Matteus 28:4
Men Vogterne skjælvede af Frygt for ham og bleve ligesom døde.
Men Vogterne skjælvede af Frygt for ham og bleve ligesom døde.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Men der Ugen var ude, da det lysnede til den første (Dag) i Ugen, kom Maria Magdalena og den anden Maria, for at besee Graven.
2 Og see, der skede et stort Jordskjælv; thi Herrens Engel foer ned af Himmelen, traadte til og væltede Stenen fra Døren, og satte sig paa den.
3 Men hans Skikkelse var ligesom Lynet, og hans Klædebon hvidt som Snee.
4 Og det skede, der de vare tvivlraadige derover, see, da stode to Mænd hos dem i skinnende Klæder.
5 Men der de bleve bange og bøiede Ansigtet til Jorden, sagde de til dem: Hvi lede I efter den Levende iblandt de Døde?
5 Men Engelen svarede og sagde til Qvinderne: Frygter I ikke! thi jeg veed, at I lede efter Jesum, den Korsfæstede.
6 Han er ikke her; thi han er opstanden, saasom han haver sagt. Kommer hid, seer Stedet, hvor Herren laae.
7 Og gaaer hastigen hen og siger hans Disciple, at han er opstanden fra de Døde; og see, han gaaer forud for eder til Galilæa, der skulle I see ham. See, jeg haver sagt eder det.
8 Og de gik hastelig ud af Graven med Frygt og stor Glæde, og løb for at bebude hans Disciple det.
9 Men der de gik at bebude hans Disciple det, see, da mødte Jesus dem og sagde: Hil være eder! men de traadte til, og omfavnede hans Fødder og tilbade ham.
10 Da sagde Jesus til dem: Frygter ikke! gaaer hen, bebuder mine Brødre, at de gaae hen til Galilæa, og der skulle de see mig.
11 Men der de gik hen, see, da kom Nogle af Vagten ind i Staden og forkyndte de Ypperstepræster alt det, som var skeet.
12 Og de forsamledes med de Ældste og holdt et Raad, og gave Stridsmændene mange Sølvpenninge,
13 og sagde: Siger: Hans Disciple kom om Natten og stjal ham, da vi sov.
14 Og dersom Landshøvdingen faaer det at høre, ville vi stille ham tilfreds og holde eder angerløse.
3 Og de sagde til hverandre: Hvo skal vælte os Stenen fra Døren paa Graven?
4 Og der de saae hen, bleve de vaer, at Stenen var fravæltet; thi den var meget stor.
5 Og de gik ind i Graven og saae en ung Karl sidde ved den høire Side, iført et langt hvidt Klædebon; og de forfærdedes saare.
6 Men han sagde til dem: Forfærdes ikke; I lede efter Jesum den Nazaræer, som var korsfæstet; han er opstanden, han er ikke her; see, der er Stedet, hvor de lagde ham.
7 Men gaaer bort, siger hans Disciple og Peder, at han gaaer hen i Forveien for eder til Galilea; der skulle I see ham, saasom han haver sagt eder.
8 Og de gik hasteligen ud og flyede fra Graven; men Bævelse og Forfærdelse betog dem, og de sagde Ingen Noget, thi de frygtede.
37 Da forfærdedes de og betoges af Frygt, og meente, at de saae en Aand.
54 Men Høvedsmanden og de, som vare med ham og holdt Vagt over Jesum, der de saae det Jordskjælv og hvad der skede, frygtede de saare og sagde: Sandelig, denne var Guds Søn!
14 da kom Frygt og Bævelse paa mig, og forskrækkede meget mine Been.
6 Og der Disciplene hørte det, faldt de paa deres Ansigt og frygtede saare.
7 Og Jesus traadte frem, rørte ved dem og sagde: Staaer op og frygter ikke!
26 naar Menneskene forsmægte af Frygt og af de Tings Forventelse, som skulle komme over Jorderige; thi Himmelens Kræfter skulle røres.
64 Befal derfor, at man med Flid forvarer Graven indtil den tredie Dag, at hans Disciple ikke skulle komme om Natten og stjæle ham, og sige til Folket: Han er opreist fra de Døde; og den sidste Forførelse skal blive værre end den første.
65 Men Pilatus sagde til dem: Der have I Vagten; gaaer hen, forvarer med Flid, som I (bedst) vide.
66 Men de gik hen og med Flid forvarede Graven ved Vagten, der de havde forseglet Stenen.
9 Og see, Herrens Engel stod for dem, og Herrens Klarhed skinnede om dem, og de frygtede saare.
22 Saa have og nogle af vore Qvinder forskrækket os, da de vare aarle ved Graven;
23 og der de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de og havde seet et Syn af Engle, hvilke sige, at han lever.
24 Og Nogle af dem, som vare med os, gik hen til Graven og fandt det saaledes, som og Qvinderne havde sagt; men ham saae de ikke.
26 Og der Disciplene saae ham vandre paa Søen, bleve de forskrækkede og sagde: Det er et Spøgelse; og de raabte af Frygt.
5 Thi see, Kongerne vare forsamlede, de droge forbi tilsammen.
12 og hun saae to Engle sidde i hvide (Klæder), een ved Hovedet og een ved Fødderne, der hvor Jesu Legeme havde ligget.
11 Og en stor Frygt kom over den ganske Menighed og over Alle, som dette hørte.
12 Og da Zacharias saae ham, forfærdedes han, og Frygt faldt paa ham.
40 Og han sagde til dem: Hvi ere I saa frygtagtige? hvorledes have I ikke Tro?
41 Og de frygtede saare og sagde til hverandre: Hvo er da denne, at baade Veiret og Søen ere ham lydige?
51 Og see, Forhænget i Templet splittedes i to, fra det Øverste indtil det Nederste, og Jorden skjalv, og Klipperne revnede,
52 og Gravene oplodes, og mange af de hensovne Helliges Legemer opstode;
44 Men Pilatus forundrede sig over, at han skulde allerede være død,
28 Og frygter ikke for dem, som slaae Legemet ihjel, men kunne ikke slaae Sjælen ihjel; men frygter heller for Den, som kan fordærve baade Sjæl og Legeme i Helvede.
2 Men de fandt Stenen afvæltet fra Graven.
5 Men jeg vil vise eder, for hvem I skulle frygte: Frygter for den, som haver Magt til, efterat han haver slaaet ihjel, at kaste i Helvede; ja, jeg siger eder: Frygter for ham.
50 — Thi de saae ham alle og bleve forskrækkede. — Og han talede strax med dem og sagde til dem: Værer frimodige! det er mig, frygter ikke.
6 Thi han vidste ikke, hvad han talede; thi de vare heel forfærdede.