Lukas 24:17
Men han sagde til dem: Hvad ere disse for Taler, som I føre med hverandre, medens I gaae og ere bedrøvede?
Men han sagde til dem: Hvad ere disse for Taler, som I føre med hverandre, medens I gaae og ere bedrøvede?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
18Men En af dem, som hedte Kleophas, svarede og sagde til ham: Er du alene fremmed i Jerusalem og veed ikke de Ting, som der ere skete i disse Dage?
19Og han sagde til dem: Hvilke? Men de sagde til ham: De Ting om Jesus, den Nazaræer, som var en Prophet, mægtig i Gjerning og Ord for Gud og alt Folket;
11Og deres Ord syntes for dem som en løs Tale, og de troede dem ikke.
12Men Peder stod op og løb til Graven; og der han kigede derind, saae han Linklæderne liggende alene, og gik bort og forundrede sig ved sig selv over det, som var skeet.
13Og see, To af dem gik paa den samme Dag til en By, som var tredsindstyve Stadier langt fra Jerusalem, hvis Navn var Emmaus.
14Og de talede med hverandre om alle disse Ting, som vare skete.
15Og det begav sig, der de talede og bespurgte sig med hverandre, kom og Jesus selv nær og vandrede med dem.
16Men deres Øine vare betagne, saa at de kjendte ham ikke.
24Og Nogle af dem, som vare med os, gik hen til Graven og fandt det saaledes, som og Qvinderne havde sagt; men ham saae de ikke.
25Og han sagde til dem: O I Daarer og seenhjertede til at troe alt det, som Propheterne have sagt!
26Burde det ikke Christum at lide dette og at indgaae til sin Herlighed?
27Og han begyndte fra Mose og fra alle Propheter, og udlagde for dem i alle Skrifterne det, som var skrevet om ham.
28Og de kom nær til Byen, som de gik til, og han lod, som han vilde gaae længere.
29Og de nødte ham meget og sagde: Bliv hos os, thi det er mod Aften, og Dagen hælder; og han gik ind for at blive hos dem.
30Og det skede, der han sad med dem tilbords, tog han Brødet, velsignede og brød det, og gav dem.
31Men deres Øine bleve aabnede, og de kjendte ham; og han blev usynlig for dem.
32Og de sagde til hverandre: Var ikke vort Hjerte brændende i os, der han talede til os paa Veien, og der han oplod os Skrifterne?
33Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem, og fandt de Elleve forsamlede og dem, som vare hos dem, hvilke sagde:
35Og de fortalte de Ting, som vare (skete) paa Veien, og hvorledes han blev kjendt af dem, idet han brød Brødet.
36Men der de talede dette, stod Jesus selv midt iblandt dem og sagde til dem: Fred være med eder!
37Da forfærdedes de og betoges af Frygt, og meente, at de saae en Aand.
38Og han sagde til dem: Hvi ere I saa forfærdede, og hvi opstige saadanne Tanker i eders Hjerter?
12Men derefter, der To af dem vandrede, aabenbaredes han i en anden Skikkelse for dem, der de gik ud paa Landet.
45Da oplod han deres Forstand, saa at de forstode Skrifterne.
4Og det skede, der de vare tvivlraadige derover, see, da stode to Mænd hos dem i skinnende Klæder.
5Men der de bleve bange og bøiede Ansigtet til Jorden, sagde de til dem: Hvi lede I efter den Levende iblandt de Døde?
40Og der han det sagde, viste han dem Hænderne og Fødderne.
41Men der de endnu ikke troede for Glæde og forundrede sig, sagde han til dem: Have I her Noget at æde?
19Men de begyndte at bedrøves og at sige til ham, Een efter den Anden: Mon jeg er den? og en Anden: Mon jeg er den?
13Og de sagde til hende: Qvinde! hvi græder du? Hun sagde til dem: Fordi de have taget min Herre bort, og jeg veed ikke, hvor de have lagt ham.
17Da sagde Nogle af hans Disciple til hverandre: Hvad er dette, som han siger os: Om en liden Stund skulle I ikke see mig, og atter om en liden Stund skulle I see mig; og: Thi jeg gaaer hen til Faderen?
18Da sagde de: Hvad er det, som han siger: Om en liden Stund? Vi forstaae ikke, hvad han taler.
19Da vidste Jesus, at de vilde spørge ham, og han sagde til dem: Derom spørge I hverandre indbyrdes, at jeg sagde: Om en liden Stund skulle I ikke see mig, og atter om en liden Stund skulle I see mig.
10Og de holdt det Ord hos sig (selv), og bespurgte sig med hverandre, hvad det er, at opstaae fra de Døde.
34Men de forstode Intet deraf, og denne Tale var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.
21Og han sagde til dem: Hvorledes forstaae I da ikke?
33Og han kom til Capernaum; og der han var i Huset, spurgte han dem: Hvad bespurgte I eder indbyrdes om paa Veien?
3Og de sagde til hverandre: Hvo skal vælte os Stenen fra Døren paa Graven?
34Hvor have I lagt ham? De sagde til ham: Herre! kom og see.
35Jesus græd.
17Og Jesus drog op til Jerusalem, og tog de tolv Disciple tilside paa Veien og sagde til dem:
8Og de kom hans Ord ihu.
10Hun gik bort og kundgjorde det for dem, som havde været med ham, som sørgede og græd.
12Da vendte de om til Jerusalem fra det Bjerg, som kaldes Oliebjerget, hvilket er nær Jerusalem, en Sabbatsreise (derfra).
16Og de bespurgte sig indbyrdes og sagde: (Dette siger han) fordi vi ikke have Brød.
22Da saae Disciplene paa hverandre og tvivlede, om hvilken han talede.
7Da tænkte de ved sig selv og sagde: (Det siger han,) fordi vi ikke toge Brød med.
21Derfor bør det, at En af disse Mænd, som have været med os den ganske Tid, i hvilken den Herre Jesus gik ind og gik ud hos os,
15Jesus siger til hende: Qvinde! hvi græder du? hvem leder du efter? Hun meente, det var Urtegaardsmanden, og siger til ham: Herre! dersom du haver baaret ham bort, da siig mig, hvor du haver lagt ham, saa vil jeg tage ham.
23og de skulle slaae ham ihjel, og han skal opreises paa den tredie Dag. Og de bleve saare bedrøvede.