Lukas 5:20
Og der han saae deres Tro, sagde han til ham: Menneske! dine Synder ere dig forladte.
Og der han saae deres Tro, sagde han til ham: Menneske! dine Synder ere dig forladte.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3 Og Nogle kom til ham, som bragte en Værkbruden, der bares af Fire.
4 Og der de ei kunde komme nær til ham for Folket, toge de Taget af (Huset), hvor han var, og da de havde brudt det op, lode de Sengen ned, som den Værkbrudne laae paa.
5 Men der Jesus saae deres Tro, sagde han til den Værkbrudne: Søn! dine Synder ere dig forladte.
6 Men der vare Nogle af de Skriftkloge, som sadde der, og de tænkte i deres Hjerter:
7 Hvi taler denne saadanne Guds-Bespottelser? Hvo kan forlade Synder, uden Een, nemlig Gud?
8 Og Jesus kjendte strax i sin Aand, at de tænkte saa ved sig selv, og sagde til dem: Hvi tænke I Saadant i eders Hjerter?
9 Hvilket er lettere? at sige til den Værkbrudne: Synderne ere dig forladte? eller at sige: Staa op, og tag din Seng op og vandre?
10 Men paa det at I skulle vide, at Menneskens Søn haver Magt til at forlade Synder paa Jorden, —sagde han til den Værkbrudne: —
11 Jeg siger dig: Staa op, og tag din Seng op og gak til dit Huus.
2 Og see, de førte en Værkbruden til ham, som laae paa en Seng; og der Jesus saae deres Tro, sagde han til den Værkbrudne: Søn! vær frimodig, dine Synder ere dig forladte.
3 Og see, Nogle af de Skriftkloge sagde ved sig selv: Denne bespotter Gud.
4 Og der Jesus saae deres Tanker, sagde han: Hvi tænke I saa ondt i eders Hjerter?
5 Thi hvilket er lettere? at sige: Dine Synder ere dig forladte? eller at sige: Staa op og vandre?
6 Men at I skulle vide, at Menneskens Søn haver Magt paa Jorden at forlade Synderne, — da siger han til den Værkbrudne: Staa op, og tag din Seng og gak til dit Huus.
7 Og han stod op og gik bort til sit Huus.
8 Men der Folket det saae, forundrede de sig og prisede Gud, som havde givet Menneskene saadan Magt.
21 Og de Skriftkloge og Pharisæerne begyndte at tænke og sagde: Hvo er denne, som taler Guds-Bespottelser? hvo kan forlade Synder, uden Gud alene?
22 Men der Jesus fornam deres Tanker, svarede han og sagde til dem: Hvad tænke I udi eders Hjerter?
23 Hvilket er lettere? at sige: Dig ere dine Synder forladte? eller at sige: Staa op og vandre?
24 Men at I skulle vide, at Menneskens Søn haver Magt paa Jorden at forlade Synder, — sagde han til den Værkbrudne: — Jeg siger dig: Staa op, tag din Seng op og gak til dit Huus.
25 Og han stod strax op for deres Øine og tog op det, som han laae paa, og gik hen til sit Huus og prisede Gud.
17 Og det begav sig paa en af Dagene, at han lærte, og der sadde Pharisæer og Lovlærere, som vare komne fra alle Byer i Galilea og Judæa, og fra Jerusalem; og Herrens Kraft var (virksom) til at læge dem.
18 Og see, nogle Mænd bare paa en Seng et Menneske, som var værkbruden, og de søgte at bringe det ind og lægge det for ham.
19 Og der de formedelst Folket ikke kunde finde, paa hvad Sted de skulde bringe ham ind, stege de op paa Taget og lode ham tilligemed Sengen ned imellem Tagstenene midt iblandt Folket foran Jesu.
48 Men han sagde til hende: Dine Synder ere dig forladte.
49 Da begyndte de, som sadde tilbords med ham, at sige ved sig selv: Hvo er denne, som endog forlader Synder?
50 Men han sagde til Qvinden: Din Tro haver frelst dig, gak bort med Fred!
41 Hvad vil du, at jeg skal gjøre dig? Men han sagde: Herre, at jeg maa blive seende.
42 Og Jesus sagde til ham: Bliv seende! din Tro haver frelst dig.
43 Og strax blev han seende, og fulgte ham og prisede Gud; og alt Folket, som saae det, lovede Gud.
19 Og han sagde til ham: Staa op, gak bort; din Tro haver frelst dig.
28 Sandelig siger jeg eder: Alle Synder kunne forlades Menneskens Børn, ogsaa Bespottelser, i hvor store Bespottelser de end tale.
23 Dersom I forlade Nogle deres Synder, ere de dem forladte; dersom I beholde Nogle deres (Synder), ere de dem beholdne.
38 Saa være det eder vitterligt, I Mænd, Brødre! at ved ham kundgjøres eder Syndernes Forladelse;
15 og Troens Bøn skal frelse den Syge, og Herren skal opreise ham, og haver han begaaet Synder, skulle de forlades ham.
52 Men Jesus sagde til ham: Gak bort, din Tro haver frelst dig. Og strax blev han seende og fulgte Jesum paa Veien.
29 Da rørte han ved deres Øine og sagde: Eder skee efter eders Tro.
7 Salige ere de, hvis Overtrædelser ere forladte, og hvis Synder ere skjulte;
31 Derfor siger jeg eder: Al Synd og Bespottelse skal forlades Menneskene, men Bespottelse imod Aanden skal ikke forlades Menneskene.
16 Og formedelst Troen paa hans Navn haver hans Navn styrket denne, som I see og kjende; og Troen ved ham gav ham denne fuldkomne Helbredelse for alles eders Øine.
9 Denne hørte Paulum tale, som, der han saae stivt paa ham og mærkede, at han havde Tro til at frelses, sagde med høi Røst:
14 Derefter fandt Jesus ham i Templet og sagde til ham: See, du er bleven sund; synd ikke mere, at ikke noget Værre skal vederfares dig.
25 Og naar I staae og bede, forlader, dersom I have Noget imod Nogen, at og eders Fader, som er i Himlene, skal forlade eder eders Overtrædelser.
8 Jesus sagde til ham: Staa op, tag din Seng og gak.
5 Og Apostlerne sagde til Herren: Forøg os Troen.
14 Thi forlade I Menneskene deres Overtrædelser, skal eders himmelske Fader og forlade eder.
5 Og han saae omkring paa dem med Vrede, bedrøvet over deres Hjertes Forhærdelse, og sagde til Mennesket: Ræk din Haand ud! Og han rakte den ud, og hans Haand blev karsk igjen som den anden.
33 De sagde til ham: Herre! at vore Øine maatte oplades.
34 Men Jesus ynkedes inderligen og rørte ved deres Øine. Og strax bleve deres Øine seende, og de fulgte ham.
6 Herre, min Dreng ligger hjemme værkbruden og pines svarligen.