Matteus 28:1
Men der Ugen var ude, da det lysnede til den første (Dag) i Ugen, kom Maria Magdalena og den anden Maria, for at besee Graven.
Men der Ugen var ude, da det lysnede til den første (Dag) i Ugen, kom Maria Magdalena og den anden Maria, for at besee Graven.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Men paa den første Dag i Ugen kom Maria Magdalena aarle, der det var endnu mørkt, til Graven, og saae, at Stenen var borttagen fra Graven.
2 Da løb hun og kom til Simon Peder og til den anden Discipel, hvilken Jesus elskede, og sagde til dem: De have borttaget Herren af Graven, og vi vide ikke, hvor de have lagt ham.
3 Da gik Peder og den anden Discipel ud, og de kom til Graven.
4 Men de To løb tilsammen; og den anden Discipel løb foran, fastere end Peder, og kom først til Graven.
1 Og der Sabbaten var forgangen, kjøbte Maria Magdalena og Maria, Jakobi (Moder), og Salome vellugtende Salver, for at komme og salve ham.
2 Og de kom til Graven paa den første (Dag) i Ugen meget aarle, der Solen gik op.
3 Og de sagde til hverandre: Hvo skal vælte os Stenen fra Døren paa Graven?
4 Og der de saae hen, bleve de vaer, at Stenen var fravæltet; thi den var meget stor.
5 Og de gik ind i Graven og saae en ung Karl sidde ved den høire Side, iført et langt hvidt Klædebon; og de forfærdedes saare.
6 Men han sagde til dem: Forfærdes ikke; I lede efter Jesum den Nazaræer, som var korsfæstet; han er opstanden, han er ikke her; see, der er Stedet, hvor de lagde ham.
7 Men gaaer bort, siger hans Disciple og Peder, at han gaaer hen i Forveien for eder til Galilea; der skulle I see ham, saasom han haver sagt eder.
8 Og de gik hasteligen ud og flyede fra Graven; men Bævelse og Forfærdelse betog dem, og de sagde Ingen Noget, thi de frygtede.
9 Men (Jesus), der han var opstanden aarle den første (Dag) i Ugen, aabenbaredes først for Maria Magdalena, af hvilken han havde uddrevet syv Djævle.
10 Hun gik bort og kundgjorde det for dem, som havde været med ham, som sørgede og græd.
1 Men paa den første (Dag) i Ugen meget aarle kom de til Graven og bare dyrebare Specerier, som de havde beredt; og Nogle (gik) med dem.
2 Men de fandt Stenen afvæltet fra Graven.
2 Og see, der skede et stort Jordskjælv; thi Herrens Engel foer ned af Himmelen, traadte til og væltede Stenen fra Døren, og satte sig paa den.
60 og lagde det i sin nye Grav, hvilken han havde ladet hugge i en Klippe, og væltede en stor Steen for Døren paa Graven, og gik bort.
61 Men Maria Magdalena var der, og den anden Maria, hvilke satte sig tvert over for Graven.
62 Men den anden Dag, hvilken er (Dagen) efter Beredelsens Dag, forsamledes de Ypperstepræster og Pharisæer til Pilatus,
47 Men Maria Magdalena og Maria, Jose (Moder), saae, hvor han blev lagt.
11 Men Maria stod udenfor ved Graven og græd; som hun da græd, kigede hun ind i Graven;
12 og hun saae to Engle sidde i hvide (Klæder), een ved Hovedet og een ved Fødderne, der hvor Jesu Legeme havde ligget.
13 Og de sagde til hende: Qvinde! hvi græder du? Hun sagde til dem: Fordi de have taget min Herre bort, og jeg veed ikke, hvor de have lagt ham.
4 Men Vogterne skjælvede af Frygt for ham og bleve ligesom døde.
5 Men Engelen svarede og sagde til Qvinderne: Frygter I ikke! thi jeg veed, at I lede efter Jesum, den Korsfæstede.
6 Han er ikke her; thi han er opstanden, saasom han haver sagt. Kommer hid, seer Stedet, hvor Herren laae.
7 Og gaaer hastigen hen og siger hans Disciple, at han er opstanden fra de Døde; og see, han gaaer forud for eder til Galilæa, der skulle I see ham. See, jeg haver sagt eder det.
8 Og de gik hastelig ud af Graven med Frygt og stor Glæde, og løb for at bebude hans Disciple det.
9 Men der de gik at bebude hans Disciple det, see, da mødte Jesus dem og sagde: Hil være eder! men de traadte til, og omfavnede hans Fødder og tilbade ham.
22 Saa have og nogle af vore Qvinder forskrækket os, da de vare aarle ved Graven;
54 Og det var Beredelsens Dag, og Sabbaten stundede til.
55 Men og Qvinderne, som vare komne med ham fra Galilea, fulgte efter og saae Graven, og hvorledes hans Legeme blev lagt.
56 Men de vendte tilbage og beredte dyrebare Specerier og Salver; og Sabbaten over hvilede de efter Loven.
9 Og de gik fra Graven igjen og kundgjorde alle disse Ting for de Elleve og for alle de Andre.
10 Men det var Maria Magdalena og Johanna og Maria, Jakobi (Moder), og de øvrige Qvinder med dem, som sagde Apostlerne disse Ting.
8 Da gik derfor og den anden Discipel ind, som var kommen først til Graven, og saae og troede;
9 thi de forstode ikke endnu Skriften, at det burde ham at opstaae fra de Døde.
18 Men Maria Magdalena kommer og forkynder Disciplene, at hun havde seet Herren, og at han havde sagt hende dette.
5 Men der de bleve bange og bøiede Ansigtet til Jorden, sagde de til dem: Hvi lede I efter den Levende iblandt de Døde?
11 Men der de gik hen, see, da kom Nogle af Vagten ind i Staden og forkyndte de Ypperstepræster alt det, som var skeet.
56 Iblandt hvilke vare Maria Magdalena og Maria, Jakobi og Jose Moder, og Zebedæi Sønners Moder.
66 Men de gik hen og med Flid forvarede Graven ved Vagten, der de havde forseglet Stenen.
64 Befal derfor, at man med Flid forvarer Graven indtil den tredie Dag, at hans Disciple ikke skulle komme om Natten og stjæle ham, og sige til Folket: Han er opreist fra de Døde; og den sidste Forførelse skal blive værre end den første.
40 Men der vare ogsaa Qvinder, som langtfra saae til, iblandt hvilke vare Maria Magdalena og Maria, den yngre Jakobi og Jose Moder, og Salome,
13 og sagde: Siger: Hans Disciple kom om Natten og stjal ham, da vi sov.
42 Og der det nu var blevet Aften, — efterdi det var Beredelsens Dag, hvilken er en Forsabbat —
12 Men Peder stod op og løb til Graven; og der han kigede derind, saae han Linklæderne liggende alene, og gik bort og forundrede sig ved sig selv over det, som var skeet.
52 og Gravene oplodes, og mange af de hensovne Helliges Legemer opstode;
6 Da kom Simon Peder, som fulgte ham, og gik ind i Graven og saae Linklæderne ligge,