Matteus 8:26

Original Norsk Bibel 1866

Og han sagde til dem: Hvi ere I frygtagtige, I lidet troende? Da stod han op og truede Vindene og Søen, og det blev ganske blikstille.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jes 41:10-14 : 10 frygt ikke, thi jeg er med dig, see ikke om (til Andre), thi jeg er din Gud; jeg haver styrket dig, ja hjulpet dig, ja opholdt dig med min Retfærdigheds høire Haand. 11 See, de skulle beskjæmmes og skamme sig, alle de, (som ere) optændte imod dig; de skulle blive som Intet, og de Mænd, som trætte med dig, skulle omkomme. 12 Du skal søge efter dem og ikke finde dem; de Mænd, som kives med dig, de skulle blive som Intet, og de Mænd, som (føre) Krig imod dig, som (det, der haver) Ende. 13 Thi jeg er Herren din Gud, som tager fat paa din høire Haand, som siger til dig: Frygt ikke, jeg, jeg hjælper dig. 14 Frygt ikke, du Orm, Jakob! I (faa) Folk, Israel! jeg, jeg haver hjulpet dig, siger Herren, og din Frelser er den Israels Hellige.
  • Matt 6:30 : 30 Klæder da Gud saaledes det Græs paa Marken, som er idag og imorgen kastes i Ovnen, (skulde han) ikke meget mere (klæde) eder, I lidet troende?
  • Sal 65:7 : 7 den, som gjør Bjergene faste med sin Kraft, som er omgjordet med Magt,
  • Sal 89:9 : 9 Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du, stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.
  • Sal 107:28-30 : 28 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler. 29 Han lod Stormen blive stille, og deres Bølger lagde sig. 30 Da bleve de glade, at de vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begjæring —
  • Mark 6:48-51 : 48 Og han saae, at de lede Nød, idet de roede, thi Vinden var dem imod; og ved den fjerde Nattevagt kom han til dem vandrende paa Søen, og han vilde gaaet dem forbi. 49 Men der de saae ham vandre paa Søen, meente de, at det var et Spøgelse, og de raabte. 50 — Thi de saae ham alle og bleve forskrækkede. — Og han talede strax med dem og sagde til dem: Værer frimodige! det er mig, frygter ikke. 51 Og han traadte ind i Skibet til dem, og Vinden stilledes; og de forfærdedes overmaade meget ved sig selv og forundrede sig.
  • Luk 8:24-25 : 24 Da traadte de til ham, og vakte ham op og sagde: Mester! Mester! vi forgaae. Men han stod op og truede Vinden og Vandets Bølger; og de lagde sig, og det blev blikstille. 25 Da sagde han til dem: Hvor er eders Tro? Men de frygtede og forundrede sig, og sagde til hverandre: Hvo er dog denne? Thi han byder baade over Vind og Vand, og de ere ham lydige.
  • Matt 16:8 : 8 Men som Jesus det vidste, sagde han til dem: I lidet troende! hvi tænke I ved eder selv, (at jeg sagde det,) fordi I ikke toge Brød med?
  • Mark 4:39-41 : 39 Og han stod op, og truede Veiret og sagde til Søen: Ti! vær stille! og Veiret stilledes, og det blev ganske blikstille. 40 Og han sagde til dem: Hvi ere I saa frygtagtige? hvorledes have I ikke Tro? 41 Og de frygtede saare og sagde til hverandre: Hvo er da denne, at baade Veiret og Søen ere ham lydige?
  • Job 38:8-9 : 8 Og (hvo) bedækkede Havet med Døre, der det udbrast og vilde udgaae (som) af (Moders) Liv? 9 der jeg satte Sky til dets Klædning, og Mørkhed til dets Svøb, 10 der jeg gjennembrød for det ved min Skik, og satte Stang og Døre (derfor), 11 og jeg sagde: Hid til skal du komme og ikke (gaae) længere, og her skal den sætte sig imod dine høie Bølger?
  • Rom 4:20 : 20 men han tvivlede ikke med Vantro paa Guds Forjættelse, men blev styrket i Troen og gav Gud Ære,
  • Åp 10:2 : 2 Og han havde i sin Haand en liden Bog, som var opladt, og han satte sin høire Fod paa Havet, men den venstre paa Jorden.
  • Sal 114:3-7 : 3 Havet saae og flyede, Jordanen løb tilbage. 4 Bjergene sprang som Vædere, Høiene som unge Lam. 5 Hvad (skadede) dig, du Hav, at du flyede, du Jordan, at du løb tilbage? 6 I Bjerge, at I sprang som Vædere, I Høie, som unge Lam? 7 Bæv, (du) Jord, for Herrens Ansigt, for Jakobs Guds Ansigt, 8. han, som forvandlede Klippen til en Vandsø, den haarde Steen til en Vandkilde.
  • Ordsp 8:28-29 : 28 der han befæstede (de øverste) Skyer oventil, der han befæstede Afgrundens Kilder, 29 der han satte Havet sit beskikkede (Maal), og at Vandene skulde ikke gaae over hans Befaling, der han beskikkede Jordens Grundvolde,
  • Matt 8:27 : 27 Men Menneskene forundrede sig og sagde: Hvad er denne for En, at baade Vindene og Havet ere ham lydige?
  • Matt 14:30-31 : 30 Men der han saae det haarde Veir, frygtede han; og da han begyndte at synke, raabte han og sagde: Herre, frels mig! 31 Og Jesus udrakte strax Haanden, og tog fat paa ham og sagde til ham: Du lidet troende, hvi tvivlede du?
  • Sal 93:3-4 : 3 Herre! Strømme opløfte, Strømme opløfte deres Lyd, Strømme opløfte deres sammenstødende (Bølger). 4 (Dog er) Herren mægtigere i det Høie end mange Vandes Lyd, (ja) end de mægtige Bølger i Havet.
  • Sal 104:6-9 : 6 Du skjulte den med Afgrunden som med et Klæde; Vandene stode over Bjergene. 7 De flyede for din Trudsel, de fore hasteligen bort for din Tordens Røst. 8 Bjergene fore op, Dalene fore ned til det Sted, som du grundfæstede for dem. 9 Du satte Grændse (for dem), derover skulle de ikke gaae, de skulle ikke igjen skjule Jorden.
  • Jes 50:2-4 : 2 Hvorfor kom jeg, og der var slet Ingen? hvorfor kaldte jeg, og der var Ingen, som svarede? er min Haand saa aldeles forkortet, at den kan ikke forløse? eller er der ingen Kraft hos mig til at redde? see, jeg tørrer Havet ved min Trudsel, jeg gjør Floder til en Ørk, at deres Fiske stinke, fordi der ikke er Vand, og døe af Tørst. 3 Jeg klæder Himmelen med Sort, og gjør dens Dække (som) en Sæk. 4 Den Herre Herre haver givet mig de Lærtes Tunge, at vide at tale i Tide et Ord med en Træt; han skal opvække, ja hver Morgen opvække mit Øre til at høre som de, (der ere) lærte.
  • Jes 63:12 : 12 den, som førte dem ved Mose høire Haand, med sin herlige Arm, som adskilte Vand for deres Ansigt, til at gjøre sig et evigt Navn?
  • Nah 1:4 : 4 Han truer Havet og fortørrer det, og gjør alle Strømmene tørre; vansmægtet er Basan og Carmel, og Libanons Blomst er vansmægtet.
  • Hab 3:8 : 8 Mon Herrens (Vrede) var optændt imod Floderne? mon din Vrede var imod Floderne? mon din Grumhed var imod Havet? der du foer paa dine Heste, dine Vogne vare til Frelse.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 92%

    35 Og den samme Dag, der det var blevet Aften, sagde han til dem: Lader os fare over til hiin Side.

    36 Og de lode Folket gaae og toge ham med, som han var, i Skibet; men der vare og andre Skibe med ham.

    37 Og der kom en stærk Hvirvelvind; men den kastede Bølgerne ind i Skibet, saa at det allerede fyldtes.

    38 Og han var bag i Skibet og sov paa en Hovedpude; og de vakte ham op og sagde til ham: Mester, bekymrer du dig ikke om, at vi forgaae?

    39 Og han stod op, og truede Veiret og sagde til Søen: Ti! vær stille! og Veiret stilledes, og det blev ganske blikstille.

    40 Og han sagde til dem: Hvi ere I saa frygtagtige? hvorledes have I ikke Tro?

    41 Og de frygtede saare og sagde til hverandre: Hvo er da denne, at baade Veiret og Søen ere ham lydige?

  • 90%

    22 Og det begav sig paa en af de Dage, at han og hans Disciple traadte i et Skib, og han sagde til dem: Lader os fare over Søen; og de fore ud.

    23 Men der de seilede, sov han ind; og en Hvirvelvind kom ned paa Søen, og de fik meget Vand ind og vare i Fare.

    24 Da traadte de til ham, og vakte ham op og sagde: Mester! Mester! vi forgaae. Men han stod op og truede Vinden og Vandets Bølger; og de lagde sig, og det blev blikstille.

    25 Da sagde han til dem: Hvor er eders Tro? Men de frygtede og forundrede sig, og sagde til hverandre: Hvo er dog denne? Thi han byder baade over Vind og Vand, og de ere ham lydige.

    26 Og de seilede frem til de Gadareners Egn, hvilken er tvært over for Galilæa.

  • 27 Men Menneskene forundrede sig og sagde: Hvad er denne for En, at baade Vindene og Havet ere ham lydige?

