Lukas 17:5
Og Apostlerne sagde til Herren: Forøg os Troen.
Og Apostlerne sagde til Herren: Forøg os Troen.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6Men Herren sagde: Dersom I havde Tro som et Senepskorn, da maatte I sige til dette Morbærtræ: Ryk dig op med Rod og plant dig i Havet, og det skulde være eder lydigt.
7Men hvo af eder, som haver en Tjener, der pløier eller vogter Qvæg, siger strax til ham, naar han kommer hjem af Marken: Gak hen og sæt dig tilbords?
3Vogter eder selv. Men dersom din Broder synder imod dig, irettesæt ham; og dersom han omvender sig, da tilgiv ham.
4Og dersom han syndede syv Gange imod dig om Dagen, og vendte syv Gange tilbage til dig om Dagen og sagde: Det fortryder mig, da skal du tilgive ham.
22Og Jesus svarede og sagde til dem: Haver Tro til Gud.
19Da gik Disciplene til Jesum i Eenrum og sagde: Hvi kunde vi ikke uddrive ham?
20Men Jesus sagde til dem: For eders Vantroes Skyld; thi sandelig siger jeg eder: Dersom I have Tro som et Senepskorn, da maae I sige til dette Bjerg: Flyt dig herfra derhen, saa skal det flytte sig, og eder skal Intet være umuligt.
21Men dette Slags farer ikke ud, uden ved Bøn og Faste.
40Og han sagde til dem: Hvi ere I saa frygtagtige? hvorledes have I ikke Tro?
20Og der han saae deres Tro, sagde han til ham: Menneske! dine Synder ere dig forladte.
21Da gik Peder frem til ham og sagde: Herre, hvor ofte skal jeg forlade min Broder, som synder imod mig? indtil syv Gange?
22Jesus sagde til ham: Jeg siger dig: Ikke indtil syv Gange, men indtil halvfjerdsindstyve Gange syv Gange.
33De sagde til ham: Herre! at vore Øine maatte oplades.
32Men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal aflade; og naar, du engang omvender dig, da styrk dine Brødre.
21Men Jesus svarede og sagde til dem: Sandelig siger jeg eder, dersom I have Tro og ikke tvivle, da skulle I ikke alene gjøre saadant, (som) med Figentræet, men dersom I endog sige til dette Bjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, da skal det skee.
22Og alt det, I begjære i Bønnen, dersom I troe, da skulle I faae det.
1Og det begav sig, der han var paa et Sted og bad, at en af hans Disciple sagde til ham, der han lod af: Herre! lær os at bede, som Johannes og lærte sine Disciple.
2Da sagde han til dem: Naar I bede, da siger: Vor Fader, du som er i Himlene! helliget vorde dit Navn; komme dit Rige; skee din Villie, som i Himmelen, saa og paa Jorden;
3giv os hver Dag vort daglige Brød;
4og forlad os vore Synder, thi og vi forlade hver, som er os skyldig; og indled os ikke i Fristelse; men fri os fra det Onde.
15og Troens Bøn skal frelse den Syge, og Herren skal opreise ham, og haver han begaaet Synder, skulle de forlades ham.
11giv os idag vort daglige Brød;
12og forlad os vor Skyld, saa som vi og forlade vore Skyldnere;
24Derfor siger jeg eder: Alt hvad I begjære, naar I bede, troer, at I skulle faae det, saa skal det vederfares eder.
25Og naar I staae og bede, forlader, dersom I have Noget imod Nogen, at og eders Fader, som er i Himlene, skal forlade eder eders Overtrædelser.
5Og han spurgte dem ad: Hvormange Brød have I? Men de sagde: Syv.
26Og han sagde til dem: Hvi ere I frygtagtige, I lidet troende? Da stod han op og truede Vindene og Søen, og det blev ganske blikstille.
33Og hans Disciple sagde til ham: Hvorfra skulle vi faae saa mange Brød i Ørken, at vi kunne mætte saa meget Folk?
5Men der Jesus saae deres Tro, sagde han til den Værkbrudne: Søn! dine Synder ere dig forladte.
7Og Guds Ord havde Fremgang, og Disciplenes Tal formeredes meget i Jerusalem, og en stor Hob af Præsterne antoge Troen.
35Da gik Jakobus og Johannes, Zebedæi Sønner, til ham og sagde: Mester! vi ønske, at du skal gjøre os det, vi ville bede om.
36Men han sagde til dem: Hvad ville I, at jeg skal gjøre eder?
19Og han sagde til ham: Staa op, gak bort; din Tro haver frelst dig.
17Men de sagde til ham: Vi have her ikke uden fem Brød og to Fiske.
21Og han sagde til dem: Hvorledes forstaae I da ikke?
8Men som Jesus det vidste, sagde han til dem: I lidet troende! hvi tænke I ved eder selv, (at jeg sagde det,) fordi I ikke toge Brød med?
14Thi forlade I Menneskene deres Overtrædelser, skal eders himmelske Fader og forlade eder.
13Men han sagde til dem: Giver I dem at æde; men de sagde: Vi have ikke mere end fem Brød og to Fiske, uden saa er, at vi skulle gaae bort og kjøbe Mad til alt dette Folk;
10idet vi Nat og Dag indstændigen bede, at vi maatte see eders Ansigt og raade Bod paa eders Troes Mangler?
15Men Peder svarede og sagde til ham: Forklar os denne Lignelse.
17Og nu, Kjære, lad Herrens Kraft blive stor, saasom du haver talet og sagt:
41Hvad vil du, at jeg skal gjøre dig? Men han sagde: Herre, at jeg maa blive seende.
42Og Jesus sagde til ham: Bliv seende! din Tro haver frelst dig.
9Men hans Disciple spurgte ham ad og sagde: Hvad skal denne Lignelse være?
29Da rørte han ved deres Øine og sagde: Eder skee efter eders Tro.
4Men der han lod af at tale, sagde han til Simon: Far ud paa Dybet og kaster eders Garn ud til en Dræt.
5Saa bleve da Menighederne styrkede i Troen og formerede i Antal hver Dag.
13Og de opløftede Røsten og sagde: Jesu, Mester, forbarm dig over os!
31Og Jesus udrakte strax Haanden, og tog fat paa ham og sagde til ham: Du lidet troende, hvi tvivlede du?
14Og der de kom til Folket, gik et Menneske til ham, og faldt paa Knæ for ham og sagde: