Lukas 23:27
Men en stor Hob Folk og Qvinder fulgte ham, som baade beklagede og begræd ham.
Men en stor Hob Folk og Qvinder fulgte ham, som baade beklagede og begræd ham.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
55Men der vare mange Qvinder, som langt fra saae til, hvilke havde fulgt Jesum fra Galilæa og tjent ham.
56Iblandt hvilke vare Maria Magdalena og Maria, Jakobi og Jose Moder, og Zebedæi Sønners Moder.
48Og alle de Folk, som vare komne sammen til dette Syn, der de saae de Ting, som skede, sloge de sig for deres Bryst og vendte tilbage.
49Men alle hans Kyndinge stode langt borte, saa og de Qvinder, som havde fulgt med ham fra Galilea, og saae dette.
28Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: I Jerusalems Døttre! græder ikke over mig, men græder over eder selv og over eders Børn.
54Og det var Beredelsens Dag, og Sabbaten stundede til.
55Men og Qvinderne, som vare komne med ham fra Galilea, fulgte efter og saae Graven, og hvorledes hans Legeme blev lagt.
26Og der de førte ham bort, toge de fat paa en Simon af Cyrene, som kom fra Marken, og de lagde Korset paa ham, at han skulde bære det efter Jesum.
40Men der vare ogsaa Qvinder, som langtfra saae til, iblandt hvilke vare Maria Magdalena og Maria, den yngre Jakobi og Jose Moder, og Salome,
41hvilke og havde fulgt ham og tjent ham, der han var i Galilæa; og mange andre, som vare gangne op til Jerusalem med ham.
29Og der de gik ud fra Jericho, fulgte ham meget Folk.
25Men meget Folk gik med ham, og han vendte sig og sagde til dem:
11Og det begav sig Dagen derefter, at han gik til en Stad, som hedte Nain; og der gik mange af hans Disciple med ham, og meget Folk.
12Men der han kom nær til Stadens Port, see, da blev en Død udbaaren, som var sin Moders eenbaarne Søn, og hun var en Enke; og meget Folk af Staden gik med hende.
13Og der Herren saae hende, ynkedes han inderligen over hende og sagde til hende: Græd ikke!
24Og han gik bort med ham, og meget Folk fulgte ham, og de trængte ham.
1Og deres ganske Hob stod op og førte ham for Pilatus.
33Der Jesus da saae hende græde, og saae Jøderne græde, som kom med hende, blev han heftig (rørt) i Aanden, og bevægedes inderlig og sagde:
31Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, saae, at Maria stod hastelig op og gik ud, fulgte de hende og sagde: Hun gaaer bort til Graven for at græde der.
39Men de, som gik forbi, bespottede ham, og rystede paa deres Hoveder og sagde:
2Og meget Folk fulgte ham, og han helbredede dem sammesteds.
37Og han tilstedede Ingen at følge med sig, uden Petrus og Jakobus og Johannes, Jakobi Broder.
38Og han kom i Synagoge-Forstanderens Huus og saae Bulder og dem, som græd og hylede meget.
41Og der han kom nær til og saae Staden, græd han over den og sagde:
31Og der de havde bespottet ham, afførte de ham Kaaben og iførte ham hans egne Klæder, og bragte ham hen for at korsfæste ham.
32Men idet de gik ud, fandt de et Menneske fra Cyrene, ved Navn Simon; ham tvang de til at bære hans Kors.
35Jesus græd.
22Saa have og nogle af vore Qvinder forskrækket os, da de vare aarle ved Graven;
10Hun gik bort og kundgjorde det for dem, som havde været med ham, som sørgede og græd.
35Men der han kom til Trapperne, skede det, at han maatte bæres af Stridsfolket for Mængdens Vold;
36thi der fulgte meget Folk efter og raabte: Tag ham bort!
10Men det var Maria Magdalena og Johanna og Maria, Jakobi (Moder), og de øvrige Qvinder med dem, som sagde Apostlerne disse Ting.
27Men det begav sig, der han sagde disse Ting, opløftede en Qvinde af Folket Røsten og sagde til ham: Saligt er det Liv, som bar dig, og de Bryster, som du diede.
37Men de forkyndte ham, at Jesus den Nazaræer kom forbi.
36Og Simon og de, som vare med ham, skyndte sig efter ham.
32Men der bleve og to andre, Misdædere, førte med ham for at henrettes.
37Og han tog Peder og de to Zebedæi Sønner til sig, og begyndte at bedrøves og svarligen at ængstes.
16Da overantvordede han ham derfor til dem for at korsfæstes. Men de toge Jesum og førte ham bort.
17Og han bar sit Kors og gik ud til det Sted, som kaldes Hovedpandested, hvilket kaldes paa Ebraisk Golgatha,
36Men der han reiste frem, bredte de deres Klæder under ham paa Veien.
37Men der han nu kom nær hen til Nedgangen af Oliebjerget, begyndte hans Disciples hele Hob gladelig at love Gud med høi Røst for alle de kraftige Gjerninger, som de havde seet, og sagde:
21Men de overraabte ham og sagde: Korsfæst, korsfæst ham!
13Og de sagde til hende: Qvinde! hvi græder du? Hun sagde til dem: Fordi de have taget min Herre bort, og jeg veed ikke, hvor de have lagt ham.
20og hvorledes de Ypperstepræster og vore Øverster have overantvordet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.
19og overantvorde Hedningerne ham til at bespotte og hudstryge og korsfæste (ham); og paa den tredie Dag skal han opstaae.
23Men de overhængte ham med stort Skrig og begjærede, at han skulde korsfæstes; og deres og de Ypperstepræsters Skrig fik Overhaand.
23og de skulle slaae ham ihjel, og han skal opreises paa den tredie Dag. Og de bleve saare bedrøvede.
52Men de græd alle og holdt Veeklage over hende; men han sagde: Græder ikke; hun er ikke død, men hun sover.
39Og de, som gik foran, truede ham, at han skulde tie; men han raabte meget mere: Du Davids Søn, forbarm dig over mig!
25Men ved Jesu Kors stode hans Moder og hans Moders Søster, Maria, Cleophas (Hustru), og Maria Magdalena.