Lukas 24:41
Men der de endnu ikke troede for Glæde og forundrede sig, sagde han til dem: Have I her Noget at æde?
Men der de endnu ikke troede for Glæde og forundrede sig, sagde han til dem: Have I her Noget at æde?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
42 Men de gave ham et Stykke af en stegt Fisk, og af en Honningkage.
43 Og han tog det og aad det i deres Paasyn.
34 Herren er sandeligen opstanden og seet af Simon.
35 Og de fortalte de Ting, som vare (skete) paa Veien, og hvorledes han blev kjendt af dem, idet han brød Brødet.
36 Men der de talede dette, stod Jesus selv midt iblandt dem og sagde til dem: Fred være med eder!
37 Da forfærdedes de og betoges af Frygt, og meente, at de saae en Aand.
38 Og han sagde til dem: Hvi ere I saa forfærdede, og hvi opstige saadanne Tanker i eders Hjerter?
39 Seer mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler paa mig og seer; thi en Aand haver ikke Kjød og Been, som I see, at jeg haver.
40 Og der han det sagde, viste han dem Hænderne og Fødderne.
31 Men imidlertid bade Disciplene ham og sagde: Mester, æd!
32 Men han sagde til dem: Jeg haver Mad at æde, den I ikke kjende.
33 Da sagde Disciplene til hverandre: Mon Nogen haver bragt ham Noget at æde?
12 Jesus siger til dem: Kommer, gjører Maaltid; men ingen af Disciplene turde spørge ham: Hvo er du? thi de vidste, at det var Herren.
13 Da kom Jesus, og tog Brødet og gav dem, og desligeste Fiskene.
29 Og de nødte ham meget og sagde: Bliv hos os, thi det er mod Aften, og Dagen hælder; og han gik ind for at blive hos dem.
30 Og det skede, der han sad med dem tilbords, tog han Brødet, velsignede og brød det, og gav dem.
31 Men deres Øine bleve aabnede, og de kjendte ham; og han blev usynlig for dem.
32 Og de sagde til hverandre: Var ikke vort Hjerte brændende i os, der han talede til os paa Veien, og der han oplod os Skrifterne?
13 Og de gik bort og forkyndte de Andre det; dem troede de heller ikke.
14 Paa det Sidste aabenbaredes han for de Elleve, der de sadde tilbords, og bebreidede dem deres Vantro og Hjertes Haardhed, at de ikke havde troet dem, som havde seet ham opstanden.
5 Jesus siger da til dem: Børnlille! have I Noget at spise? De svarede ham: Nei.
11 Og de Samme, der de hørte, at han levede og var seet af hende, troede det ikke.
20 Og der han det sagde, viste han dem sine Hænder og sin Side. Da bleve Disciplene glade, da de saae Herren.
11 Og deres Ord syntes for dem som en løs Tale, og de troede dem ikke.
36 Men de bleve alle frimodige, og de fik ogsaa Mad.
24 Og Nogle af dem, som vare med os, gik hen til Graven og fandt det saaledes, som og Qvinderne havde sagt; men ham saae de ikke.
25 Og han sagde til dem: O I Daarer og seenhjertede til at troe alt det, som Propheterne have sagt!
22 Og der de aade, tog Jesus Brødet, og velsignede og brød det, og gav dem og sagde: Tager, æder; dette er mit Legeme.
14 Og de talede med hverandre om alle disse Ting, som vare skete.
15 Og det begav sig, der de talede og bespurgte sig med hverandre, kom og Jesus selv nær og vandrede med dem.
16 Men deres Øine vare betagne, saa at de kjendte ham ikke.
17 Men han sagde til dem: Hvad ere disse for Taler, som I føre med hverandre, medens I gaae og ere bedrøvede?
13 Men han sagde til dem: Giver I dem at æde; men de sagde: Vi have ikke mere end fem Brød og to Fiske, uden saa er, at vi skulle gaae bort og kjøbe Mad til alt dette Folk;
9 Der de da traadte ud paa Landet, saae de en Kulild liggende, og Fisk liggende derpaa, og Brød.
10 Jesus siger til dem: Tager hid af Fiskene, som I fangede nu.
40 Og han sagde til dem: Hvi ere I saa frygtagtige? hvorledes have I ikke Tro?
16 Men Jesus sagde til dem: De have ikke behov at gaae bort; giver I dem at æde.
17 Men de sagde til ham: Vi have her ikke uden fem Brød og to Fiske.
25 Derfor sagde de andre Disciple til ham: Vi have seet Herren. Men han sagde til dem: Uden jeg faaer seet Naglegabet i hans Hænder, og stukket min Finger i Naglegabet, og stukket min Haand i hans Side, vil jeg ingenlunde troe.
26 Og efter otte Dage vare atter hans Disciple inde, og Thomas med dem. Jesus kom, der Dørene vare lukkede, og stod midt iblandt dem og sagde: Fred være med eder!
27 Derefter siger han til Thomas: Ræk din Finger hid og see mine Hænder, og ræk din Haand hid og stik den i min Side, og vær ikke vantro, men troende.
50 — Thi de saae ham alle og bleve forskrækkede. — Og han talede strax med dem og sagde til dem: Værer frimodige! det er mig, frygter ikke.
51 Og han traadte ind i Skibet til dem, og Vinden stilledes; og de forfærdedes overmaade meget ved sig selv og forundrede sig.
4 Og det skede, der de vare tvivlraadige derover, see, da stode to Mænd hos dem i skinnende Klæder.
5 Men der de bleve bange og bøiede Ansigtet til Jorden, sagde de til dem: Hvi lede I efter den Levende iblandt de Døde?
16 Og de bespurgte sig indbyrdes og sagde: (Dette siger han) fordi vi ikke have Brød.
7 Da tænkte de ved sig selv og sagde: (Det siger han,) fordi vi ikke toge Brød med.
8 Men som Jesus det vidste, sagde han til dem: I lidet troende! hvi tænke I ved eder selv, (at jeg sagde det,) fordi I ikke toge Brød med?
42 Og de aade alle og bleve mætte.
38 Men han sagde til dem: Hvor mange Brød have I? gaaer bort og seer. Og der de havde efterseet det, sagde de: Fem, og to Fiske.