Lukas 18:3

Original Norsk Bibel 1866

Men der var en Enke i den samme Stad, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig Ret over min Modstander.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jes 1:17 : 17 lærer at gjøre Godt, søger Ret, hjælper en Fortrykt tilrette, skaffer en Faderløs Ret, udfører Enkers (Sager).
  • Jes 1:21-23 : 21 Hvorledes er en trofast Stad bleven til en Hore? den var fuld af Ret, Retfærdighed blev om Natten derudi, men nu Mordere. 22 Dit Sølv er blevet til Skum, din Drik er blandet med Vand. 23 Dine Fyrster ere modvillige og Tyvenes Staldbrødre, de elske alle Skjenk og jage efter Gaver; de ville ikke skaffe en Faderløs Ret, og Enkens Sag maa ikke komme for dem.
  • Jer 5:28 : 28 De ere blevne fede (og) glindse, de overgik ogsaa en Onds Handeler; de udførte ingen Sag, (ja ikke) den Faderløses Sag, og havde (dog) Lykke, og de skaffede ikke de Fattige Ret.
  • Luk 18:7-8 : 7 Men skulde Gud ikke skaffe sine Udvalgte Ret, som raabe til ham Dag og Nat, enddog han er langmodig imod dem? 8 Jeg siger eder: Han skal snart skaffe dem Ret. Dog, naar Menneskens Søn kommer, mon han skal finde Troen paa Jorden?
  • Rom 13:3-4 : 3 Thi de Regjerende ere ikke til Skræk for gode Gjerninger, men for onde. Vil du da ikke frygte for Øvrigheden, saa gjør det, som godt er, og du skal have Bifald af den. 4 Thi den er Guds Tjener, dig til Gode. Men dersom du gjør det, som er ondt, da frygt dig, thi den bærer ikke Sværdet forgjæves; thi den er Guds Tjener, en Hevner til Straf over den, som gjør det Onde.
  • 5 Mos 27:19 : 19 Forbandet være den, som bøier Retten for den Fremmede, Faderløse og Enken; og alt Folket skal sige: Amen!
  • 2 Sam 14:5-9 : 5 Og Kongen sagde til hende: Hvad (fattes) dig? og hun sagde: Sandeligen, jeg er en Enkeqvinde, og min Mand er død. 6 Og din Tjenerinde havde to Sønner, og de to trættede paa Marken, og der var Ingen, som kunde redde imellem dem; da slog den Ene den Anden og dræbte ham. 7 Og see, den ganske Slægt staaer op mod din Tjenerinde og siger: Giv os den hid, som slog sin Broder, saa ville vi dræbe ham for hans Broders Sjæl, som han ihjelslog, og ødelægge ogsaa Arvingen; og de ville udslukke min Glød, som er tilovers, at min Mand skal ikke beholde et Navn og (nogen) Overbleven efter sig paa Jorden. 8 Da sagde Kongen til Qvinden: Gak til dit Huus, og jeg, jeg, vil give Befaling for dig. 9 Og den thekoitiske Qvinde sagde til Kongen: Min Herre Konge! den Misgjerning være paa mig og min Faders Huus, men Kongen og hans Throne skal være uskyldig. 10 Og Kongen sagde: Den, som taler imod dig, den skal du føre til mig, saa skal han ikke blive ydermere ved at røre ved dig. 11 Og hun sagde: O Konge! Kjære, kom Herren din Gud ihu, at Blodhevnere skulle ikke blive mange til at fordærve, og at de ikke ødelægge min Søn; og han sagde: (Saa vist som) Herren lever, der skal ikke falde (noget) af din Søns Haar paa Jorden. 12 Da sagde Qvinden: Kjære, lad din Tjenerinde tale til min Herre Kongen et Ord; og han sagde: Tal. 13 Og Qvinden sagde: Men hvorfor har du tænkt Saadant imod Guds Folk? thi idet Kongen har talet saadanne Ord, bliver han selv ligesom skyldig, idet Kongen lader ikke sin Udstødte komme tilbage. 14 Thi vi døe visseligen og ere som Vandet, der bortflyder paa Jorden, som ikke monne samles; men Gud skal ikke tage Livet bort, men tænker jo (derpaa), at den Udstødte skal ikke (fremdeles) blive udstødt fra ham. 15 Saa er jeg nu kommen til at tale dette Ord til min Herre Kongen, fordi Folket gjør mig frygtagtig; derfor sagde din Tjenerinde: Kjære, jeg vil tale til Kongen, maaskee Kongen gjør efter sin Tjenerindes Ord. 16 Thi Kongen skal høre det, for at redde sin Tjenerinde af den Mands Haand, som vil udslette mig og min Søn tillige fra Guds Arv. 17 Og din Tjenerinde sagde: Min Herre Kongens Ord skal dog være mig til Trøst; thi som en Guds Engel er, saa er min Herre Kongen til at høre det Gode og det Onde, og Herren din Gud skal være med dig. 18 Og Kongen svarede og sagde til Qvinden: Kjære, dølg ikke for mig det Ord, som jeg vil spørge dig om; og Qvinden sagde: Min Herre Kongen tale dog. 19 Og Kongen sagde: Er (ikke) Joabs Haand med dig i alt dette? og Qvinden svarede og sagde: (Saa vist som) din Sjæl lever, min Herre Konge! der er Ingen hverken paa den høire eller venstre Side i alt dette, som min Herre Kongen sagde, uden din Tjener Joab; han bød mig det, og han lagde alle disse Ord i din Tjenerindes Mund. 20 At jeg skulde saa vende (denne) Sags Beskaffenhed, den Gjerning har din Tjener Joab gjort; men min Herre er viis efter en Guds Engels Viisdom, at vide alle Ting, som ere paa Jorden. 21 Da sagde Kongen til Joab: Kjære, see, du har gjort denne Gjerning; saa gak, lad den unge Mand Absalom komme tilbage. 22 Da faldt Joab paa sit Ansigt til Jorden og nedbøiede sig og velsignede Kongen, og Joab sagde: Idag fornemmer din Tjener, at jeg har fundet Naade for dine Øine, min Herre Konge! idet Kongen gjør efter sin Tjeners Ord. 23 Saa gjorde Joab sig rede og drog til Gesur, og førte Absalom til Jerusalem. 24 Men Kongen sagde: Lad ham vende sig til sit Huus og ikke see mit Ansigt; saa vendte Absalom sig til sit Huus og saae ikke Kongens Ansigt.
  • Job 22:9 : 9 Du lod Enker fare tomhændede, og de Faderløses Arme maatte knuses.
  • Job 29:13 : 13 Hans Velsignelse, som (ellers) maatte omkommet, kom over mig, og jeg frydede Enkers Hjerte.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 86%