  • 85%

    23 Og han gik i Skibet, og hans Disciple fulgte ham.

    24 Og see, da blev en stor Storm paa Søen, saa at Skibet skjultes af Bølgerne; men han sov.

    25 Og hans Disciple gik til ham, vakte ham op og sagde: Herre, frels os! vi forgaae.

  • 83%

    24 Men Skibet var allerede midt paa Søen og led Nød af Bølgerne; thi Vinden var dem imod.

    25 Men i den fjerde Nattevagt kom Jesus til dem, vandrende paa Søen.

    26 Og der Disciplene saae ham vandre paa Søen, bleve de forskrækkede og sagde: Det er et Spøgelse; og de raabte af Frygt.

    27 Men Jesus talede strax til dem og sagde: Værer frimodige! det er mig; frygter ikke.

    28 Men Peder svarede ham og sagde: Herre, dersom det er dig, da byd mig komme til dig paa Vandet.

    29 Men han sagde: Kom! Og Peder traadte ned af Skibet og vandrede paa Vandet, for at komme til Jesum.

    30 Men der han saae det haarde Veir, frygtede han; og da han begyndte at synke, raabte han og sagde: Herre, frels mig!

    31 Og Jesus udrakte strax Haanden, og tog fat paa ham og sagde til ham: Du lidet troende, hvi tvivlede du?

    32 Og der de stege ind i Skibet, stilledes Veiret.

    33 Men de, som vare i Skibet, kom og faldt ned for ham og sagde: Du er sandelig Guds Søn.

  • 82%

    11 Fremdeles sagde de til ham: Hvad skulle vi gjøre dig, at Havet kan stilles for os? thi Havet foer frem og stormede.

    12 Og han sagde til dem: Optager mig og kaster mig i Havet, saa stilles Havet for eder; thi jeg veed, at den store Storm er over eder for min Skyld.

    13 Og Mændene roede for at føre (Skibet) tilbage til det Tørre, men de kunde ikke; thi Havet foer frem og stormede over dem.

  • 81%

    17 og de traadte ind i Skibet og kom paa hiin Side Søen til Capernaum. Og det var allerede blevet mørkt, og Jesus var ikke kommen til dem.

    18 Og Søen reiste sig, da der blæste en stærk Vind.

    19 Der de nu havde roet ved fem og tyve eller tredive Stadier langt, saae de Jesum vandre paa Søen og komme nær til Skibet; og de frygtede.

    20 Men han sagde til dem: Det er mig; frygter ikke!

  • 81%

    47 Og der det var blevet Aften, var Skibet midt paa Søen, og han alene paa Landet.

    48 Og han saae, at de lede Nød, idet de roede, thi Vinden var dem imod; og ved den fjerde Nattevagt kom han til dem vandrende paa Søen, og han vilde gaaet dem forbi.

    49 Men der de saae ham vandre paa Søen, meente de, at det var et Spøgelse, og de raabte.

    50 — Thi de saae ham alle og bleve forskrækkede. — Og han talede strax med dem og sagde til dem: Værer frimodige! det er mig, frygter ikke.

    51 Og han traadte ind i Skibet til dem, og Vinden stilledes; og de forfærdedes overmaade meget ved sig selv og forundrede sig.

  • 29 Han lod Stormen blive stille, og deres Bølger lagde sig.

  • 7 Og Jesus traadte frem, rørte ved dem og sagde: Staaer op og frygter ikke!

  • 76%

    37 Da forfærdedes de og betoges af Frygt, og meente, at de saae en Aand.

    38 Og han sagde til dem: Hvi ere I saa forfærdede, og hvi opstige saadanne Tanker i eders Hjerter?

  • 25 Der han talede, da lod han et Stormveir reise sig, og det opløftede dets Bølger.

  • 8 Men som Jesus det vidste, sagde han til dem: I lidet troende! hvi tænke I ved eder selv, (at jeg sagde det,) fordi I ikke toge Brød med?

  • 15 Og de optoge Jonas og kastede ham i Havet; da stod Havet stille fra sin heftige Brusen.

  • 13 Og han lod dem fare, og traadte i Skibet igjen og foer til hiin Side.

  • 1 Og han begyndte atter at lære ved Søen, og meget Folk forsamledes til ham, saa at han maatte træde ind i Skibet og sidde paa Søen; og alt Folket var paa Landet ved Søen.

  • 4 Og Herren kastede et stort Veir paa Havet, og der var en stor Storm paa Havet, at man tænkte, Skibet skulde sønderbrydes.

  • 25 Og Jesus truede ham og sagde: Ti og far ud af ham!

  • 7 den, som gjør Bjergene faste med sin Kraft, som er omgjordet med Magt,