Lukas 7:12
Men der han kom nær til Stadens Port, see, da blev en Død udbaaren, som var sin Moders eenbaarne Søn, og hun var en Enke; og meget Folk af Staden gik med hende.
Men der han kom nær til Stadens Port, see, da blev en Død udbaaren, som var sin Moders eenbaarne Søn, og hun var en Enke; og meget Folk af Staden gik med hende.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11 Og det begav sig Dagen derefter, at han gik til en Stad, som hedte Nain; og der gik mange af hans Disciple med ham, og meget Folk.
13 Og der Herren saae hende, ynkedes han inderligen over hende og sagde til hende: Græd ikke!
14 Og han traadte til og rørte ved Baaren, — men de, som bare, stode stille — og han sagde: Du unge Karl! jeg siger dig: Staa op!
15 Og den Døde reiste sig op og begyndte at tale; og han gav hans Moder ham.
30 — Men Jesus var ikke endnu kommen ind i Byen, men var paa det Sted, hvor Martha mødte ham. —
31 Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, saae, at Maria stod hastelig op og gik ud, fulgte de hende og sagde: Hun gaaer bort til Graven for at græde der.
32 Der Maria da kom derhen, hvor Jesus var, og saae ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.
33 Der Jesus da saae hende græde, og saae Jøderne græde, som kom med hende, blev han heftig (rørt) i Aanden, og bevægedes inderlig og sagde:
34 Hvor have I lagt ham? De sagde til ham: Herre! kom og see.
35 Jesus græd.
38 Og han kom i Synagoge-Forstanderens Huus og saae Bulder og dem, som græd og hylede meget.
39 Og han gik ind og sagde til dem: Hvi larme I og græde? Barnet er ikke dødt, men sover.
42 Thi han havde en eenbaaren Datter, ved tolv Aar gammel, og hun var (moxen) død. Men der (Jesus) gik bort, trængte Folket ham,
51 Men der han kom ind i Huset, lod han Ingen gaae ind, uden Petrus og Jakobus og Johannes, og Pigens Fader og Moder.
52 Men de græd alle og holdt Veeklage over hende; men han sagde: Græder ikke; hun er ikke død, men hun sover.
53 Og de beloe ham; thi de vidste, at hun var død.
54 Men han drev dem alle ud udenfor, og tog fat paa hendes Haand, og raabte og sagde: Pige, staa op!
27 Men en stor Hob Folk og Qvinder fulgte ham, som baade beklagede og begræd ham.
20 Og han raabte til Herren og sagde: Herre, min Gud! har du ogsaa gjort (saa) ilde ved denne Enke, som jeg er fremmed hos, at du dræber hendes Søn?
10 Og han stod op og gik til Zarepta, og kom til Stadsporten, og see, der var en Enkeqvinde, som sankede Træer; og han kaldte ad hende og sagde: Kjære, hent mig lidet Vand i Karret, at jeg kan drikke.
25 Men der Mængden var uddrevet, gik han ind og tog hende fat ved Haanden; da stod Pigen op.
41 Og der han kom nær til og saae Staden, græd han over den og sagde:
17 Og det skede efter disse Handeler, at samme Qvindes, Husets Værtindes, Søn blev syg; og hans Sygdom var saare svar, indtil, der var ikke Aande tilovers i ham.
35 Men det skede, der han kom nær til Jericho, sad en Blind ved Veien og tiggede.
2 Men en Høvedsmands Tjener, hvilken han holdt meget af, var syg og nær ved at døe.
25 Men i Sandhed siger jeg eder: Der vare mange Enker i Israel i Eliæ Dage, der Himmelen var lukket i tre Aar og sex Maaneder, den Gang, der var en stor Hunger i det ganske Land;
2 Men han saae og en arm Enke, som lagde to Skjærve deri.
7 Da sagde Jesus: Lad hende med Fred; den (Salve) haver hun forvaret til min Begravelses Dag.
37 Men det begav sig Dagen derefter, der de kom ned af Bjerget, da kom meget Folk ham imøde.
33 Men en Samaritan reiste og kom til ham, og der han saae ham, ynkedes han inderligen.
17 Men Folket, som var med ham, vidnede, at han havde kaldet Lazarus af Graven og opreist ham fra de Døde.
36 Og han kaldte ad Gihesi og sagde: Kald ad denne Sunamitiske, og der han kaldte ad hende, da kom hun til ham; og han sagde: Tag din Søn.
37 Da kom hun og faldt ned for hans Fødder og bøiede sig ned til Jorden; og hun tog sin Søn og gik ud.
12 Da kom hans Disciple, og toge Legemet og jordede det; og de kom og forkyndte Jesu det.
42 Og en fattig Enke kom og lagde to Skjerve (derudi), som ere en Hvid.
43 Og han kaldte sine Disciple til sig og sagde til dem: Sandelig siger jeg eder, at denne fattige Enke haver lagt mere derudi, end alle de, som lagde i Kisten.
37 Og see, der var en Qvinde i Staden, som var en Synderinde; der hun fornam, at han sad tilbords i Pharisæerens Huus, hentede hun en Alabasterkrukke med Salve;
19 Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria, for at trøste dem over deres Broder.
1 Jesus kom da sex Dage før Paaske til Bethania, hvor Lazarus var, der havde været død, og hvem han havde opreist fra de Døde.
24 Og han gik bort med ham, og meget Folk fulgte ham, og de trængte ham.
17 Da Jesus kom, fandt han ham liggende allerede fire Dage i Graven.
44 Og den Døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødderne og Hænderne, og hans Ansigt var ombundet med en Svededug. Jesus sagde til dem: Løser ham og lader ham gaae.
1 Men der var en Syg, Lazarus af Bethania, af den By, hvor Maria og Martha, hendes Søster, vare.
20 Og han bar ham og førte ham til sin Moder; og han sad paa hendes Knæ indtil om Middagen, da døde han.
3 Men der var en Enke i den samme Stad, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig Ret over min Modstander.
9 Da fik en stor Hob af Jøderne at vide, at han var der; og de kom ikke for Jesu Skyld alene, men ogsaa for at see Lazarus, hvem han havde opreist fra de Døde.
5 Og det skede, der han fortalte Kongen, at han havde gjort en Død levende, see, da raabte den Qvinde, hvis Søn han havde gjort levende, til Kongen om hendes Huus og om hendes Ager; da sagde Gihesi: Min Herre Konge! denne er Qvinden, og denne er hendes Søn, som Elisa gjorde levende.
18 Der han talede dette til dem, see, da kom en Øverste, og faldt ned for ham og sagde: Min Datter er moxen død; men kom og læg din Haand paa hende, saa skal hun leve.
11 Og det begav sig, der han reiste til Jerusalem, da drog han midt igjennem Samaria og Galilæa.
11 Paa den samme Dag skal blive en stor Hylen i Jerusalem, som den Hylen ved Hadad-Rimmon i Megiddons Dal.