Lukas 24:40
Og der han det sagde, viste han dem Hænderne og Fødderne.
Og der han det sagde, viste han dem Hænderne og Fødderne.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
34Herren er sandeligen opstanden og seet af Simon.
35Og de fortalte de Ting, som vare (skete) paa Veien, og hvorledes han blev kjendt af dem, idet han brød Brødet.
36Men der de talede dette, stod Jesus selv midt iblandt dem og sagde til dem: Fred være med eder!
37Da forfærdedes de og betoges af Frygt, og meente, at de saae en Aand.
38Og han sagde til dem: Hvi ere I saa forfærdede, og hvi opstige saadanne Tanker i eders Hjerter?
39Seer mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler paa mig og seer; thi en Aand haver ikke Kjød og Been, som I see, at jeg haver.
18Men Maria Magdalena kommer og forkynder Disciplene, at hun havde seet Herren, og at han havde sagt hende dette.
19Der det da var Aften den samme Dag, som var den første i Ugen, og Dørene vare lukkede der, hvor Disciplene vare forsamlede, af Frygt for Jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem, og siger til dem: Fred være med eder!
20Og der han det sagde, viste han dem sine Hænder og sin Side. Da bleve Disciplene glade, da de saae Herren.
41Men der de endnu ikke troede for Glæde og forundrede sig, sagde han til dem: Have I her Noget at æde?
42Men de gave ham et Stykke af en stegt Fisk, og af en Honningkage.
43Og han tog det og aad det i deres Paasyn.
24Men Thomas, En af de Tolv, — hvilket (Navn) betyder Tvilling — var ikke med dem, der Jesus kom.
25Derfor sagde de andre Disciple til ham: Vi have seet Herren. Men han sagde til dem: Uden jeg faaer seet Naglegabet i hans Hænder, og stukket min Finger i Naglegabet, og stukket min Haand i hans Side, vil jeg ingenlunde troe.
26Og efter otte Dage vare atter hans Disciple inde, og Thomas med dem. Jesus kom, der Dørene vare lukkede, og stod midt iblandt dem og sagde: Fred være med eder!
27Derefter siger han til Thomas: Ræk din Finger hid og see mine Hænder, og ræk din Haand hid og stik den i min Side, og vær ikke vantro, men troende.
28Og Thomas svarede og sagde til ham: Min Herre og min Gud!
29Jesus siger til ham: Efterdi du haver seet mig, Thomas, haver du troet; salige ere de, som ikke have seet og dog troet.
3for hvilke han og, efterat han havde lidt, fremstillede sig selv levende med mange Beviisninger, da han blev seet af dem i fyrretyve Dage og talede om de Ting, der høre til Guds Rige.
30Og det skede, der han sad med dem tilbords, tog han Brødet, velsignede og brød det, og gav dem.
31Men deres Øine bleve aabnede, og de kjendte ham; og han blev usynlig for dem.
32Og de sagde til hverandre: Var ikke vort Hjerte brændende i os, der han talede til os paa Veien, og der han oplod os Skrifterne?
50Men han førte dem ud henimod Bethanien; og han opløftede sine Hænder og velsignede dem.
51Og det skede, der han velsignede dem, skiltes han fra dem og foer op til Himmelen.
11Og de Samme, der de hørte, at han levede og var seet af hende, troede det ikke.
12Men derefter, der To af dem vandrede, aabenbaredes han i en anden Skikkelse for dem, der de gik ud paa Landet.
14Paa det Sidste aabenbaredes han for de Elleve, der de sadde tilbords, og bebreidede dem deres Vantro og Hjertes Haardhed, at de ikke havde troet dem, som havde seet ham opstanden.
23og der de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de og havde seet et Syn af Engle, hvilke sige, at han lever.
24Og Nogle af dem, som vare med os, gik hen til Graven og fandt det saaledes, som og Qvinderne havde sagt; men ham saae de ikke.
25Og han sagde til dem: O I Daarer og seenhjertede til at troe alt det, som Propheterne have sagt!
9Men der de gik at bebude hans Disciple det, see, da mødte Jesus dem og sagde: Hil være eder! men de traadte til, og omfavnede hans Fødder og tilbade ham.
45Da oplod han deres Forstand, saa at de forstode Skrifterne.
1Derefter aabenbarede Jesus sig atter for Disciplene ved Tiberias Sø; men han aabenbarede sig saaledes:
14Og de talede med hverandre om alle disse Ting, som vare skete.
15Og det begav sig, der de talede og bespurgte sig med hverandre, kom og Jesus selv nær og vandrede med dem.
16Men deres Øine vare betagne, saa at de kjendte ham ikke.
17Men han sagde til dem: Hvad ere disse for Taler, som I føre med hverandre, medens I gaae og ere bedrøvede?
49Men der de saae ham vandre paa Søen, meente de, at det var et Spøgelse, og de raabte.
50— Thi de saae ham alle og bleve forskrækkede. — Og han talede strax med dem og sagde til dem: Værer frimodige! det er mig, frygter ikke.
13Da kom Jesus, og tog Brødet og gav dem, og desligeste Fiskene.
14Dette var nu den tredie Gang, at Jesus aabenbarede sig for sine Disciple, efterat han var opstanden fra de Døde.
22Og der de aade, tog Jesus Brødet, og velsignede og brød det, og gav dem og sagde: Tager, æder; dette er mit Legeme.
26Og der Disciplene saae ham vandre paa Søen, bleve de forskrækkede og sagde: Det er et Spøgelse; og de raabte af Frygt.
6Han er ikke her, men han er opstanden; kommer ihu, hvorledes han talede til eder, der han endnu var i Galilæa, og sagde:
40ham opreiste Gud den tredie Dag og lod ham aabenbares,
7Og gaaer hastigen hen og siger hans Disciple, at han er opstanden fra de Døde; og see, han gaaer forud for eder til Galilæa, der skulle I see ham. See, jeg haver sagt eder det.
8Og de kom hans Ord ihu.
21Men han talede om sit Legems Tempel.
28Og de kom nær til Byen, som de gik til, og han lod, som han vilde gaae længere.
7Men gaaer bort, siger hans Disciple og Peder, at han gaaer hen i Forveien for eder til Galilea; der skulle I see ham, saasom han haver sagt eder.