Markus 4:40

Original Norsk Bibel 1866

Og han sagde til dem: Hvi ere I saa frygtagtige? hvorledes have I ikke Tro?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jes 43:2 : 2 Naar du gaaer igjennem Vandene, (da vil) jeg (være) hos dig, og igjennem Floderne, (da) skulle de ikke overskylle dig; naar du gaaer igjennem Ilden, skal du ikke brændes, og Luen ikke fortære dig.
  • Matt 14:31 : 31 Og Jesus udrakte strax Haanden, og tog fat paa ham og sagde til ham: Du lidet troende, hvi tvivlede du?
  • Matt 16:8 : 8 Men som Jesus det vidste, sagde han til dem: I lidet troende! hvi tænke I ved eder selv, (at jeg sagde det,) fordi I ikke toge Brød med?
  • Luk 8:25 : 25 Da sagde han til dem: Hvor er eders Tro? Men de frygtede og forundrede sig, og sagde til hverandre: Hvo er dog denne? Thi han byder baade over Vind og Vand, og de ere ham lydige.
  • Joh 6:19-20 : 19 Der de nu havde roet ved fem og tyve eller tredive Stadier langt, saae de Jesum vandre paa Søen og komme nær til Skibet; og de frygtede. 20 Men han sagde til dem: Det er mig; frygter ikke!
  • Matt 6:30 : 30 Klæder da Gud saaledes det Græs paa Marken, som er idag og imorgen kastes i Ovnen, (skulde han) ikke meget mere (klæde) eder, I lidet troende?
  • Matt 8:26 : 26 Og han sagde til dem: Hvi ere I frygtagtige, I lidet troende? Da stod han op og truede Vindene og Søen, og det blev ganske blikstille.
  • Sal 46:1-3 : 1 Til Sangmesteren, for Korahs Børn; en Sang paa Alamoth. 2 Gud er vor Tillid og Styrke, en Hjælp i Angester, som er befunden (at være) saare (stor). 3 Derfor ville vi ikke frygte, naar Jorden end forandredes, og Bjergene bevægedes midt i Havet;
  • Jes 42:3 : 3 Han skal ikke sønderbryde et knuset Rør, og ikke udslukke den rygende Hør; han skal udføre Ret efter Sandhed.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 92%

    23Og han gik i Skibet, og hans Disciple fulgte ham.

    24Og see, da blev en stor Storm paa Søen, saa at Skibet skjultes af Bølgerne; men han sov.

    25Og hans Disciple gik til ham, vakte ham op og sagde: Herre, frels os! vi forgaae.

    26Og han sagde til dem: Hvi ere I frygtagtige, I lidet troende? Da stod han op og truede Vindene og Søen, og det blev ganske blikstille.

    27Men Menneskene forundrede sig og sagde: Hvad er denne for En, at baade Vindene og Havet ere ham lydige?

  • 41Og de frygtede saare og sagde til hverandre: Hvo er da denne, at baade Veiret og Søen ere ham lydige?

  • 88%

    22Og det begav sig paa en af de Dage, at han og hans Disciple traadte i et Skib, og han sagde til dem: Lader os fare over Søen; og de fore ud.

    23Men der de seilede, sov han ind; og en Hvirvelvind kom ned paa Søen, og de fik meget Vand ind og vare i Fare.

    24Da traadte de til ham, og vakte ham op og sagde: Mester! Mester! vi forgaae. Men han stod op og truede Vinden og Vandets Bølger; og de lagde sig, og det blev blikstille.

    25Da sagde han til dem: Hvor er eders Tro? Men de frygtede og forundrede sig, og sagde til hverandre: Hvo er dog denne? Thi han byder baade over Vind og Vand, og de ere ham lydige.

    26Og de seilede frem til de Gadareners Egn, hvilken er tvært over for Galilæa.

  • 86%

    35Og den samme Dag, der det var blevet Aften, sagde han til dem: Lader os fare over til hiin Side.

    36Og de lode Folket gaae og toge ham med, som han var, i Skibet; men der vare og andre Skibe med ham.

    37Og der kom en stærk Hvirvelvind; men den kastede Bølgerne ind i Skibet, saa at det allerede fyldtes.

    38Og han var bag i Skibet og sov paa en Hovedpude; og de vakte ham op og sagde til ham: Mester, bekymrer du dig ikke om, at vi forgaae?