    4 Og han vilde længe ikke; men derefter sagde han ved sig selv: Ihvorvel jeg hverken frygter Gud, ei heller undseer mig for noget Menneske,

    5 dog, efterdi denne Enke gjør mig megen Besvær, vil jeg skaffe hende Ret, at hun ikke idelig skal komme og plage mig.

    6 Men Herren sagde: Hører, hvad den uretfærdige Dommer siger.

    7 Men skulde Gud ikke skaffe sine Udvalgte Ret, som raabe til ham Dag og Nat, enddog han er langmodig imod dem?

    8 Jeg siger eder: Han skal snart skaffe dem Ret. Dog, naar Menneskens Søn kommer, mon han skal finde Troen paa Jorden?

  • 84%

    1 Men han sagde dem og en Lignelse derom, at man altid bør bede og ikke blive træt.

    2 Og han sagde: Der var en Dommer i en Stad, som ikke frygtede Gud og undsaae sig ikke for noget Menneske.

  • 69%

    2 Men han saae og en arm Enke, som lagde to Skjærve deri.

    3 Og han sagde: Sandelig siger jeg eder, at denne fattige Enke haver lagt Mere end Alle.

  • 58 Thi naar du gaaer hen med din Modstander for Øvrigheden, da gjør din Flid paa Veien, at du kan gaae forligt fra ham, paa det han ikke skal drage dig for Dommeren, og Dommeren skal overantvorde Slutteren dig, og Slutteren skal kaste dig i Fængsel.

  • 5 Men den, som er en ret Enke og forladt, haver sat sit Haab til Gud og bliver ved i Bønner og Paakaldelser Nat og Dag;

  • 68%

    42 Og en fattig Enke kom og lagde to Skjerve (derudi), som ere en Hvid.

    43 Og han kaldte sine Disciple til sig og sagde til dem: Sandelig siger jeg eder, at denne fattige Enke haver lagt mere derudi, end alle de, som lagde i Kisten.

  • 2 til at afvende de Ringe fra (deres) Ret og bortrive de Elendiges Ret iblandt mit Folk, at Enkerne maae være deres Rov, og de kunne berøve de Faderløse.

  • 9 Oplad din Mund, døm Retfærdighed og en Elendigs og Fattigs Sag.

  • 12 Men der han kom nær til Stadens Port, see, da blev en Død udbaaren, som var sin Moders eenbaarne Søn, og hun var en Enke; og meget Folk af Staden gik med hende.

  • 67%

    5 Og han sagde til dem: Hvilken af eder monne have en Ven, og vilde gaae til ham om Midnat for at sige til ham: Kjære, laan mig tre Brød,

    6 efterdi min Ven er kommen til mig af Reisen, og jeg haver Intet at sætte for ham;

    7 og han derinde skulde svare og sige: Gjør mig ikke Umage; Døren er nu tillukket, og mine smaae Børn ere med mig i Senge; jeg kan ikke staae op at give dig.

    8 Jeg siger eder: Dersom han endog ikke staaer op og giver ham, fordi han er hans Ven, saa staaer han dog op for hans Ubluheds Skyld og giver ham saameget, han haver behov.

  • 3 Hædre de Enker, som ere rette Enker.

