Matteus 27:51
Og see, Forhænget i Templet splittedes i to, fra det Øverste indtil det Nederste, og Jorden skjalv, og Klipperne revnede,
Og see, Forhænget i Templet splittedes i to, fra det Øverste indtil det Nederste, og Jorden skjalv, og Klipperne revnede,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
37Men Jesus raabte med høi Røst og udgav Aanden.
38Og Forhænget i Templet splittedes i to fra det øverste indtil det Nederste.
39Men Høvedsmanden, som stod hos tvært over for ham og saae, at han udgav Aanden med saadant Raab, sagde: Sandelig var dette Menneske Guds Søn.
44Men det var ved den sjette Time, og der blev et Mørke over det ganske Land indtil den niende Time.
45Og Solen blev formørket, og Forhænget i Templet splittedes midt ad.
46Og Jesus raabte med høi Røst og sagde: Fader! jeg vil befale min Aand i dine Hænder; og der han dette sagde, udgav han Aanden.
47Men der Høvedsmanden saae det, som skede, prisede han Gud og sagde: I Sandhed, dette Menneske var retfærdigt.
50Men Jesus raabte atter med høi Røst og udgav Aanden.
52og Gravene oplodes, og mange af de hensovne Helliges Legemer opstode;
53og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse, og kom ind i den hellige Stad og aabenbaredes for Mange.
54Men Høvedsmanden og de, som vare med ham og holdt Vagt over Jesum, der de saae det Jordskjælv og hvad der skede, frygtede de saare og sagde: Sandelig, denne var Guds Søn!
45Men fra den sjette Time blev Mørkhed over den ganske Jord indtil den niende Time.
46Men ved den niende Time raabte Jesus med høi Røst og sagde: Eli! Eli! Lama Sabachtani? det er: Min Gud! min Gud! hvorfor haver du forladt mig?
63Da sønderrev den Ypperstepræst sine Klæder og sagde: Hvad have vi længere Vidner behov?
14Og Himmelen veg bort som et Haandskrift, der sammenrulles, og hvert Bjerg og hver Ø flyttedes fra deres Steder.
19Landet skal aldeles sønderslaaes, Landet skal aldeles sønderrives, Landet skal aldeles bevæges.
1Men der Ugen var ude, da det lysnede til den første (Dag) i Ugen, kom Maria Magdalena og den anden Maria, for at besee Graven.
2Og see, der skede et stort Jordskjælv; thi Herrens Engel foer ned af Himmelen, traadte til og væltede Stenen fra Døren, og satte sig paa den.
59Og Joseph tog Legemet og svøbte det i et reent fiint Linklæde,
60og lagde det i sin nye Grav, hvilken han havde ladet hugge i en Klippe, og væltede en stor Steen for Døren paa Graven, og gik bort.
33Men der den sjette Time var kommen, blev der et Mørke over det ganske Land indtil den niende Time.
34Og ved den niende Time raabte Jesus med høi Røst og sagde: Eloi! Eloi! Lama Sabachtani? det er udlagt: Min Gud! min Gud! hvorfor haver du forladt mig?
19Og Guds Tempel blev opladt i Himmelen, og hans Pagtes Ark blev seet i hans Tempel; og der kom Lyn og Røster og Tordener og Jordskjælv og stor Hagel.
4Men Vogterne skjælvede af Frygt for ham og bleve ligesom døde.
18Og der skede Røster og Tordener og Lyn, og der skede et stort Jordskjælv, saadant, som ikke haver været fra den Tid, at Menneskene bleve til paa Jorden, et saadant Jordskjælv saa stort.
45og han kaldte Høvedsmanden og spurgte ham, om han havde været længe død; og der han fik det at vide af Høvedsmanden, skjenkede han Joseph Legemet.
46Og denne kjøbte et fiint Linklæde og tog ham ned og svøbte ham i det fine Linklæde, og lagde ham i en Grav, som var udhuggen i en Klippe, og væltede en Steen for Døren paa Graven.
19Jesus svarede og sagde til dem: Nedbryder dette Tempel, og inden tre Dage vil jeg opreise det.
30Der Jesus da havde taget Eddiken, sagde han: Det er fuldbragt, og bøiede Hovedet og overgav Aanden (til Gud).
12Og jeg saae, at det oplod det sjette Segl, og see, der skede et stort Jordskjælv, og Solen blev sort som en Haarsæk, og Maanen blev som Blod.
23Der Stridsmændene da havde korsfæstet Jesum, toge de hans Klæder, — og gjorde fire Parter, een Part for hver Stridsmand — saa og Kjortelen; men Kjortelen var usyet, vævet fra øverst heel igjennem.
24Da sagde de til hverandre: Lader os ikke sønderrive den, men kaste Lod om den, hvis den skal være; paa det Skriften skulde fuldkommes, som siger: De delede mine Klæder mellem sig og kastede Lod om min Kjortel. Dette gjorde da Stridsmændene.
21Men han talede om sit Legems Tempel.
65Da sønderrev den Ypperstepræst sine Klæder og sagde: Han haver bespottet Gud; hvad have vi længere Vidner behov? See, nu have I hørt hans Guds-Bespottelse.
35Men de, som havde korsfæstet ham, skiftede hans Klæder og kastede Lod om dem, at det skulde fuldkommes, som er sagt af Propheten: De skiftede mine Klæder mellem sig og kastede Lod om mit Klædebon.
21til at komme i Klippernes Kløfter, i Steenklippernes Huler for Herrens frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld, naar han gjør sig rede til at forfærde Jorden.
2Men Jesus sagde til dem: See I ikke alt dette? Sandelig siger jeg eder: Her skal ikke lades Steen paa Steen, som jo skal nedbrydes.
26hvis Røst da bevægede Jorden; men nu har han lovet, sigende: Endnu eengang ryster jeg ikke aleneste Jorden, men og Himmelen.
27Men dette "endnu eengang" giver tilkjende, at de Ting, der bevæges, skulle omskiftes, efterdi de ere gjorte, paa det at de, der ikke bevæges, skulle blive ved.
24Jeg saae Bjergene, og see, de bævede, og alle Høiene skjælvede.
6(Angaaende) disse Ting, som I see, da skulle de Dage komme, paa hvilke der ikke skal lades Steen paa Steen, som jo skal nedbrydes.
25og Himmelens Stjerner skulle nedfalde, og de Kræfter, som ere i Himlene, skulle røres.
4Og der de saae hen, bleve de vaer, at Stenen var fravæltet; thi den var meget stor.
54Og det var Beredelsens Dag, og Sabbaten stundede til.
2Og Jesus svarede og sagde til ham: Seer du disse store Bygninger? der skal ikke lades Steen paa Steen, som jo skal nedbrydes.
31Og det skede, der han havde fuldendt at tale alle disse Ord, da revnede Jorden, som var under dem.
27Der Samuel vendte sig omkring til at gaae, da holdt han fast ved Fligen af hans kappe, og den blev reven.
26naar Menneskene forsmægte af Frygt og af de Tings Forventelse, som skulle komme over Jorderige; thi Himmelens Kræfter skulle røres.
5Og derefter saae jeg, og see, Vidnesbyrdets Tabernakels Tempel i Himmelen blev opladt;
37Da forfærdedes de og betoges af Frygt, og meente, at de saae en Aand.