Markus 6:49

Original Norsk Bibel 1866

Men der de saae ham vandre paa Søen, meente de, at det var et Spøgelse, og de raabte.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Matt 14:25-26 : 25 Men i den fjerde Nattevagt kom Jesus til dem, vandrende paa Søen. 26 Og der Disciplene saae ham vandre paa Søen, bleve de forskrækkede og sagde: Det er et Spøgelse; og de raabte af Frygt.
  • Luk 24:37 : 37 Da forfærdedes de og betoges af Frygt, og meente, at de saae en Aand.
  • Job 9:8 : 8 som alene udbreder Himmelen og træder paa Havets Bølger,
  • Job 4:14-16 : 14 da kom Frygt og Bævelse paa mig, og forskrækkede meget mine Been. 15 Og en Aand gik frem for mit Ansigt, Haarene reiste sig paa mit Legeme. 16 Den stod, og jeg kunde ikke kjende dens Skikkelse, der var et Billede for mine Øine; det var stille, og jeg hørte en Røst, (som sagde:)

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 92%

    24 Men Skibet var allerede midt paa Søen og led Nød af Bølgerne; thi Vinden var dem imod.

    25 Men i den fjerde Nattevagt kom Jesus til dem, vandrende paa Søen.

    26 Og der Disciplene saae ham vandre paa Søen, bleve de forskrækkede og sagde: Det er et Spøgelse; og de raabte af Frygt.

    27 Men Jesus talede strax til dem og sagde: Værer frimodige! det er mig; frygter ikke.

    28 Men Peder svarede ham og sagde: Herre, dersom det er dig, da byd mig komme til dig paa Vandet.

    29 Men han sagde: Kom! Og Peder traadte ned af Skibet og vandrede paa Vandet, for at komme til Jesum.

    30 Men der han saae det haarde Veir, frygtede han; og da han begyndte at synke, raabte han og sagde: Herre, frels mig!

    31 Og Jesus udrakte strax Haanden, og tog fat paa ham og sagde til ham: Du lidet troende, hvi tvivlede du?

    32 Og der de stege ind i Skibet, stilledes Veiret.

    33 Men de, som vare i Skibet, kom og faldt ned for ham og sagde: Du er sandelig Guds Søn.

    34 Og da de vare farne over, kom de til Genezareths Land.

  • 88%

    47 Og der det var blevet Aften, var Skibet midt paa Søen, og han alene paa Landet.

    48 Og han saae, at de lede Nød, idet de roede, thi Vinden var dem imod; og ved den fjerde Nattevagt kom han til dem vandrende paa Søen, og han vilde gaaet dem forbi.

  • 86%

    50 — Thi de saae ham alle og bleve forskrækkede. — Og han talede strax med dem og sagde til dem: Værer frimodige! det er mig, frygter ikke.

    51 Og han traadte ind i Skibet til dem, og Vinden stilledes; og de forfærdedes overmaade meget ved sig selv og forundrede sig.

  • 86%

    16 Men der det var blevet Aften, gik hans Disciple ned til Søen;

    17 og de traadte ind i Skibet og kom paa hiin Side Søen til Capernaum. Og det var allerede blevet mørkt, og Jesus var ikke kommen til dem.

    18 Og Søen reiste sig, da der blæste en stærk Vind.

    19 Der de nu havde roet ved fem og tyve eller tredive Stadier langt, saae de Jesum vandre paa Søen og komme nær til Skibet; og de frygtede.

    20 Men han sagde til dem: Det er mig; frygter ikke!

    21 Da vilde de tage ham ind i Skibet; og Skibet var strax ved Landet, som de fore hen til.

    22 Den anden Dag, da Folket, som stod paa hiin Side Søen, saae, at intet andet Skib var der, uden dette ene, som hans Disciple vare traadte ind i, og at Jesus ikke var traadt med sine Disciple ind i Skibet, men at hans Disciple alene vare farne bort,

  • 82%

    36 Men der de talede dette, stod Jesus selv midt iblandt dem og sagde til dem: Fred være med eder!

    37 Da forfærdedes de og betoges af Frygt, og meente, at de saae en Aand.

  • 78%

    35 Og den samme Dag, der det var blevet Aften, sagde han til dem: Lader os fare over til hiin Side.

    36 Og de lode Folket gaae og toge ham med, som han var, i Skibet; men der vare og andre Skibe med ham.

    37 Og der kom en stærk Hvirvelvind; men den kastede Bølgerne ind i Skibet, saa at det allerede fyldtes.

    38 Og han var bag i Skibet og sov paa en Hovedpude; og de vakte ham op og sagde til ham: Mester, bekymrer du dig ikke om, at vi forgaae?

    39 Og han stod op, og truede Veiret og sagde til Søen: Ti! vær stille! og Veiret stilledes, og det blev ganske blikstille.

    40 Og han sagde til dem: Hvi ere I saa frygtagtige? hvorledes have I ikke Tro?

    41 Og de frygtede saare og sagde til hverandre: Hvo er da denne, at baade Veiret og Søen ere ham lydige?

  • 77%

    22 Og det begav sig paa en af de Dage, at han og hans Disciple traadte i et Skib, og han sagde til dem: Lader os fare over Søen; og de fore ud.

    23 Men der de seilede, sov han ind; og en Hvirvelvind kom ned paa Søen, og de fik meget Vand ind og vare i Fare.

    24 Da traadte de til ham, og vakte ham op og sagde: Mester! Mester! vi forgaae. Men han stod op og truede Vinden og Vandets Bølger; og de lagde sig, og det blev blikstille.

    25 Da sagde han til dem: Hvor er eders Tro? Men de frygtede og forundrede sig, og sagde til hverandre: Hvo er dog denne? Thi han byder baade over Vind og Vand, og de ere ham lydige.

    26 Og de seilede frem til de Gadareners Egn, hvilken er tvært over for Galilæa.

  • 76%

    53 Og der de vare farne over, kom de til det Land Genezareth og lagde til Land.

    54 Og der de traadte ud af Skibet, kjendte man ham strax,

  • 76%

    26 Og han sagde til dem: Hvi ere I frygtagtige, I lidet troende? Da stod han op og truede Vindene og Søen, og det blev ganske blikstille.

    27 Men Menneskene forundrede sig og sagde: Hvad er denne for En, at baade Vindene og Havet ere ham lydige?

  • 75%

    23 Og han gik i Skibet, og hans Disciple fulgte ham.

    24 Og see, da blev en stor Storm paa Søen, saa at Skibet skjultes af Bølgerne; men han sov.

  • 74%

    12 Og han sagde til dem: Optager mig og kaster mig i Havet, saa stilles Havet for eder; thi jeg veed, at den store Storm er over eder for min Skyld.

    13 Og Mændene roede for at føre (Skibet) tilbage til det Tørre, men de kunde ikke; thi Havet foer frem og stormede over dem.

  • 9 Thi en Rædsel var kommen paa ham og paa alle dem, som vare med ham, formedelst den Fiskedræt, som de havde fanget med hverandre,

  • 73%

    6 Og der Disciplene hørte det, faldt de paa deres Ansigt og frygtede saare.

    7 Og Jesus traadte frem, rørte ved dem og sagde: Staaer op og frygter ikke!

  • 4 Men der det nu var blevet Morgen, stod Jesus paa Strandbredden; men Disciplene vidste ikke, at det var Jesus.

  • 24 der Folket nu saae, at Jesus ikke var der, ei heller hans Disciple, traadte og de ind i Skibene, og kom til Capernaum og søgte efter Jesum.

  • 40 Og der han det sagde, viste han dem Hænderne og Fødderne.