Lukas 24:5

Original Norsk Bibel 1866

Men der de bleve bange og bøiede Ansigtet til Jorden, sagde de til dem: Hvi lede I efter den Levende iblandt de Døde?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Dan 8:17-18 : 17 Og han kom (derhen) hos, hvor jeg stod, og der han kom, blev jeg forfærdet og faldt paa mit Ansigt; og han sagde til mig: Giv Agt paa, du Menneskesøn! thi det Syn (hører) til Endens Tid. 18 Og der han talede med mig, faldt jeg i en dyb Søvn paa mit Ansigt til Jorden; da rørte han ved mig og kom mig til at staae paa mit Sted.
  • Dan 10:7-9 : 7 Og jeg, Daniel, jeg saae det samme Syn alene, men de Mænd, som vare hos mig, saae ikke det Syn; men der faldt en stor Forfærdelse paa dem, og de flyede for at skjule sig. 8 Og jeg, jeg blev tilovers alene og saae dette store Syn, men der blev ingen Kraft tilovers i mig, og min Magt blev forvendt i mig, saa den blev fordærvet, og jeg formaaede ikke (Noget) med (min) Kraft. 9 Og jeg hørte hans Ords Røst; og som jeg hørte hans Ords Røst, faldt jeg i en dyb Søvn paa mit Ansigt, og mit Ansigt var (vendt) mod Jorden. 10 Og see, en Haand rørte ved mig og gjorde, at jeg ravede paa mine Knæ og paa mine flade Hænder. 11 Og han sagde til mig: Daniel, du (meget) elskelige Mand! giv Agt paa de Ord, som jeg taler til dig, og staa paa dit Sted, thi jeg er nu sendt til dig; og der han talede dette Ord til mig, stod jeg og bævede. 12 Og han sagde til mig: Frygt ikke, Daniel! thi fra den første Dag, da du gav dit Hjerte til at forstaae og til at ydmyge dig for din Gud, ere dine Ord hørte, og jeg, jeg er kommen for dine Ords Skyld.
  • Dan 10:16 : 16 Og see, En, (som var) efter et Menneskes Sønners Lignelse, rørte ved mine Læber, og jeg oplod min Mund og talede og sagde til den, som stod tvært over for mig: Min Herre! for dette Syns Skyld ere mine Piner vendte over mig, og jeg formaaer ikke Noget med (min) Kraft.
  • Dan 10:19 : 19 Og han sagde: Veed du, hvorfor jeg er kommen til dig? dog nu maa jeg vende tilbage til at stride imod Fyrsten i Persien, og naar jeg drager ud, see, saa skal Grækenlands Fyrste komme.
  • Matt 28:3-5 : 3 Men hans Skikkelse var ligesom Lynet, og hans Klædebon hvidt som Snee. 4 Men Vogterne skjælvede af Frygt for ham og bleve ligesom døde. 5 Men Engelen svarede og sagde til Qvinderne: Frygter I ikke! thi jeg veed, at I lede efter Jesum, den Korsfæstede.
  • Mark 16:5-6 : 5 Og de gik ind i Graven og saae en ung Karl sidde ved den høire Side, iført et langt hvidt Klædebon; og de forfærdedes saare. 6 Men han sagde til dem: Forfærdes ikke; I lede efter Jesum den Nazaræer, som var korsfæstet; han er opstanden, han er ikke her; see, der er Stedet, hvor de lagde ham.
  • Luk 1:12-13 : 12 Og da Zacharias saae ham, forfærdedes han, og Frygt faldt paa ham. 13 Men Engelen sagde til ham: Frygt ikke, Zacharias! thi din Begjæring er bønhørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Johannes.
  • Luk 1:29 : 29 Men der hun saae ham, forfærdedes hun over hans Tale, og hun tænkte, hvad denne skulde være for en Hilsen.
  • Apg 10:3-4 : 3 Han saae klarligen i et Syn, ved den niende Time paa Dagen, en Guds Engel, som kom ind til ham og sagde til ham: Cornelius! 4 Men han saae stivt paa ham, og blev forfærdet og sagde: Hvad er det, Herre? Han sagde til ham: Dine Bønner og dine Almisser ere stegne op til Ihukommelse for Gud.
  • Hebr 7:8 : 8 Og her tage dødelige Mennesker Tiende, men der den, om hvem der vidnes, at han lever.
  • Åp 1:18 : 18 Frygt ikke! Jeg er den Første og den Sidste og den Levende; og jeg var død, og see, jeg er levende i al Evighed! Amen. Og jeg haver Helvedes og Dødens Nøgler.
  • Åp 2:8 : 8 Og skriv til Menighedens Engel i Smyrna: Dette siger den Første og den Sidste, han, som var død og er bleven levende:

