Lukas 24:9
Og de gik fra Graven igjen og kundgjorde alle disse Ting for de Elleve og for alle de Andre.
Og de gik fra Graven igjen og kundgjorde alle disse Ting for de Elleve og for alle de Andre.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10 Men det var Maria Magdalena og Johanna og Maria, Jakobi (Moder), og de øvrige Qvinder med dem, som sagde Apostlerne disse Ting.
11 Og deres Ord syntes for dem som en løs Tale, og de troede dem ikke.
12 Men Peder stod op og løb til Graven; og der han kigede derind, saae han Linklæderne liggende alene, og gik bort og forundrede sig ved sig selv over det, som var skeet.
13 Og see, To af dem gik paa den samme Dag til en By, som var tredsindstyve Stadier langt fra Jerusalem, hvis Navn var Emmaus.
14 Og de talede med hverandre om alle disse Ting, som vare skete.
33 Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem, og fandt de Elleve forsamlede og dem, som vare hos dem, hvilke sagde:
34 Herren er sandeligen opstanden og seet af Simon.
35 Og de fortalte de Ting, som vare (skete) paa Veien, og hvorledes han blev kjendt af dem, idet han brød Brødet.
22 Saa have og nogle af vore Qvinder forskrækket os, da de vare aarle ved Graven;
23 og der de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de og havde seet et Syn af Engle, hvilke sige, at han lever.
24 Og Nogle af dem, som vare med os, gik hen til Graven og fandt det saaledes, som og Qvinderne havde sagt; men ham saae de ikke.
7 Men gaaer bort, siger hans Disciple og Peder, at han gaaer hen i Forveien for eder til Galilea; der skulle I see ham, saasom han haver sagt eder.
8 Og de gik hasteligen ud og flyede fra Graven; men Bævelse og Forfærdelse betog dem, og de sagde Ingen Noget, thi de frygtede.
9 Men (Jesus), der han var opstanden aarle den første (Dag) i Ugen, aabenbaredes først for Maria Magdalena, af hvilken han havde uddrevet syv Djævle.
10 Hun gik bort og kundgjorde det for dem, som havde været med ham, som sørgede og græd.
11 Og de Samme, der de hørte, at han levede og var seet af hende, troede det ikke.
12 Men derefter, der To af dem vandrede, aabenbaredes han i en anden Skikkelse for dem, der de gik ud paa Landet.
13 Og de gik bort og forkyndte de Andre det; dem troede de heller ikke.
8 Og de kom hans Ord ihu.
7 Og gaaer hastigen hen og siger hans Disciple, at han er opstanden fra de Døde; og see, han gaaer forud for eder til Galilæa, der skulle I see ham. See, jeg haver sagt eder det.
8 Og de gik hastelig ud af Graven med Frygt og stor Glæde, og løb for at bebude hans Disciple det.
9 Men der de gik at bebude hans Disciple det, see, da mødte Jesus dem og sagde: Hil være eder! men de traadte til, og omfavnede hans Fødder og tilbade ham.
10 Da sagde Jesus til dem: Frygter ikke! gaaer hen, bebuder mine Brødre, at de gaae hen til Galilæa, og der skulle de see mig.
11 Men der de gik hen, see, da kom Nogle af Vagten ind i Staden og forkyndte de Ypperstepræster alt det, som var skeet.
1 Men paa den første (Dag) i Ugen meget aarle kom de til Graven og bare dyrebare Specerier, som de havde beredt; og Nogle (gik) med dem.
2 Men de fandt Stenen afvæltet fra Graven.
3 Og de gik ind og fandt ikke den Herres Jesu Legeme.
4 Og det skede, der de vare tvivlraadige derover, see, da stode to Mænd hos dem i skinnende Klæder.
5 Men der de bleve bange og bøiede Ansigtet til Jorden, sagde de til dem: Hvi lede I efter den Levende iblandt de Døde?
6 Han er ikke her, men han er opstanden; kommer ihu, hvorledes han talede til eder, der han endnu var i Galilæa, og sagde:
18 Men Maria Magdalena kommer og forkynder Disciplene, at hun havde seet Herren, og at han havde sagt hende dette.
55 Men og Qvinderne, som vare komne med ham fra Galilea, fulgte efter og saae Graven, og hvorledes hans Legeme blev lagt.
56 Men de vendte tilbage og beredte dyrebare Specerier og Salver; og Sabbaten over hvilede de efter Loven.
1 Men paa den første Dag i Ugen kom Maria Magdalena aarle, der det var endnu mørkt, til Graven, og saae, at Stenen var borttagen fra Graven.
2 Da løb hun og kom til Simon Peder og til den anden Discipel, hvilken Jesus elskede, og sagde til dem: De have borttaget Herren af Graven, og vi vide ikke, hvor de have lagt ham.
3 Da gik Peder og den anden Discipel ud, og de kom til Graven.
10 Disciplene gik derfor atter hen til Deres.
52 Og de tilbade ham og vendte tilbage til Jerusalem med stor Glæde.
19 Og han sagde til dem: Hvilke? Men de sagde til ham: De Ting om Jesus, den Nazaræer, som var en Prophet, mægtig i Gjerning og Ord for Gud og alt Folket;
30 Og Apostlerne forsamledes til Jesum og forkyndte ham alle Ting, baade hvad de havde gjort og hvad de havde lært.
1 Men der Ugen var ude, da det lysnede til den første (Dag) i Ugen, kom Maria Magdalena og den anden Maria, for at besee Graven.
23 Men der de vare løsladte, kom de til deres Egne og forkyndte dem, hvad de Ypperstepræster og Ældste havde sagt til dem.
12 Da kom hans Disciple, og toge Legemet og jordede det; og de kom og forkyndte Jesu det.
1 Og der Sabbaten var forgangen, kjøbte Maria Magdalena og Maria, Jakobi (Moder), og Salome vellugtende Salver, for at komme og salve ham.
2 Og de kom til Graven paa den første (Dag) i Ugen meget aarle, der Solen gik op.
3 Og de sagde til hverandre: Hvo skal vælte os Stenen fra Døren paa Graven?
37 Da forfærdedes de og betoges af Frygt, og meente, at de saae en Aand.
61 Men Maria Magdalena var der, og den anden Maria, hvilke satte sig tvert over for Graven.
13 Og de sagde til hende: Qvinde! hvi græder du? Hun sagde til dem: Fordi de have taget min Herre bort, og jeg veed ikke, hvor de have lagt ham.
46 Men Nogle af dem gik hen til Pharisæerne og sagde dem, hvad Jesus havde gjort.