Markus 16:10
Hun gik bort og kundgjorde det for dem, som havde været med ham, som sørgede og græd.
Hun gik bort og kundgjorde det for dem, som havde været med ham, som sørgede og græd.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
18 Men Maria Magdalena kommer og forkynder Disciplene, at hun havde seet Herren, og at han havde sagt hende dette.
11 Og de Samme, der de hørte, at han levede og var seet af hende, troede det ikke.
12 Men derefter, der To af dem vandrede, aabenbaredes han i en anden Skikkelse for dem, der de gik ud paa Landet.
13 Og de gik bort og forkyndte de Andre det; dem troede de heller ikke.
8 Og de kom hans Ord ihu.
9 Og de gik fra Graven igjen og kundgjorde alle disse Ting for de Elleve og for alle de Andre.
10 Men det var Maria Magdalena og Johanna og Maria, Jakobi (Moder), og de øvrige Qvinder med dem, som sagde Apostlerne disse Ting.
11 Og deres Ord syntes for dem som en løs Tale, og de troede dem ikke.
5 Og de gik ind i Graven og saae en ung Karl sidde ved den høire Side, iført et langt hvidt Klædebon; og de forfærdedes saare.
6 Men han sagde til dem: Forfærdes ikke; I lede efter Jesum den Nazaræer, som var korsfæstet; han er opstanden, han er ikke her; see, der er Stedet, hvor de lagde ham.
7 Men gaaer bort, siger hans Disciple og Peder, at han gaaer hen i Forveien for eder til Galilea; der skulle I see ham, saasom han haver sagt eder.
8 Og de gik hasteligen ud og flyede fra Graven; men Bævelse og Forfærdelse betog dem, og de sagde Ingen Noget, thi de frygtede.
9 Men (Jesus), der han var opstanden aarle den første (Dag) i Ugen, aabenbaredes først for Maria Magdalena, af hvilken han havde uddrevet syv Djævle.
31 Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, saae, at Maria stod hastelig op og gik ud, fulgte de hende og sagde: Hun gaaer bort til Graven for at græde der.
32 Der Maria da kom derhen, hvor Jesus var, og saae ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.
8 Da gik derfor og den anden Discipel ind, som var kommen først til Graven, og saae og troede;
9 thi de forstode ikke endnu Skriften, at det burde ham at opstaae fra de Døde.
10 Disciplene gik derfor atter hen til Deres.
11 Men Maria stod udenfor ved Graven og græd; som hun da græd, kigede hun ind i Graven;
12 og hun saae to Engle sidde i hvide (Klæder), een ved Hovedet og een ved Fødderne, der hvor Jesu Legeme havde ligget.
13 Og de sagde til hende: Qvinde! hvi græder du? Hun sagde til dem: Fordi de have taget min Herre bort, og jeg veed ikke, hvor de have lagt ham.
14 Og der hun dette havde sagt, vendte hun sig tilbage og saae Jesum staae der; og hun vidste ikke, at det var Jesus.
15 Jesus siger til hende: Qvinde! hvi græder du? hvem leder du efter? Hun meente, det var Urtegaardsmanden, og siger til ham: Herre! dersom du haver baaret ham bort, da siig mig, hvor du haver lagt ham, saa vil jeg tage ham.
16 Jesus siger til hende: Maria! Da vendte hun sig og siger til ham: Rabbuni! — hvilket betyder Mester. —
1 Men paa den første Dag i Ugen kom Maria Magdalena aarle, der det var endnu mørkt, til Graven, og saae, at Stenen var borttagen fra Graven.
2 Da løb hun og kom til Simon Peder og til den anden Discipel, hvilken Jesus elskede, og sagde til dem: De have borttaget Herren af Graven, og vi vide ikke, hvor de have lagt ham.
3 Da gik Peder og den anden Discipel ud, og de kom til Graven.
7 Og gaaer hastigen hen og siger hans Disciple, at han er opstanden fra de Døde; og see, han gaaer forud for eder til Galilæa, der skulle I see ham. See, jeg haver sagt eder det.
8 Og de gik hastelig ud af Graven med Frygt og stor Glæde, og løb for at bebude hans Disciple det.
1 Og der Sabbaten var forgangen, kjøbte Maria Magdalena og Maria, Jakobi (Moder), og Salome vellugtende Salver, for at komme og salve ham.
2 Og de kom til Graven paa den første (Dag) i Ugen meget aarle, der Solen gik op.
3 Og de sagde til hverandre: Hvo skal vælte os Stenen fra Døren paa Graven?
22 Saa have og nogle af vore Qvinder forskrækket os, da de vare aarle ved Graven;
23 og der de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de og havde seet et Syn af Engle, hvilke sige, at han lever.
24 Og Nogle af dem, som vare med os, gik hen til Graven og fandt det saaledes, som og Qvinderne havde sagt; men ham saae de ikke.
10 Da sagde Jesus til dem: Frygter ikke! gaaer hen, bebuder mine Brødre, at de gaae hen til Galilæa, og der skulle de see mig.
11 Men der de gik hen, see, da kom Nogle af Vagten ind i Staden og forkyndte de Ypperstepræster alt det, som var skeet.
1 Men der Ugen var ude, da det lysnede til den første (Dag) i Ugen, kom Maria Magdalena og den anden Maria, for at besee Graven.
12 Da kom hans Disciple, og toge Legemet og jordede det; og de kom og forkyndte Jesu det.
33 Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem, og fandt de Elleve forsamlede og dem, som vare hos dem, hvilke sagde:
52 Men de græd alle og holdt Veeklage over hende; men han sagde: Græder ikke; hun er ikke død, men hun sover.
53 Og de beloe ham; thi de vidste, at hun var død.
61 Men Maria Magdalena var der, og den anden Maria, hvilke satte sig tvert over for Graven.
47 Men Maria Magdalena og Maria, Jose (Moder), saae, hvor han blev lagt.
1 Men paa den første (Dag) i Ugen meget aarle kom de til Graven og bare dyrebare Specerier, som de havde beredt; og Nogle (gik) med dem.
14 Og de talede med hverandre om alle disse Ting, som vare skete.
41 hvilke og havde fulgt ham og tjent ham, der han var i Galilæa; og mange andre, som vare gangne op til Jerusalem med ham.
28 Og der hun dette havde sagt, gik hun bort, og kaldte sin Søster Maria hemmeligen og sagde: Mesteren er her og kalder ad dig.
29 Der hun det hørte, reiste hun sig strax og kom til ham.
55 Men og Qvinderne, som vare komne med ham fra Galilea, fulgte efter og saae Graven, og hvorledes hans Legeme blev lagt.