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Luk 24:1-4
    4 vers
    83%

    1 Men paa den første (Dag) i Ugen meget aarle kom de til Graven og bare dyrebare Specerier, som de havde beredt; og Nogle (gik) med dem.

    2 Men de fandt Stenen afvæltet fra Graven.

    3 Og de gik ind og fandt ikke den Herres Jesu Legeme.

    4 Og det skede, der de vare tvivlraadige derover, see, da stode to Mænd hos dem i skinnende Klæder.

  • Mark 16:2-8
    7 vers
    82%

    2 Og de kom til Graven paa den første (Dag) i Ugen meget aarle, der Solen gik op.

    3 Og de sagde til hverandre: Hvo skal vælte os Stenen fra Døren paa Graven?

    4 Og der de saae hen, bleve de vaer, at Stenen var fravæltet; thi den var meget stor.

    5 Og de gik ind i Graven og saae en ung Karl sidde ved den høire Side, iført et langt hvidt Klædebon; og de forfærdedes saare.

    6 Men han sagde til dem: Forfærdes ikke; I lede efter Jesum den Nazaræer, som var korsfæstet; han er opstanden, han er ikke her; see, der er Stedet, hvor de lagde ham.

    7 Men gaaer bort, siger hans Disciple og Peder, at han gaaer hen i Forveien for eder til Galilea; der skulle I see ham, saasom han haver sagt eder.

    8 Og de gik hasteligen ud og flyede fra Graven; men Bævelse og Forfærdelse betog dem, og de sagde Ingen Noget, thi de frygtede.

  • Matt 28:1-11
    11 vers
    82%

    1 Men der Ugen var ude, da det lysnede til den første (Dag) i Ugen, kom Maria Magdalena og den anden Maria, for at besee Graven.

    2 Og see, der skede et stort Jordskjælv; thi Herrens Engel foer ned af Himmelen, traadte til og væltede Stenen fra Døren, og satte sig paa den.

    3 Men hans Skikkelse var ligesom Lynet, og hans Klædebon hvidt som Snee.

    4 Men Vogterne skjælvede af Frygt for ham og bleve ligesom døde.

    5 Men Engelen svarede og sagde til Qvinderne: Frygter I ikke! thi jeg veed, at I lede efter Jesum, den Korsfæstede.

    6 Han er ikke her; thi han er opstanden, saasom han haver sagt. Kommer hid, seer Stedet, hvor Herren laae.

    7 Og gaaer hastigen hen og siger hans Disciple, at han er opstanden fra de Døde; og see, han gaaer forud for eder til Galilæa, der skulle I see ham. See, jeg haver sagt eder det.

    8 Og de gik hastelig ud af Graven med Frygt og stor Glæde, og løb for at bebude hans Disciple det.

    9 Men der de gik at bebude hans Disciple det, see, da mødte Jesus dem og sagde: Hil være eder! men de traadte til, og omfavnede hans Fødder og tilbade ham.

    10 Da sagde Jesus til dem: Frygter ikke! gaaer hen, bebuder mine Brødre, at de gaae hen til Galilæa, og der skulle de see mig.

