10 Og de raabte med høi Røst og sagde: Herre, du den Hellige og Sanddrue! hvor længe tøver du at dømme og hevne vort Blod paa dem, som boe paa Jorden?

  • 9 Mon Gud skulde høre hans Skrig, naar Angest kommer over ham?

  • 33 Hvo vil anklage Guds Udvalgte? Gud er den, som retfærdiggjør.

  • 2 Min Gud, min Gud! hvorfor haver du forladt mig? du er langt fra min Frelse, fra min Hylens Ord.

  • 4 Gud! omvend os, og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.

  • 17 Jeg, jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig.

  • 17 Herrens Ansigt er imod dem, som gjøre Ondt, at udrydde deres Ihukommelse af Jorden.

  • 11 Mit Skjold er hos Gud, som frelser de Oprigtige af Hjertet.

  • 7 See, jeg raaber over Vold, og jeg bliver (dog) ikke bønhørt; jeg skriger, og der er ingen Ret.

  • 9 Ved (Volds) Mangfoldighed komme de (Ugudelige) dem, som lide Vold, til at raabe; de skrige for de Stores Arm.

  • 41 Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, (og) jeg udrydder dem.

  • 27 Og da skal han sende sine Engle og forsamle sine Udvalgte fra de fire Verdens Hjørner, fra Jordens Ende indtil Himmelens Ende.

  • 29 Skulde jeg ikke hjemsøge dem for disse Ting? siger Herren, skulde ikke min Sjæl hevne sig paa saadant Folk som dette?

  • 8 — thi denne Retfærdige, imedens han boede iblandt dem, ængstede sig Dag fra Dag i sin retfærdige Sjæl over de ryggesløse Gjerninger, som han saae og hørte —

  • 2 Herre! hvorlænge skal jeg skrige, og du vil ikke høre? (ja) raabe til dig for Vold, og du vil ikke frelse?

  • 18 Og derfor skal Herren bie, at han kan benaade eder, og derfor ophøie sig, at han kan forbarme sig over eder; thi Herren er Dommens Gud; salige ere Alle, som bie efter ham.

  • 28 at han maa lade den Ringes Skrig komme over ham, og han maa høre de Elendiges Skrig.

  • 1 Til Sangmesteren for Jeduthun; Asaphs Psalme.

  • 7 Derfor værer taalmodige, Brødre! indtil Herrens Tilkommelse. See! Bonden forventer Jordens dyrebare Frugt og bier taalmodig efter den, indtil den faaer tidlig Regn og sildig Regn.

  • 12 Lovsynger Herren, som boer i Zion, kundgjører iblandt Folkene hans Gjerninger!

  • 12 Men det begav sig i de Dage, at han gik ud til Bjerget at bede; og han blev Natten over i Bønnen til Gud.

  • 20 Og dersom Herren ikke forkortede de Dage, blev intet Menneske frelst; men for de Udvalgtes Skyld, som han haver udvalgt, haver han forkortet de Dage.

  • 3 Herre! hvorlænge skulle de Ugudelige, hvorlænge skulle de Ugudelige fryde sig?

  • 1 En Psalmesang, for Korahs Børn; til Sangmesteren; paa Machalath-Leannoth; (en Sang,) som giver Underviisning, af Heman, den Esrachiter.

  • 23 Dersom du plager dem, og de da raabe til mig, da skal jeg visseligen høre deres Raab.

  • 7 De holde sig tilsammen, de skjule sig; de tage vare paa mine Fodspor, eftersom de bie efter min Sjæl.

  • 84 Hvor mange skulle din Tjeners Dage være? naar vil du holde Dom over dem, som forfølge mig?

  • 5 Og han sagde til dem: Hvilken af eder monne have en Ven, og vilde gaae til ham om Midnat for at sige til ham: Kjære, laan mig tre Brød,

  • 4 Da skulle de raabe til Herren, og han skal ikke bønhøre dem; men han skal skjule sit Ansigt for dem paa den samme Tid, eftersom de have gjort ilde i deres Idrætter.

  • 10 Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er deres Gud? lad kjendes iblandt Hedningerne for vore Øine, at dine Tjeneres Blod, som er udøst, bliver hevnet.

  • 9 Herren forhaler ikke Forjættelsen, — saaledes som Nogle agte det for en Forhaling — men haver Langmodighed med os, idet han ikke vil, at Nogen skal fortabes, men at Alle skulle komme til Omvendelse.

  • 3 Herre! vær mig naadig, thi til dig raaber jeg den ganske Dag.

  • 21 Ak! kunde en Mand gaae irette med Gud, som et Menneskes Barn med sin Næste!

  • 18 Derfor vil jeg ogsaa handle (imod dem) med Grumhed, mit Øie skal ikke spare, og jeg vil ikke skaane; og de skulle raabe for mine Øren med høi Røst, og jeg vil ikke høre dem.

  • 34 Og hans Herre blev vred og overantvordede ham til dem, som pine, indtil han betalte alt det, han var ham skyldig.

  • 7 Thi den Herre Zebaoths Viingaard er Israels Huus, og Judæ Mænd ere hans Lysters Plantelse; og han forventede Ret, og see, (da er der) Plagen, (og) Retfærdighed, og see, (da er der) Skrig.

  • 4 Han skal kalde ad Himmelen ovenfra, og ad Jorden for at dømme sit Folk:

  • 12 Disse Sidste have ikkun arbeidet een Time, og du haver gjort dem lige med os, som have baaret Dagens Byrde og Hede.

  • 2 Hvor længe ville I dømme Uret og ansee de Ugudeliges Personer? Sela.

  • 1 Herre! du Gud, hvem Hevnen hører til, du Gud, hvem Hevnen hører til, aabenbar dig herligen.

  • 59 og disse mine Ord, som jeg haver bedet om Naade med for Herrens Ansigt, maae komme nær for Herren vor Gud Dag og Nat, at han vil udføre sine Tjeneres Ret og sit Folks Israels Ret, hver Dags Sag paa sin Dag;