Johannes 11:38
Derfor blev Jesus atter inderligen bevæget og kom til Graven. Men det var en Hule, og en Steen laae derpaa.
Derfor blev Jesus atter inderligen bevæget og kom til Graven. Men det var en Hule, og en Steen laae derpaa.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
39 Jesus sagde: Tager Stenen bort. Martha, den Dødes Søster, siger til ham: Herre! han stinker allerede; thi han haver ligget fire Dage.
40 Jesus sagde til hende: Sagde jeg dig ikke, at dersom du kunde troe, skulde du see Guds Herlighed?
41 Derfor toge de Stenen bort, hvor den Døde var lagt. Men Jesus opløftede sine Øine og sagde: Fader! jeg takker dig, at du haver hørt mig.
30 — Men Jesus var ikke endnu kommen ind i Byen, men var paa det Sted, hvor Martha mødte ham. —
31 Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, saae, at Maria stod hastelig op og gik ud, fulgte de hende og sagde: Hun gaaer bort til Graven for at græde der.
32 Der Maria da kom derhen, hvor Jesus var, og saae ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.
33 Der Jesus da saae hende græde, og saae Jøderne græde, som kom med hende, blev han heftig (rørt) i Aanden, og bevægedes inderlig og sagde:
34 Hvor have I lagt ham? De sagde til ham: Herre! kom og see.
35 Jesus græd.
36 Da sagde Jøderne: See, hvor han elskede ham!
37 Men Nogle af dem sagde: Kunde ikke den, som aabnede den Blindes Øine, have gjort, at og denne ikke var død.
17 Da Jesus kom, fandt han ham liggende allerede fire Dage i Graven.
18 — Men Bethania var nær Jerusalem, henved femten Stadier derfra. —
19 Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria, for at trøste dem over deres Broder.
20 Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham imøde; men Maria sad i Huset.
21 Da sagde Martha til Jesum: Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.
43 Og der han dette havde sagt, raabte han med høi Røst: Lazarus, kom hid ud!
44 Og den Døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødderne og Hænderne, og hans Ansigt var ombundet med en Svededug. Jesus sagde til dem: Løser ham og lader ham gaae.
60 og lagde det i sin nye Grav, hvilken han havde ladet hugge i en Klippe, og væltede en stor Steen for Døren paa Graven, og gik bort.
46 Og denne kjøbte et fiint Linklæde og tog ham ned og svøbte ham i det fine Linklæde, og lagde ham i en Grav, som var udhuggen i en Klippe, og væltede en Steen for Døren paa Graven.
3 Og de sagde til hverandre: Hvo skal vælte os Stenen fra Døren paa Graven?
4 Og der de saae hen, bleve de vaer, at Stenen var fravæltet; thi den var meget stor.
11 Men Maria stod udenfor ved Graven og græd; som hun da græd, kigede hun ind i Graven;
11 Dette sagde han; og derefter siger han til dem: Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg gaaer hen, for at opvække ham af Søvne.
12 Da sagde hans Disciple: Herre! sover han, da vil han blive karsk igjen.
13 Men Jesus talede om hans Død; de Derimod meente, at han talede om den naturlige Søvn.
14 Derfor sagde Jesus da til dem ligefrem: Lazarus er død;
23 Jesus sagde til hende: Din Broder skal opstaae.
38 Og han kom i Synagoge-Forstanderens Huus og saae Bulder og dem, som græd og hylede meget.
39 Og han gik ind og sagde til dem: Hvi larme I og græde? Barnet er ikke dødt, men sover.
14 Og han traadte til og rørte ved Baaren, — men de, som bare, stode stille — og han sagde: Du unge Karl! jeg siger dig: Staa op!
40 Da toge de Jesu Legeme og bandt det i Linklæder med dyrebare Specerier, som Jødernes Skik er at flye Lig til Jorde.
41 Men der var ved det Sted, hvor han blev korsfæstet, en Urtegaard, og i Urtegaarden en ny Grav, i hvilken endnu aldrig Nogen var lagt;
42 der lagde de da Jesum for Jødernes Beredelses-(Dags) Skyld, efterdi Graven var nær.
53 Og han tog det ned og svøbte det i et fiint Linklæde, og lagde det i en Grav, som var huggen i en Klippe, hvor ikke endnu Nogen var lagt.
12 Da kom hans Disciple, og toge Legemet og jordede det; og de kom og forkyndte Jesu det.
1 Jesus kom da sex Dage før Paaske til Bethania, hvor Lazarus var, der havde været død, og hvem han havde opreist fra de Døde.
5 Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.
6 Der han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage paa det Sted, hvor han var.
7 Sidenefter sagde han til Disciplene: Lader os drage til Judæa igjen.
15 Jesus siger til hende: Qvinde! hvi græder du? hvem leder du efter? Hun meente, det var Urtegaardsmanden, og siger til ham: Herre! dersom du haver baaret ham bort, da siig mig, hvor du haver lagt ham, saa vil jeg tage ham.
17 Men Folket, som var med ham, vidnede, at han havde kaldet Lazarus af Graven og opreist ham fra de Døde.
2 Men de fandt Stenen afvæltet fra Graven.
52 Men de græd alle og holdt Veeklage over hende; men han sagde: Græder ikke; hun er ikke død, men hun sover.
53 Og de beloe ham; thi de vidste, at hun var død.
54 Men han drev dem alle ud udenfor, og tog fat paa hendes Haand, og raabte og sagde: Pige, staa op!
2 Og see, der skede et stort Jordskjælv; thi Herrens Engel foer ned af Himmelen, traadte til og væltede Stenen fra Døren, og satte sig paa den.
6 Da kom Simon Peder, som fulgte ham, og gik ind i Graven og saae Linklæderne ligge,
13 Og de sagde til hende: Qvinde! hvi græder du? Hun sagde til dem: Fordi de have taget min Herre bort, og jeg veed ikke, hvor de have lagt ham.
29 Og der hans Disciple hørte det, kom de og toge hans Legeme op og lagde det i en Grav.