Lukas 11:5
Og han sagde til dem: Hvilken af eder monne have en Ven, og vilde gaae til ham om Midnat for at sige til ham: Kjære, laan mig tre Brød,
Og han sagde til dem: Hvilken af eder monne have en Ven, og vilde gaae til ham om Midnat for at sige til ham: Kjære, laan mig tre Brød,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 efterdi min Ven er kommen til mig af Reisen, og jeg haver Intet at sætte for ham;
7 og han derinde skulde svare og sige: Gjør mig ikke Umage; Døren er nu tillukket, og mine smaae Børn ere med mig i Senge; jeg kan ikke staae op at give dig.
8 Jeg siger eder: Dersom han endog ikke staaer op og giver ham, fordi han er hans Ven, saa staaer han dog op for hans Ubluheds Skyld og giver ham saameget, han haver behov.
9 Og jeg siger eder: Beder, saa skal eder gives; leder, saa skulle I finde; banker, saa skal eder oplades.
10 Thi hver den, som beder, han faaer, og hvo, som leder, han finder, og den, som banker paa, ham skal oplades.
11 Men beder iblandt eder en Søn sin Fader om et Brød, mon han da skal give ham en Steen? og dersom han beder om en Fisk, mon han skal give ham en Slange for Fisken?
1 Og det begav sig, der han var paa et Sted og bad, at en af hans Disciple sagde til ham, der han lod af: Herre! lær os at bede, som Johannes og lærte sine Disciple.
2 Da sagde han til dem: Naar I bede, da siger: Vor Fader, du som er i Himlene! helliget vorde dit Navn; komme dit Rige; skee din Villie, som i Himmelen, saa og paa Jorden;
3 giv os hver Dag vort daglige Brød;
4 og forlad os vore Synder, thi og vi forlade hver, som er os skyldig; og indled os ikke i Fristelse; men fri os fra det Onde.
11 Dette sagde han; og derefter siger han til dem: Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg gaaer hen, for at opvække ham af Søvne.
11 giv os idag vort daglige Brød;
12 og forlad os vor Skyld, saa som vi og forlade vore Skyldnere;
9 Og jeg siger eder: Gjører eder Venner ved den urette Mammon, at, naar I skilles herfra, de skulle annamme eder i de evige Boliger.
5 Og han fremkaldte enhver af sin Herres Skyldnere og sagde til den første: Hvor meget er du min Herre skyldig?
9 Eller hvilket Menneske er der af eder, som, ifald hans Søn beder ham om Brød, vil give ham en Steen?
7 Men hvo af eder, som haver en Tjener, der pløier eller vogter Qvæg, siger strax til ham, naar han kommer hjem af Marken: Gak hen og sæt dig tilbords?
8 Vil han ikke derimod sige til ham: Bered det, jeg skal have til Nadvere, og bind op omkring dig og opvart mig, saalænge jeg æder og drikker, og derefter maa du æde og drikke?
13 Men han svarede og sagde til En af dem: Ven! jeg gjør dig ikke Uret; er du ikke bleven enig med mig om en Penning?
42 Giv den, som beder dig, og vend dig ikke fra den, som vil laane af dig.
41 (Jesus sagde:) En, som laante Penge ud, havde to Skyldnere; den ene var fem hundrede Penninge skyldig, men den anden halvtredsindstyve.
3 Men der var en Enke i den samme Stad, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig Ret over min Modstander.
4 Og han vilde længe ikke; men derefter sagde han ved sig selv: Ihvorvel jeg hverken frygter Gud, ei heller undseer mig for noget Menneske,
5 dog, efterdi denne Enke gjør mig megen Besvær, vil jeg skaffe hende Ret, at hun ikke idelig skal komme og plage mig.
6 Men Herren sagde: Hører, hvad den uretfærdige Dommer siger.
1 Men han sagde dem og en Lignelse derom, at man altid bør bede og ikke blive træt.
28 Men den samme Tjener gik ud og fandt en af sine Medtjenere, som var ham hundrede Denarier skyldig; og han greb fat paa ham, og vilde qvæle ham og sagde: Betal mig det, du er skyldig.
29 Da faldt hans Medtjener ned for hans Fødder, og bad ham og sagde: Vær langmodig med mig, og jeg vil betale dig det altsammen.
12 Og han sagde til ham: Ven! hvorledes er du kommen hid ind, og haver ikke Bryllupsklædningen paa? Men han taug.
3 Men han talede denne Lignelse til dem og sagde:
12 Men han sagde og til den, som havde budet ham: Naar du gjør Middags- eller Aftens-Maaltid, da indbyd ikke dine Venner, ei heller dine Brødre, ei heller dine Frænder, ei heller rige Naboer, paa det at ikke ogsaa de skulle indbyde dig igjen, og dig skal vorde Vederlag.
34 Og dersom I laane dem, af hvilke I haabe at faae igjen, hvad Tak have I (derfor)? thi Syndere laane ogsaa Syndere, paa det de skulle faae lige igjen.
3 (saa) gjør nu dette, min Søn! og red dig, fordi du er kommen i din Næstes Haand: Gak, nedkast dig (for hans Fødder) og styrk din Næste.
35 Og den anden Dag, der han reiste bort, tog han to Penge ud og gav Værten dem, og sagde til ham: Plei ham, og hvad mere du maatte lægge ud, vil jeg betale dig, naar jeg kommer igjen.
36 Hvilken af disse Tre tykkes dig nu at have været hans Næste, der var falden iblandt Røvere?
7 Derefter sagde han til en anden: Men du, hvormeget er du skyldig? Men denne sagde: Hundrede Maader Hvede. Og han sagde til ham: Tag dit Brev og skriv fiirsindstyve.
16 Men han sagde til ham: Der var et Menneske, som gjorde en stor Nadvere og indbød Mange.
46 Og han sagde til dem: Hvi sove I? Staaer op og beder, at I ikke skulle komme i Fristelse.
11 Men han sagde: Et Menneske havde to Sønner.
23 hvi gav du da ikke mine Penge til Vexlebordet? Og naar jeg var kommen, havde jeg indkrævet dem med Rente.
24 Og han sagde til dem, som stode hos: Tager det Pund fra ham og giver det til den, som haver de ti Pund; —
1 Men han sagde og til sine Disciple: Der var et rigt Menneske, som havde en Huusholder, og denne blev beført for ham som den, der ødte hans Gods.
25 Og naar I staae og bede, forlader, dersom I have Noget imod Nogen, at og eders Fader, som er i Himlene, skal forlade eder eders Overtrædelser.
6 Men om Midnat skede Anskrig: See, Brudgommen kommer, gaaer ham imøde!
13 Men han sagde til dem: Giver I dem at æde; men de sagde: Vi have ikke mere end fem Brød og to Fiske, uden saa er, at vi skulle gaae bort og kjøbe Mad til alt dette Folk;
5 Og Apostlerne sagde til Herren: Forøg os Troen.
31 Men imidlertid bade Disciplene ham og sagde: Mester, æd!
33 Da sagde Disciplene til hverandre: Mon Nogen haver bragt ham Noget at æde?
11 Men siden kom og de andre Jomfruer og sagde: Herre, Herre, lad op for os!
37 Men han svarede og sagde til dem: Giver I dem at æde. Og de sagde til ham: Skulle vi gaae bort og kjøbe Brød for to hundrede Penninge og give dem at æde?