Johannes 20:11
Men Maria stod udenfor ved Graven og græd; som hun da græd, kigede hun ind i Graven;
Men Maria stod udenfor ved Graven og græd; som hun da græd, kigede hun ind i Graven;
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12og hun saae to Engle sidde i hvide (Klæder), een ved Hovedet og een ved Fødderne, der hvor Jesu Legeme havde ligget.
13Og de sagde til hende: Qvinde! hvi græder du? Hun sagde til dem: Fordi de have taget min Herre bort, og jeg veed ikke, hvor de have lagt ham.
14Og der hun dette havde sagt, vendte hun sig tilbage og saae Jesum staae der; og hun vidste ikke, at det var Jesus.
15Jesus siger til hende: Qvinde! hvi græder du? hvem leder du efter? Hun meente, det var Urtegaardsmanden, og siger til ham: Herre! dersom du haver baaret ham bort, da siig mig, hvor du haver lagt ham, saa vil jeg tage ham.
16Jesus siger til hende: Maria! Da vendte hun sig og siger til ham: Rabbuni! — hvilket betyder Mester. —
1Men paa den første Dag i Ugen kom Maria Magdalena aarle, der det var endnu mørkt, til Graven, og saae, at Stenen var borttagen fra Graven.
2Da løb hun og kom til Simon Peder og til den anden Discipel, hvilken Jesus elskede, og sagde til dem: De have borttaget Herren af Graven, og vi vide ikke, hvor de have lagt ham.
3Da gik Peder og den anden Discipel ud, og de kom til Graven.
4Men de To løb tilsammen; og den anden Discipel løb foran, fastere end Peder, og kom først til Graven.
5Og da han kigede ind, saae han Linklæderne ligge, men gik dog ikke ind.
6Da kom Simon Peder, som fulgte ham, og gik ind i Graven og saae Linklæderne ligge,
7og Svededugen, som havde været paa hans Hoved, ikke liggende hos Linklæderne, men sammensvøbt paa et Sted for sig selv.
8Da gik derfor og den anden Discipel ind, som var kommen først til Graven, og saae og troede;
9thi de forstode ikke endnu Skriften, at det burde ham at opstaae fra de Døde.
10Disciplene gik derfor atter hen til Deres.
30— Men Jesus var ikke endnu kommen ind i Byen, men var paa det Sted, hvor Martha mødte ham. —
31Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, saae, at Maria stod hastelig op og gik ud, fulgte de hende og sagde: Hun gaaer bort til Graven for at græde der.
32Der Maria da kom derhen, hvor Jesus var, og saae ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.
33Der Jesus da saae hende græde, og saae Jøderne græde, som kom med hende, blev han heftig (rørt) i Aanden, og bevægedes inderlig og sagde:
34Hvor have I lagt ham? De sagde til ham: Herre! kom og see.
35Jesus græd.
60og lagde det i sin nye Grav, hvilken han havde ladet hugge i en Klippe, og væltede en stor Steen for Døren paa Graven, og gik bort.
61Men Maria Magdalena var der, og den anden Maria, hvilke satte sig tvert over for Graven.
1Men der Ugen var ude, da det lysnede til den første (Dag) i Ugen, kom Maria Magdalena og den anden Maria, for at besee Graven.
2Og see, der skede et stort Jordskjælv; thi Herrens Engel foer ned af Himmelen, traadte til og væltede Stenen fra Døren, og satte sig paa den.
46Og denne kjøbte et fiint Linklæde og tog ham ned og svøbte ham i det fine Linklæde, og lagde ham i en Grav, som var udhuggen i en Klippe, og væltede en Steen for Døren paa Graven.
47Men Maria Magdalena og Maria, Jose (Moder), saae, hvor han blev lagt.
12Men Peder stod op og løb til Graven; og der han kigede derind, saae han Linklæderne liggende alene, og gik bort og forundrede sig ved sig selv over det, som var skeet.
10Hun gik bort og kundgjorde det for dem, som havde været med ham, som sørgede og græd.
20Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham imøde; men Maria sad i Huset.
18Men Maria Magdalena kommer og forkynder Disciplene, at hun havde seet Herren, og at han havde sagt hende dette.
1Og der Sabbaten var forgangen, kjøbte Maria Magdalena og Maria, Jakobi (Moder), og Salome vellugtende Salver, for at komme og salve ham.
2Og de kom til Graven paa den første (Dag) i Ugen meget aarle, der Solen gik op.
3Og de sagde til hverandre: Hvo skal vælte os Stenen fra Døren paa Graven?
4Og der de saae hen, bleve de vaer, at Stenen var fravæltet; thi den var meget stor.
5Og de gik ind i Graven og saae en ung Karl sidde ved den høire Side, iført et langt hvidt Klædebon; og de forfærdedes saare.
6Men han sagde til dem: Forfærdes ikke; I lede efter Jesum den Nazaræer, som var korsfæstet; han er opstanden, han er ikke her; see, der er Stedet, hvor de lagde ham.
1Men paa den første (Dag) i Ugen meget aarle kom de til Graven og bare dyrebare Specerier, som de havde beredt; og Nogle (gik) med dem.
2Men de fandt Stenen afvæltet fra Graven.
3Og de gik ind og fandt ikke den Herres Jesu Legeme.
38Derfor blev Jesus atter inderligen bevæget og kom til Graven. Men det var en Hule, og en Steen laae derpaa.
55Men og Qvinderne, som vare komne med ham fra Galilea, fulgte efter og saae Graven, og hvorledes hans Legeme blev lagt.
5Men der de bleve bange og bøiede Ansigtet til Jorden, sagde de til dem: Hvi lede I efter den Levende iblandt de Døde?
40Men der vare ogsaa Qvinder, som langtfra saae til, iblandt hvilke vare Maria Magdalena og Maria, den yngre Jakobi og Jose Moder, og Salome,
8Og de gik hasteligen ud og flyede fra Graven; men Bævelse og Forfærdelse betog dem, og de sagde Ingen Noget, thi de frygtede.
22Saa have og nogle af vore Qvinder forskrækket os, da de vare aarle ved Graven;
41Men der var ved det Sted, hvor han blev korsfæstet, en Urtegaard, og i Urtegaarden en ny Grav, i hvilken endnu aldrig Nogen var lagt;
52Men de græd alle og holdt Veeklage over hende; men han sagde: Græder ikke; hun er ikke død, men hun sover.
5Men Engelen svarede og sagde til Qvinderne: Frygter I ikke! thi jeg veed, at I lede efter Jesum, den Korsfæstede.
24Og Nogle af dem, som vare med os, gik hen til Graven og fandt det saaledes, som og Qvinderne havde sagt; men ham saae de ikke.