    11 Men der de gik hen, see, da kom Nogle af Vagten ind i Staden og forkyndte de Ypperstepræster alt det, som var skeet.

  • Luk 24:6-9
    4 vers
    81%

    6 Han er ikke her, men han er opstanden; kommer ihu, hvorledes han talede til eder, der han endnu var i Galilæa, og sagde:

    7 Det bør Menneskens Søn at overantvordes i syndige Menneskers Hænder og korsfæstes, og opstaae tredie Dag.

    8 Og de kom hans Ord ihu.

    9 Og de gik fra Graven igjen og kundgjorde alle disse Ting for de Elleve og for alle de Andre.

  • Luk 24:36-38
    3 vers
    79%

    36 Men der de talede dette, stod Jesus selv midt iblandt dem og sagde til dem: Fred være med eder!

    37 Da forfærdedes de og betoges af Frygt, og meente, at de saae en Aand.

    38 Og han sagde til dem: Hvi ere I saa forfærdede, og hvi opstige saadanne Tanker i eders Hjerter?

  • Luk 24:22-25
    4 vers
    79%

    22 Saa have og nogle af vore Qvinder forskrækket os, da de vare aarle ved Graven;

    23 og der de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de og havde seet et Syn af Engle, hvilke sige, at han lever.

    24 Og Nogle af dem, som vare med os, gik hen til Graven og fandt det saaledes, som og Qvinderne havde sagt; men ham saae de ikke.

    25 Og han sagde til dem: O I Daarer og seenhjertede til at troe alt det, som Propheterne have sagt!

  • Joh 20:11-13
    3 vers
    76%

    11 Men Maria stod udenfor ved Graven og græd; som hun da græd, kigede hun ind i Graven;

    12 og hun saae to Engle sidde i hvide (Klæder), een ved Hovedet og een ved Fødderne, der hvor Jesu Legeme havde ligget.

    13 Og de sagde til hende: Qvinde! hvi græder du? Hun sagde til dem: Fordi de have taget min Herre bort, og jeg veed ikke, hvor de have lagt ham.

  • Matt 17:6-7
    2 vers
    75%

    6 Og der Disciplene hørte det, faldt de paa deres Ansigt og frygtede saare.

    7 Og Jesus traadte frem, rørte ved dem og sagde: Staaer op og frygter ikke!

  • Luk 24:11-12
    2 vers
    75%

    11 Og deres Ord syntes for dem som en løs Tale, og de troede dem ikke.

    12 Men Peder stod op og løb til Graven; og der han kigede derind, saae han Linklæderne liggende alene, og gik bort og forundrede sig ved sig selv over det, som var skeet.

  • Mark 9:10
    74%

    10 Og de holdt det Ord hos sig (selv), og bespurgte sig med hverandre, hvad det er, at opstaae fra de Døde.

  • Joh 20:15
    73%

    15 Jesus siger til hende: Qvinde! hvi græder du? hvem leder du efter? Hun meente, det var Urtegaardsmanden, og siger til ham: Herre! dersom du haver baaret ham bort, da siig mig, hvor du haver lagt ham, saa vil jeg tage ham.

  • Luk 24:33-34
    2 vers
    73%

    33 Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem, og fandt de Elleve forsamlede og dem, som vare hos dem, hvilke sagde:

    34 Herren er sandeligen opstanden og seet af Simon.

  • Joh 20:9
    72%

    9 thi de forstode ikke endnu Skriften, at det burde ham at opstaae fra de Døde.

  • Joh 20:5
    72%

    5 Og da han kigede ind, saae han Linklæderne ligge, men gik dog ikke ind.

  • Matt 28:13
    72%

    13 og sagde: Siger: Hans Disciple kom om Natten og stjal ham, da vi sov.

  • Luk 24:17
    72%

    17 Men han sagde til dem: Hvad ere disse for Taler, som I føre med hverandre, medens I gaae og ere bedrøvede?

  • Matt 27:53
    72%

    53 og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse, og kom ind i den hellige Stad og aabenbaredes for Mange.

  • Joh 20:2
    72%

    2 Da løb hun og kom til Simon Peder og til den anden Discipel, hvilken Jesus elskede, og sagde til dem: De have borttaget Herren af Graven, og vi vide ikke, hvor de have lagt ham.