  • 5 Og Kongen sagde til hende: Hvad (fattes) dig? og hun sagde: Sandeligen, jeg er en Enkeqvinde, og min Mand er død.

  • 1 Men han sagde og til sine Disciple: Der var et rigt Menneske, som havde en Huusholder, og denne blev beført for ham som den, der ødte hans Gods.

  • 19 Forbandet være den, som bøier Retten for den Fremmede, Faderløse og Enken; og alt Folket skal sige: Amen!

  • 16 Thi Kongen skal høre det, for at redde sin Tjenerinde af den Mands Haand, som vil udslette mig og min Søn tillige fra Guds Arv.

  • 17 Du skal ikke bøie Retten for den Fremmede, den Faderløse, og ei tage en Enkes Klæder til Pant.

  • 8 Da skede Herrens Ord til ham og sagde:

  • 25 Men i Sandhed siger jeg eder: Der vare mange Enker i Israel i Eliæ Dage, der Himmelen var lukket i tre Aar og sex Maaneder, den Gang, der var en stor Hunger i det ganske Land;

  • 5 Og jeg vil komme nær til eder til Dom, og være et hastende Vidne imod Troldkarlene og imod Horkarlene og imod dem, som sværge falskeligen, og imod dem, som med Vold tilbageholde Daglønnerens Løn, (fortrykke) Enke og Faderløs, og bøie (Retten) for den Fremmede, og ikke frygte mig, sagde den Herre Zebaoth.

  • 66%

    19 Herre! giv Agt paa mig, og hør deres Røst, som trætte imod mig.

    20 Mon man skulde betale Ondt for Godt? thi de have gravet en Grav til min Sjæl; kom ihu, (hvorledes) jeg har staaet for dit Ansigt til at tale Godt for dem, til at vende din Grumhed fra dem.

    21 Derfor giv deres Børn til Hungeren, og lad dem adspredes ved Sværdets Magt, og lad deres Hustruer blive barnløse og Enker, og deres Mænd ihjelslagne ved Døden; lad deres unge Karle blive slagne med Sværd i Krigen.

  • 13 Herren har fremstillet sig til at gaae irette, og staaer til at dømme Folkene.

  • 25 Vær snart velvillig mod din Modstander, medens du er med ham paa Veien, at Modstanderen ikke skal overantvorde dig til Dommeren, og at Dommeren ikke skal overantvorde dig til Tjeneren, og du skal kastes i Fængsel.

  • 16 Dersom nogen troende Mand eller Qvinde haver Enker, da forsørge de dem, og lad ikke Menigheden besværes, at den kan forsørge de rette Enker.

  • 24 Derfor siger Herren, den Herre Zebaoth, den Mægtige i Israel: Vee! jeg maa trøste mig paa mine Modstandere og hevne mig paa mine Fjender.

  • 16 Dersom jeg haver negtet de Ringes Begjæring og fortæret Enkernes Øine,

  • 1 Naar der er Trætte imellem Mænd, og de komme frem for Retten, at de skulle dømme dem, da skulle de dømme den Retfærdige at være retfærdig, og dømme den Ugudelige at være ugudelig.

  • 3 Og nu, I Jerusalems Indbyggere og Judæ Mænd! Kjære, dømmer imellem mig og imellem min Viingaard.

  • 21 Ak! kunde en Mand gaae irette med Gud, som et Menneskes Barn med sin Næste!

  • 10 da maa min Hustru male med en Anden, og Andre bøie sig over hende.

  • 1 Og en Qvinde af Propheternes Børns Hustruer raabte til Elisa og sagde: Din Tjener, min Mand, er død, og du, du veed, at din Tjener frygtede Herren; nu kommer Aagerkarlen og vil tage begge mine Sønner til sine Tjenere.

  • 3 Og det skede, der de syv Aar vare tilende, da kom Qvinden tilbage af Philisternes Land; og hun gik ud at raabe til Kongen om hendes Huus og om hendes Ager.

  • 6 Du skal ikke bøie din Fattiges Ret i hans Trætte.

  • 3 Saa sagde Herren: Gjører Ret og Retfærdighed, og redder en Røvet af en Voldsmands Haand; og en Fremmed, en Faderløs og en Enke skulle I ikke forfordele, ikke gjøre Vold og ikke udøse uskyldigt Blod paa dette Sted.

  • 11 Da gik hun at hente; og han kaldte ad hende og sagde: Kjære, tag mig et Stykke Brød med i din Haand.

  • 36 Hvilken af disse Tre tykkes dig nu at have været hans Næste, der var falden iblandt Røvere?

  • 40 de, som opæde Enkers Huse og for et Syns Skyld bede længe; disse skulle faae des større Straf.

  • 21 Han fortærer en Ufrugtsommelig, som ikke føder, og han vilde ikke gjøre en Enke Godt.

  • 12 da skulle de Ældste af hans Stad sende hen og hente ham derfra, og give ham i Blodhevnerens Haand, og han skal døe.