    39Og han stod op, og truede Veiret og sagde til Søen: Ti! vær stille! og Veiret stilledes, og det blev ganske blikstille.

  • 81%

    24Men Skibet var allerede midt paa Søen og led Nød af Bølgerne; thi Vinden var dem imod.

    25Men i den fjerde Nattevagt kom Jesus til dem, vandrende paa Søen.

    26Og der Disciplene saae ham vandre paa Søen, bleve de forskrækkede og sagde: Det er et Spøgelse; og de raabte af Frygt.

    27Men Jesus talede strax til dem og sagde: Værer frimodige! det er mig; frygter ikke.

  • 81%

    17og de traadte ind i Skibet og kom paa hiin Side Søen til Capernaum. Og det var allerede blevet mørkt, og Jesus var ikke kommen til dem.

    18Og Søen reiste sig, da der blæste en stærk Vind.

    19Der de nu havde roet ved fem og tyve eller tredive Stadier langt, saae de Jesum vandre paa Søen og komme nær til Skibet; og de frygtede.

    20Men han sagde til dem: Det er mig; frygter ikke!

  • 80%

    47Og der det var blevet Aften, var Skibet midt paa Søen, og han alene paa Landet.

    48Og han saae, at de lede Nød, idet de roede, thi Vinden var dem imod; og ved den fjerde Nattevagt kom han til dem vandrende paa Søen, og han vilde gaaet dem forbi.

    49Men der de saae ham vandre paa Søen, meente de, at det var et Spøgelse, og de raabte.

    50— Thi de saae ham alle og bleve forskrækkede. — Og han talede strax med dem og sagde til dem: Værer frimodige! det er mig, frygter ikke.

    51Og han traadte ind i Skibet til dem, og Vinden stilledes; og de forfærdedes overmaade meget ved sig selv og forundrede sig.

  • 80%

    30Men der han saae det haarde Veir, frygtede han; og da han begyndte at synke, raabte han og sagde: Herre, frels mig!

    31Og Jesus udrakte strax Haanden, og tog fat paa ham og sagde til ham: Du lidet troende, hvi tvivlede du?

    32Og der de stege ind i Skibet, stilledes Veiret.

    33Men de, som vare i Skibet, kom og faldt ned for ham og sagde: Du er sandelig Guds Søn.

  • 79%

    36Men der de talede dette, stod Jesus selv midt iblandt dem og sagde til dem: Fred være med eder!

    37Da forfærdedes de og betoges af Frygt, og meente, at de saae en Aand.

    38Og han sagde til dem: Hvi ere I saa forfærdede, og hvi opstige saadanne Tanker i eders Hjerter?

  • 78%

    11Fremdeles sagde de til ham: Hvad skulle vi gjøre dig, at Havet kan stilles for os? thi Havet foer frem og stormede.

    12Og han sagde til dem: Optager mig og kaster mig i Havet, saa stilles Havet for eder; thi jeg veed, at den store Storm er over eder for min Skyld.

    13Og Mændene roede for at føre (Skibet) tilbage til det Tørre, men de kunde ikke; thi Havet foer frem og stormede over dem.

  • 8Men som Jesus det vidste, sagde han til dem: I lidet troende! hvi tænke I ved eder selv, (at jeg sagde det,) fordi I ikke toge Brød med?

  • 76%

    6Og der Disciplene hørte det, faldt de paa deres Ansigt og frygtede saare.

    7Og Jesus traadte frem, rørte ved dem og sagde: Staaer op og frygter ikke!

  • 22Og Jesus svarede og sagde til dem: Haver Tro til Gud.

  • 21Og han sagde til dem: Hvorledes forstaae I da ikke?

  • 36Men Jesus hørte strax det, som blev sagt, og han sagde til Synagoge-Forstanderen: Frygt ikke, tro ikkun.

  • 20Men Jesus sagde til dem: For eders Vantroes Skyld; thi sandelig siger jeg eder: Dersom I have Tro som et Senepskorn, da maae I sige til dette Bjerg: Flyt dig herfra derhen, saa skal det flytte sig, og eder skal Intet være umuligt.

  • 6Thi han vidste ikke, hvad han talede; thi de vare heel forfærdede.

  • 41Men der de endnu ikke troede for Glæde og forundrede sig, sagde han til dem: Have I her Noget at æde?

  • 29Han lod Stormen blive stille, og deres Bølger lagde sig.

  • 5Og Apostlerne sagde til Herren: Forøg os Troen.