Apostlenes gjerninger 27:36
Men de bleve alle frimodige, og de fik ogsaa Mad.
Men de bleve alle frimodige, og de fik ogsaa Mad.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
33Men imidlertid, indtil det blev Dag, formanede Paulus Alle, at de skulde faae Mad, og sagde: Det er idag den fjortende Dag, at I have biet uden at spise og Intet taget til eder.
34Derfor formaner jeg eder, at I faae Mad, thi dette hører til eders Frelse; thi der skal ikke falde et Haar af Nogens Hoved iblandt eder.
35Men der han havde sagt dette og havde taget Brød, takkede han Gud for Alles Øine, og brød det og begyndte at æde.
37Men vi vare i Skibet tilsammen to hundrede og sex og halvfjerdsindstyve Sjæle.
38Og der de vare blevne mætte af Mad, lettede de Skibet, idet de udkastede Levnetsmidlerne i Havet.
39Men der det blev Dag, kjendte de ikke Landet; men de bleve en Vig vaer, som havde en Strandbred, paa hvilken de besluttede at sætte Skibet, om muligt.
40Og der de havde kappet Ankerne, overlode de (Skibet) til Havet og løsnede tillige Rorbaandene; og idet de ophidsede Raaseilet for Vinden, holdt de ind paa Strandbredden.
41Men der de endnu ikke troede for Glæde og forundrede sig, sagde han til dem: Have I her Noget at æde?
42Men de gave ham et Stykke af en stegt Fisk, og af en Honningkage.
43Og han tog det og aad det i deres Paasyn.
41Og han tog de fem Brød og de to Fiske, saae op til Himmelen og velsignede (dem); og han brød Brødene og gav sine Disciple dem, at de skulde lægge (dem) for Folket; og de to Fiske skiftede han iblandt dem alle.
42Og de aade alle og bleve mætte.
43Og de opsamlede tolv Kurve fulde af (Brød-) Stykker, og af Fiskene.
36Og han tog de syv Brød og Fiskene, takkede (Gud), brød dem og gav sine Disciple dem, men Disciplene Folket.
37Og de aade alle og bleve mættede; og de opsamlede det, der blev tilovers af Stykkerne, syv Kurve fulde.
13Da kom Jesus, og tog Brødet og gav dem, og desligeste Fiskene.
22Og der de aade, tog Jesus Brødet, og velsignede og brød det, og gav dem og sagde: Tager, æder; dette er mit Legeme.
23Og han tog Kalken, takkede og gav dem den; og de drak alle deraf.
30Og det skede, der han sad med dem tilbords, tog han Brødet, velsignede og brød det, og gav dem.
11Men han gik op igjen og brød Brødet og nød deraf; og der han havde talet længe med dem indtil Dagningen, drog han saaledes bort.
12Men de bragte det unge Menneske levende (op) og vare ikke lidet trøstede.
21Og der man ikke havde spiist i lang Tid, stod Paulus frem midt iblandt dem og sagde: I Mænd! man burde have lydt mig og ikke faret bort fra Creta, og sparet os denne Ulykke og Skade.
22Og nu formaner jeg eder at være ved godt Mod; thi ingen Sjæl af eder skal omkomme, men alene Skibet.
26Men der de aade, tog Jesus Brødet og takkede, brød (det), og gav Disciplene (det) og sagde: Tager, æder; dette er mit Legeme.
27Og han tog Kalken og takkede, gav dem (den) og sagde: Drikker alle deraf;
25Derfor, I Mænd! værer ved et godt Mod; thi jeg troer Gud, at det skal saaledes vorde, ligesom mig er sagt.
26Men vi skulle strande paa en Ø.
30Saa gjorde han dem et Gjæstebud, og de aade og drak.
23— men der kom andre Skibe fra Tiberias nær Stedet, hvor de aade Brødet, efterat Herren havde gjort Taksigelse —
15Og de gjorde saa; og de lode dem alle sætte sig som tilbords.
16Men han tog de fem Brød og de to Fiske, og saae op til Himmelen og velsignede dem; og han brød (dem) og gav Disciplene (dem) at lægge for Folket.
17Og de aade og bleve alle mætte; og der optoges af Stykkerne, som bleve til overs for dem, tolv Kurve.
20Og de aade alle og bleve mætte; og de opsamlede det, der blev tilovers af Stykkerne, tolv Kurve fulde.
11Men Jesus tog Brødene, og takkede (Gud), og uddelede dem til Disciplene, men Disciplene til dem, som havde sat sig ned; desligeste ogsaa af de smaae Fiske, saameget de vilde.
50— Thi de saae ham alle og bleve forskrækkede. — Og han talede strax med dem og sagde til dem: Værer frimodige! det er mig, frygter ikke.
51Og han traadte ind i Skibet til dem, og Vinden stilledes; og de forfærdedes overmaade meget ved sig selv og forundrede sig.
44og de Andre (redde sig), Nogle paa Planker, Andre paa Stykker af Skibet. Og saaledes skede det, at Alle kom frelste til Landet.
35Og de fortalte de Ting, som vare (skete) paa Veien, og hvorledes han blev kjendt af dem, idet han brød Brødet.
34Og han førte dem op i sit Huus og satte et Bord for dem og var glad med alt sit Huus, idet han troede paa Gud.
21Da vilde de tage ham ind i Skibet; og Skibet var strax ved Landet, som de fore hen til.
17Og der de havde taget den op, brugte de Hjælp og omsurrede Skibet; og saasom de frygtede, at de skulde drives ind paa en Sandbanke, lode de Seilene ned og dreve saaledes.
18Og der vi udstode Meget af Stormen, begyndte de næste Dag at kaste overbord.
46Og de vare hver Dag samdrægtigen varagtige i Templet, og brøde Brødet i Husene og nøde Maaltidet med Fryd og Hjertets Eenfoldighed,
6Og han bød Folket sætte sig ned paa Jorden, og tog de syv Brød, takkede, brød dem og gav sine Disciple dem, at de skulde lægge dem for dem; og de lagde dem for Folket.
7Og de havde faa smaae Fiske; og han velsignede (dem) og bød, at ogsaa de skulde lægges for.
8Men de aade og bleve mætte, og tog af de levnede Stykker op syv Kurve.
36Lad dem fare, at de kunne gaae hen i de omliggende Gaarde og Landsbyer, at kjøbe sig selv Brød, thi de have Intet at æde.
9Der de da traadte ud paa Landet, saae de en Kulild liggende, og Fisk liggende derpaa, og Brød.
13Men han sagde til dem: Giver I dem at æde; men de sagde: Vi have ikke mere end fem Brød og to Fiske, uden saa er, at vi skulle gaae bort og kjøbe Mad til alt dette Folk;
19Og han tog Brødet, takkede og brød det, og gav dem og sagde: Dette er mit Legeme, det, som gives for eder; dette gjører til min Ihukommelse.