Lukas 24:1
Men paa den første (Dag) i Ugen meget aarle kom de til Graven og bare dyrebare Specerier, som de havde beredt; og Nogle (gik) med dem.
Men paa den første (Dag) i Ugen meget aarle kom de til Graven og bare dyrebare Specerier, som de havde beredt; og Nogle (gik) med dem.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Og der Sabbaten var forgangen, kjøbte Maria Magdalena og Maria, Jakobi (Moder), og Salome vellugtende Salver, for at komme og salve ham.
2 Og de kom til Graven paa den første (Dag) i Ugen meget aarle, der Solen gik op.
3 Og de sagde til hverandre: Hvo skal vælte os Stenen fra Døren paa Graven?
4 Og der de saae hen, bleve de vaer, at Stenen var fravæltet; thi den var meget stor.
5 Og de gik ind i Graven og saae en ung Karl sidde ved den høire Side, iført et langt hvidt Klædebon; og de forfærdedes saare.
6 Men han sagde til dem: Forfærdes ikke; I lede efter Jesum den Nazaræer, som var korsfæstet; han er opstanden, han er ikke her; see, der er Stedet, hvor de lagde ham.
2 Men de fandt Stenen afvæltet fra Graven.
3 Og de gik ind og fandt ikke den Herres Jesu Legeme.
4 Og det skede, der de vare tvivlraadige derover, see, da stode to Mænd hos dem i skinnende Klæder.
5 Men der de bleve bange og bøiede Ansigtet til Jorden, sagde de til dem: Hvi lede I efter den Levende iblandt de Døde?
6 Han er ikke her, men han er opstanden; kommer ihu, hvorledes han talede til eder, der han endnu var i Galilæa, og sagde:
7 Det bør Menneskens Søn at overantvordes i syndige Menneskers Hænder og korsfæstes, og opstaae tredie Dag.
8 Og de kom hans Ord ihu.
9 Og de gik fra Graven igjen og kundgjorde alle disse Ting for de Elleve og for alle de Andre.
10 Men det var Maria Magdalena og Johanna og Maria, Jakobi (Moder), og de øvrige Qvinder med dem, som sagde Apostlerne disse Ting.
1 Men paa den første Dag i Ugen kom Maria Magdalena aarle, der det var endnu mørkt, til Graven, og saae, at Stenen var borttagen fra Graven.
2 Da løb hun og kom til Simon Peder og til den anden Discipel, hvilken Jesus elskede, og sagde til dem: De have borttaget Herren af Graven, og vi vide ikke, hvor de have lagt ham.
3 Da gik Peder og den anden Discipel ud, og de kom til Graven.
4 Men de To løb tilsammen; og den anden Discipel løb foran, fastere end Peder, og kom først til Graven.
5 Og da han kigede ind, saae han Linklæderne ligge, men gik dog ikke ind.
6 Da kom Simon Peder, som fulgte ham, og gik ind i Graven og saae Linklæderne ligge,
1 Men der Ugen var ude, da det lysnede til den første (Dag) i Ugen, kom Maria Magdalena og den anden Maria, for at besee Graven.
2 Og see, der skede et stort Jordskjælv; thi Herrens Engel foer ned af Himmelen, traadte til og væltede Stenen fra Døren, og satte sig paa den.
22 Saa have og nogle af vore Qvinder forskrækket os, da de vare aarle ved Graven;
23 og der de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de og havde seet et Syn af Engle, hvilke sige, at han lever.
24 Og Nogle af dem, som vare med os, gik hen til Graven og fandt det saaledes, som og Qvinderne havde sagt; men ham saae de ikke.
8 Og de gik hastelig ud af Graven med Frygt og stor Glæde, og løb for at bebude hans Disciple det.
54 Og det var Beredelsens Dag, og Sabbaten stundede til.
55 Men og Qvinderne, som vare komne med ham fra Galilea, fulgte efter og saae Graven, og hvorledes hans Legeme blev lagt.
56 Men de vendte tilbage og beredte dyrebare Specerier og Salver; og Sabbaten over hvilede de efter Loven.
8 Og de gik hasteligen ud og flyede fra Graven; men Bævelse og Forfærdelse betog dem, og de sagde Ingen Noget, thi de frygtede.
9 Men (Jesus), der han var opstanden aarle den første (Dag) i Ugen, aabenbaredes først for Maria Magdalena, af hvilken han havde uddrevet syv Djævle.
60 og lagde det i sin nye Grav, hvilken han havde ladet hugge i en Klippe, og væltede en stor Steen for Døren paa Graven, og gik bort.
61 Men Maria Magdalena var der, og den anden Maria, hvilke satte sig tvert over for Graven.
62 Men den anden Dag, hvilken er (Dagen) efter Beredelsens Dag, forsamledes de Ypperstepræster og Pharisæer til Pilatus,
33 Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem, og fandt de Elleve forsamlede og dem, som vare hos dem, hvilke sagde:
34 Herren er sandeligen opstanden og seet af Simon.
12 Men Peder stod op og løb til Graven; og der han kigede derind, saae han Linklæderne liggende alene, og gik bort og forundrede sig ved sig selv over det, som var skeet.
8 Da gik derfor og den anden Discipel ind, som var kommen først til Graven, og saae og troede;
9 thi de forstode ikke endnu Skriften, at det burde ham at opstaae fra de Døde.
66 Men de gik hen og med Flid forvarede Graven ved Vagten, der de havde forseglet Stenen.
11 Men Maria stod udenfor ved Graven og græd; som hun da græd, kigede hun ind i Graven;
46 Og denne kjøbte et fiint Linklæde og tog ham ned og svøbte ham i det fine Linklæde, og lagde ham i en Grav, som var udhuggen i en Klippe, og væltede en Steen for Døren paa Graven.
6 Han er ikke her; thi han er opstanden, saasom han haver sagt. Kommer hid, seer Stedet, hvor Herren laae.
11 Men der de gik hen, see, da kom Nogle af Vagten ind i Staden og forkyndte de Ypperstepræster alt det, som var skeet.
13 Og de sagde til hende: Qvinde! hvi græder du? Hun sagde til dem: Fordi de have taget min Herre bort, og jeg veed ikke, hvor de have lagt ham.
19 Der det da var Aften den samme Dag, som var den første i Ugen, og Dørene vare lukkede der, hvor Disciplene vare forsamlede, af Frygt for Jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem, og siger til dem: Fred være med eder!
64 Befal derfor, at man med Flid forvarer Graven indtil den tredie Dag, at hans Disciple ikke skulle komme om Natten og stjæle ham, og sige til Folket: Han er opreist fra de Døde; og den sidste Forførelse skal blive værre end den første.
42 der lagde de da Jesum for Jødernes Beredelses-(Dags) Skyld, efterdi Graven var nær.
40 Da toge de Jesu Legeme og bandt det i Linklæder med dyrebare Specerier, som Jødernes Skik er at flye Lig til Jorde.