Lukas 24:28

Original Norsk Bibel 1866

Og de kom nær til Byen, som de gik til, og han lod, som han vilde gaae længere.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Mark 6:48 : 48 Og han saae, at de lede Nød, idet de roede, thi Vinden var dem imod; og ved den fjerde Nattevagt kom han til dem vandrende paa Søen, og han vilde gaaet dem forbi.
  • 1 Mos 19:2 : 2 Og han sagde: See, mine Herrer, kommer dog ind i eders Tjeners Huus, og bliver (her) inat, og lader toe eders Fødder, saa maae I staae aarle op og gaae eders Vei; og de sagde: Nei, men vi ville blive paa Gaden inat.
  • 1 Mos 32:26 : 26 Og han sagde: Lad mig gaae, thi det dages; og han sagde: Jeg vil ikke lade dig gaae, uden du faaer velsignet mig.
  • 1 Mos 42:7 : 7 Og Joseph saae sine Brødre, og kjendte dem, og holdt sig fremmed mod dem, og talede haarde Ting med dem, og sagde til dem: Hvorfra komme I? og de sagde: Fra det Land Canaan, for at kjøbe Spise.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 89%

    29Og de nødte ham meget og sagde: Bliv hos os, thi det er mod Aften, og Dagen hælder; og han gik ind for at blive hos dem.

    30Og det skede, der han sad med dem tilbords, tog han Brødet, velsignede og brød det, og gav dem.

    31Men deres Øine bleve aabnede, og de kjendte ham; og han blev usynlig for dem.

    32Og de sagde til hverandre: Var ikke vort Hjerte brændende i os, der han talede til os paa Veien, og der han oplod os Skrifterne?

    33Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem, og fandt de Elleve forsamlede og dem, som vare hos dem, hvilke sagde:

  • 83%

    13Og see, To af dem gik paa den samme Dag til en By, som var tredsindstyve Stadier langt fra Jerusalem, hvis Navn var Emmaus.

    14Og de talede med hverandre om alle disse Ting, som vare skete.

    15Og det begav sig, der de talede og bespurgte sig med hverandre, kom og Jesus selv nær og vandrede med dem.

    16Men deres Øine vare betagne, saa at de kjendte ham ikke.

    17Men han sagde til dem: Hvad ere disse for Taler, som I føre med hverandre, medens I gaae og ere bedrøvede?

    18Men En af dem, som hedte Kleophas, svarede og sagde til ham: Er du alene fremmed i Jerusalem og veed ikke de Ting, som der ere skete i disse Dage?

    19Og han sagde til dem: Hvilke? Men de sagde til ham: De Ting om Jesus, den Nazaræer, som var en Prophet, mægtig i Gjerning og Ord for Gud og alt Folket;

  • 77%

    24Og Nogle af dem, som vare med os, gik hen til Graven og fandt det saaledes, som og Qvinderne havde sagt; men ham saae de ikke.

    25Og han sagde til dem: O I Daarer og seenhjertede til at troe alt det, som Propheterne have sagt!

    26Burde det ikke Christum at lide dette og at indgaae til sin Herlighed?

    27Og han begyndte fra Mose og fra alle Propheter, og udlagde for dem i alle Skrifterne det, som var skrevet om ham.

  • 75%

    35Og de fortalte de Ting, som vare (skete) paa Veien, og hvorledes han blev kjendt af dem, idet han brød Brødet.

    36Men der de talede dette, stod Jesus selv midt iblandt dem og sagde til dem: Fred være med eder!

  • 74%

    50Men han førte dem ud henimod Bethanien; og han opløftede sine Hænder og velsignede dem.

    51Og det skede, der han velsignede dem, skiltes han fra dem og foer op til Himmelen.

    52Og de tilbade ham og vendte tilbage til Jerusalem med stor Glæde.

  • 28Og der han havde sagt dette, drog han frem og reiste op til Jerusalem.

