Johannes 21:4
Men der det nu var blevet Morgen, stod Jesus paa Strandbredden; men Disciplene vidste ikke, at det var Jesus.
Men der det nu var blevet Morgen, stod Jesus paa Strandbredden; men Disciplene vidste ikke, at det var Jesus.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Derefter aabenbarede Jesus sig atter for Disciplene ved Tiberias Sø; men han aabenbarede sig saaledes:
2 Simon Peder og Thomas, — hvilket betyder Tvilling — og Nathanael fra Cana i Galilæa, og Zebedæi (Sønner), og to andre af hans Disciple vare tilsammen.
3 Simon Peder siger til dem: Jeg gaaer hen at fiske. De sige til ham: Vi komme og med dig. De gik ud og traadte strax ind i Skibet, og i den Nat fangede de Intet.
5 Jesus siger da til dem: Børnlille! have I Noget at spise? De svarede ham: Nei.
6 Men han sagde til dem: Kaster Garnet til den høire Side af Skibet, saa skulle I finde. Da kastede de det ud, og de kunde ikke drage det mere for Fiskenes Mangfoldighed.
7 Da siger den Discipel, som Jesus elskede, til Peder: Det er Herren. Der Simon Peder da hørte, at det var Herren, bandt han Kjortelen om sig — thi han var nøgen — og kastede sig i Søen.
8 Men de andre Disciple kom med Skibet, — thi de vare ikke langt fra Landet, kun henved to hundrede Alen — og de droge Garnet med Fiskene.
9 Der de da traadte ud paa Landet, saae de en Kulild liggende, og Fisk liggende derpaa, og Brød.
10 Jesus siger til dem: Tager hid af Fiskene, som I fangede nu.
11 Simon Peder steg op og drog Garnet paa Landet, fuldt af store Fiske, hundrede og tre og halvtredsindstyve; og alligevel de vare saa mange, sønderreves Garnet ikke.
12 Jesus siger til dem: Kommer, gjører Maaltid; men ingen af Disciplene turde spørge ham: Hvo er du? thi de vidste, at det var Herren.
13 Da kom Jesus, og tog Brødet og gav dem, og desligeste Fiskene.
14 Dette var nu den tredie Gang, at Jesus aabenbarede sig for sine Disciple, efterat han var opstanden fra de Døde.
15 Der de da havde gjort Maaltid, siger Jesus til Simon Peder: Simon, Jonas (Søn), elsker du mig mere end disse? Han siger til ham: Ja, Herre! du veed, at jeg elsker dig. Han siger til ham: Røgt mine Lam.
19 Der de nu havde roet ved fem og tyve eller tredive Stadier langt, saae de Jesum vandre paa Søen og komme nær til Skibet; og de frygtede.
20 Men han sagde til dem: Det er mig; frygter ikke!
21 Da vilde de tage ham ind i Skibet; og Skibet var strax ved Landet, som de fore hen til.
22 Den anden Dag, da Folket, som stod paa hiin Side Søen, saae, at intet andet Skib var der, uden dette ene, som hans Disciple vare traadte ind i, og at Jesus ikke var traadt med sine Disciple ind i Skibet, men at hans Disciple alene vare farne bort,
24 Men Skibet var allerede midt paa Søen og led Nød af Bølgerne; thi Vinden var dem imod.
25 Men i den fjerde Nattevagt kom Jesus til dem, vandrende paa Søen.
26 Og der Disciplene saae ham vandre paa Søen, bleve de forskrækkede og sagde: Det er et Spøgelse; og de raabte af Frygt.
16 Men der det var blevet Aften, gik hans Disciple ned til Søen;
17 og de traadte ind i Skibet og kom paa hiin Side Søen til Capernaum. Og det var allerede blevet mørkt, og Jesus var ikke kommen til dem.
14 Og der hun dette havde sagt, vendte hun sig tilbage og saae Jesum staae der; og hun vidste ikke, at det var Jesus.
47 Og der det var blevet Aften, var Skibet midt paa Søen, og han alene paa Landet.
48 Og han saae, at de lede Nød, idet de roede, thi Vinden var dem imod; og ved den fjerde Nattevagt kom han til dem vandrende paa Søen, og han vilde gaaet dem forbi.
49 Men der de saae ham vandre paa Søen, meente de, at det var et Spøgelse, og de raabte.
50 — Thi de saae ham alle og bleve forskrækkede. — Og han talede strax med dem og sagde til dem: Værer frimodige! det er mig, frygter ikke.
53 Og der de vare farne over, kom de til det Land Genezareth og lagde til Land.
54 Og der de traadte ud af Skibet, kjendte man ham strax,
39 Men der det blev Dag, kjendte de ikke Landet; men de bleve en Vig vaer, som havde en Strandbred, paa hvilken de besluttede at sætte Skibet, om muligt.
9 thi de forstode ikke endnu Skriften, at det burde ham at opstaae fra de Døde.
4 Men der han lod af at tale, sagde han til Simon: Far ud paa Dybet og kaster eders Garn ud til en Dræt.
5 Og Simon svarede og sagde til ham: Mester, vi have arbeidet den ganske Nat og fik Intet; men paa dit Ord vil jeg udkaste Garnet.
6 Og der de gjorde det, fangede de en stor Hob Fiske; men deres Garn sønderreves.
7 Og de vinkede ad deres Staldbrødre, som vare i det andet Skib, at de skulde komme og hjælpe dem; og de kom og fyldte begge Skibene, saa at de vare nær ved at synke.
18 Men der Jesus vandrede ved den galilæiske Sø, saae han to Brødre, Simon, som kaldes Petrus, og Andreas, hans Broder, som kastede Garn i Søen — thi de vare Fiskere. —
19 Og han sagde til dem: Følger efter mig, saa vil jeg gjøre eder til Menneske-Fiskere.
2 da saae han to Skibe staae ved Søen; men Fiskerne vare udgangne af dem og toede Garnene.
9 Thi en Rædsel var kommen paa ham og paa alle dem, som vare med ham, formedelst den Fiskedræt, som de havde fanget med hverandre,
24 der Folket nu saae, at Jesus ikke var der, ei heller hans Disciple, traadte og de ind i Skibene, og kom til Capernaum og søgte efter Jesum.
16 Men der han vandrede ved den galilæiske Sø, saae han Simon og hans Broder Andreas, der kastede Garn i Søen, — thi de vare Fiskere. —
17 Og Jesus sagde til dem: Følger efter mig, saa vil jeg gjøre eder til Menneske-Fiskere.
19 Og da han gik lidet frem derfra, saae han og Jakobus, Zebedæi (Søn), og hans Broder Johannes, der bødte deres Garn i Skibet.
35 Og den samme Dag, der det var blevet Aften, sagde han til dem: Lader os fare over til hiin Side.
22 Og det begav sig paa en af de Dage, at han og hans Disciple traadte i et Skib, og han sagde til dem: Lader os fare over Søen; og de fore ud.
5 Og der hans Disciple kom over til hiin Side, havde de glemt at tage Brød med.
19 Der det da var Aften den samme Dag, som var den første i Ugen, og Dørene vare lukkede der, hvor Disciplene vare forsamlede, af Frygt for Jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem, og siger til dem: Fred være med eder!
24 Men Thomas, En af de Tolv, — hvilket (Navn) betyder Tvilling — var ikke med dem, der Jesus kom.
16 Men deres Øine vare betagne, saa at de kjendte ham ikke.