Markus 4:39

Original Norsk Bibel 1866

Og han stod op, og truede Veiret og sagde til Søen: Ti! vær stille! og Veiret stilledes, og det blev ganske blikstille.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 29:10 : 10 Herren haver siddet for (at lade) Floden (komme), ja, Herren sidder, en Konge evindeligen.
  • Sal 107:29 : 29 Han lod Stormen blive stille, og deres Bølger lagde sig.
  • Sal 89:9 : 9 Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du, stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.
  • Job 38:11 : 11 og jeg sagde: Hid til skal du komme og ikke (gaae) længere, og her skal den sætte sig imod dine høie Bølger?
  • Sal 65:7 : 7 den, som gjør Bjergene faste med sin Kraft, som er omgjordet med Magt,
  • Sal 148:8 : 8 Ild og Hagel, Snee og Damp, du Stormveir, som udretter hans Ord!
  • Ordsp 8:29 : 29 der han satte Havet sit beskikkede (Maal), og at Vandene skulde ikke gaae over hans Befaling, der han beskikkede Jordens Grundvolde,
  • Jer 5:22 : 22 Ville I ikke frygte mig, siger Herren, og ikke bæve for mit Ansigt? jeg, som haver sat Sand til Havets Grændse med en evig Skik, at det kan ikke gaae over det; og (om) dets Bølger end bevæge sig, skulle de ikke formaae (noget), og (om) de (end deri) vilde bruse, skulle de dog ikke gaae over det.
  • Sal 93:3-4 : 3 Herre! Strømme opløfte, Strømme opløfte deres Lyd, Strømme opløfte deres sammenstødende (Bølger). 4 (Dog er) Herren mægtigere i det Høie end mange Vandes Lyd, (ja) end de mægtige Bølger i Havet.
  • Sal 104:7-9 : 7 De flyede for din Trudsel, de fore hasteligen bort for din Tordens Røst. 8 Bjergene fore op, Dalene fore ned til det Sted, som du grundfæstede for dem. 9 Du satte Grændse (for dem), derover skulle de ikke gaae, de skulle ikke igjen skjule Jorden.
  • Nah 1:4 : 4 Han truer Havet og fortørrer det, og gjør alle Strømmene tørre; vansmægtet er Basan og Carmel, og Libanons Blomst er vansmægtet.
  • Luk 4:39 : 39 Og han traadte hen til hende og truede Feberen, og den forlod hende. Men hun stod strax op og tjente dem.
  • Klag 3:31 : 31 Thi Herren skal ikke forkaste evindeligen.
  • 2 Mos 14:16 : 16 Og opløft du din Kjep, og udræk din Haand over Havet, og skil det ad; og Israels Børn skulle gaae ind midt i Havet paa det Tørre.
  • 2 Mos 14:22 : 22 Og Israels Børn gik ind midt i Havet paa det Tørre; og Vandet var dem en Muur paa deres høire og paa deres venstre Side.
  • 2 Mos 14:28-29 : 28 Og Vandet kom igjen og skjulte Vogne og Ryttere i al Pharaos Hær, som vare komne efter dem i Havet; der blev ikke Een tilovers af dem. 29 Men Israels Børn gik paa det Tørre midt i Havet, og Vandet var dem en Muur paa deres høire og paa deres venstre Side.
  • Mark 9:25 : 25 Men der Jesus saae, at Folket løb til, truede han den urene Aand og sagde til den: Du maalløse og døve Aand! jeg byder dig, far ud af ham, og at du farer ikke herefter ind i ham.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 92%

    23 Og han gik i Skibet, og hans Disciple fulgte ham.

    24 Og see, da blev en stor Storm paa Søen, saa at Skibet skjultes af Bølgerne; men han sov.

    25 Og hans Disciple gik til ham, vakte ham op og sagde: Herre, frels os! vi forgaae.

    26 Og han sagde til dem: Hvi ere I frygtagtige, I lidet troende? Da stod han op og truede Vindene og Søen, og det blev ganske blikstille.

    27 Men Menneskene forundrede sig og sagde: Hvad er denne for En, at baade Vindene og Havet ere ham lydige?

  • 90%

    22 Og det begav sig paa en af de Dage, at han og hans Disciple traadte i et Skib, og han sagde til dem: Lader os fare over Søen; og de fore ud.

    23 Men der de seilede, sov han ind; og en Hvirvelvind kom ned paa Søen, og de fik meget Vand ind og vare i Fare.

    24 Da traadte de til ham, og vakte ham op og sagde: Mester! Mester! vi forgaae. Men han stod op og truede Vinden og Vandets Bølger; og de lagde sig, og det blev blikstille.

    25 Da sagde han til dem: Hvor er eders Tro? Men de frygtede og forundrede sig, og sagde til hverandre: Hvo er dog denne? Thi han byder baade over Vind og Vand, og de ere ham lydige.