  • 14Og de gik over og vandrede, og Solen gik ned for dem, (der de vare nær) ved Gibea, som hører Benjamin til.

  • 30Men han kom igjennem midt imellem dem og gik bort.

  • 22Og han gik igjennem Stæder og Byer og lærte, og tog Veien til Jerusalem.

  • 72%

    51Men det begav sig, der de Dage fuldkommedes, at han skulde optages, da vendte han stadelig sit Ansigt at vandre til Jerusalem.

    52Og han sendte Bud for sig, og de gik bort og kom ind i en af Samaritanernes Byer, for at berede ham Herberge.

    53Og de annammede ham ikke, fordi hans Ansigt var vendt til at vandre til Jerusalem.

  • 12Men derefter, der To af dem vandrede, aabenbaredes han i en anden Skikkelse for dem, der de gik ud paa Landet.

  • 28Men de opholdt sig der en ikke liden Tid hos Disciplene.

  • 40Da nu Samaritanerne kom til ham, bade de ham, at han vilde blive hos dem; og han blev der to Dage.

  • 17Og han forlod dem og gik udenfor Staden til Bethanien, og blev der.

  • 9Men de sagde til ham: Hvor vil du, at vi skulle berede det?

  • 12Da vendte de om til Jerusalem fra det Bjerg, som kaldes Oliebjerget, hvilket er nær Jerusalem, en Sabbatsreise (derfra).

  • 40Og der han det sagde, viste han dem Hænderne og Fødderne.

  • 42Men der det var blevet Dag, gik han ud og drog til et øde Sted, og Folket ledte efter ham, og de kom hen til ham, og de holdt ham, at han ikke skulde gaae fra dem.

  • 44Men da de meente, at han var i Reiseselskabet, kom de en Dags Reise frem, og de ledte efter ham iblandt Slægtninge og Kyndinge.

  • 13Men de gik hen og fandt det, ligesom han havde sagt dem; og de beredte Paaskelammet.

  • 16Og hans Disciple gik ud, og kom i Staden og fandt det, ligesom han havde sagt dem; og de beredte Paaskelammet.

  • 39Og han gik ud og gik efter Sædvane til Oliebjerget; men hans Disciple fulgte ham ogsaa.

  • 32Men de vare paa Veien og gik op til Jerusalem, og Jesus gik foran dem, og de vare forfærdede og fulgte ham frygtende. Og han tog atter de Tolv til sig og begyndte at sige dem, hvad ham skulde vederfares:

  • 45Da oplod han deres Forstand, saa at de forstode Skrifterne.

  • 30Da gik de ud af Staden og kom til ham.

  • 38Men det begav sig, der de vandrede, gik han ind i en By; men der var en Qvinde, som hedte Martha, hun annammede ham i sit Huus.

  • 11Og det begav sig, der han reiste til Jerusalem, da drog han midt igjennem Samaria og Galilæa.

  • 57Men det begav sig, der de gik paa Veien, sagde En til ham: Herre! jeg vil følge dig, i hvor du gaaer hen.

  • 14Og hvor han gaaer ind, der siger til Huusbonden: Mesteren siger: Hvor er det Herberge, der jeg kan æde Paaskelammet med mine Disciple?

  • 70%

    2Og han sagde: See, mine Herrer, kommer dog ind i eders Tjeners Huus, og bliver (her) inat, og lader toe eders Fødder, saa maae I staae aarle op og gaae eders Vei; og de sagde: Nei, men vi ville blive paa Gaden inat.

    3Da nødte han dem meget, og de gik ind til ham og kom i hans Huus; og han gjorde dem et Gjæstebud og bagede usyrede Brød, og de aade.

  • 12Men Dagen begyndte at hælde; da gik de Tolv frem og sagde til ham: Lad Folket fare, at de kunne gaae herfra til de omliggende Byer og Landsbyer, og faae Herberge og finde Føde; thi vi ere her paa et øde Sted.