  • 86%

    40 Og han sagde til dem: Hvi ere I saa frygtagtige? hvorledes have I ikke Tro?

    41 Og de frygtede saare og sagde til hverandre: Hvo er da denne, at baade Veiret og Søen ere ham lydige?

  • 85%

    35 Og den samme Dag, der det var blevet Aften, sagde han til dem: Lader os fare over til hiin Side.

    36 Og de lode Folket gaae og toge ham med, som han var, i Skibet; men der vare og andre Skibe med ham.

    37 Og der kom en stærk Hvirvelvind; men den kastede Bølgerne ind i Skibet, saa at det allerede fyldtes.

    38 Og han var bag i Skibet og sov paa en Hovedpude; og de vakte ham op og sagde til ham: Mester, bekymrer du dig ikke om, at vi forgaae?

  • 83%

    29 Men han sagde: Kom! Og Peder traadte ned af Skibet og vandrede paa Vandet, for at komme til Jesum.

    30 Men der han saae det haarde Veir, frygtede han; og da han begyndte at synke, raabte han og sagde: Herre, frels mig!

    31 Og Jesus udrakte strax Haanden, og tog fat paa ham og sagde til ham: Du lidet troende, hvi tvivlede du?

    32 Og der de stege ind i Skibet, stilledes Veiret.

    33 Men de, som vare i Skibet, kom og faldt ned for ham og sagde: Du er sandelig Guds Søn.

  • 81%

    11 Fremdeles sagde de til ham: Hvad skulle vi gjøre dig, at Havet kan stilles for os? thi Havet foer frem og stormede.

    12 Og han sagde til dem: Optager mig og kaster mig i Havet, saa stilles Havet for eder; thi jeg veed, at den store Storm er over eder for min Skyld.

    13 Og Mændene roede for at føre (Skibet) tilbage til det Tørre, men de kunde ikke; thi Havet foer frem og stormede over dem.

  • 81%

    29 Han lod Stormen blive stille, og deres Bølger lagde sig.

    30 Da bleve de glade, at de vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begjæring —

  • 81%

    18 Og Søen reiste sig, da der blæste en stærk Vind.

    19 Der de nu havde roet ved fem og tyve eller tredive Stadier langt, saae de Jesum vandre paa Søen og komme nær til Skibet; og de frygtede.

    20 Men han sagde til dem: Det er mig; frygter ikke!

  • 80%

    47 Og der det var blevet Aften, var Skibet midt paa Søen, og han alene paa Landet.

    48 Og han saae, at de lede Nød, idet de roede, thi Vinden var dem imod; og ved den fjerde Nattevagt kom han til dem vandrende paa Søen, og han vilde gaaet dem forbi.

    49 Men der de saae ham vandre paa Søen, meente de, at det var et Spøgelse, og de raabte.

    50 — Thi de saae ham alle og bleve forskrækkede. — Og han talede strax med dem og sagde til dem: Værer frimodige! det er mig, frygter ikke.

    51 Og han traadte ind i Skibet til dem, og Vinden stilledes; og de forfærdedes overmaade meget ved sig selv og forundrede sig.

  • 79%

    24 Men Skibet var allerede midt paa Søen og led Nød af Bølgerne; thi Vinden var dem imod.

    25 Men i den fjerde Nattevagt kom Jesus til dem, vandrende paa Søen.

    26 Og der Disciplene saae ham vandre paa Søen, bleve de forskrækkede og sagde: Det er et Spøgelse; og de raabte af Frygt.

    27 Men Jesus talede strax til dem og sagde: Værer frimodige! det er mig; frygter ikke.

  • 25 Der han talede, da lod han et Stormveir reise sig, og det opløftede dets Bølger.

  • 1 Og han begyndte atter at lære ved Søen, og meget Folk forsamledes til ham, saa at han maatte træde ind i Skibet og sidde paa Søen; og alt Folket var paa Landet ved Søen.

  • 25 Og Jesus truede ham og sagde: Ti og far ud af ham!

  • 7 den, som gjør Bjergene faste med sin Kraft, som er omgjordet med Magt,

  • 7 Og Jesus traadte frem, rørte ved dem og sagde: Staaer op og frygter ikke!

  • 36 Men der de talede dette, stod Jesus selv midt iblandt dem og sagde til dem: Fred være med eder!

  • 9 Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du, stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.

  • 15 Og de optoge Jonas og kastede ham i Havet; da stod Havet stille fra sin heftige Brusen.

  • 4 Og Herren kastede et stort Veir paa Havet, og der var en stor Storm paa Havet, at man tænkte, Skibet skulde sønderbrydes.

  • 35 Og Jesus truede ham og sagde: Ti, og far ud af ham! og Djævelen kastede ham midt iblandt dem, og foer ud af ham og gjorde ham ingen Skade.

  • 38 Og han sagde til dem: Hvi ere I saa forfærdede, og hvi opstige saadanne Tanker i eders Hjerter?

  • 39 Og han gik ind og sagde til dem: Hvi larme I og græde? Barnet er ikke dødt, men sover.

  • 35 Og aarle, der det endnu var høi Nat, stod han op, gik ud, og gik hen til et øde Sted og bad der.