Johannes 19:30

Original Norsk Bibel 1866

Der Jesus da havde taget Eddiken, sagde han: Det er fuldbragt, og bøiede Hovedet og overgav Aanden (til Gud).

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Joh 17:4 : 4 Jeg haver forherliget dig paa Jorden; jeg haver fuldkommet den Gjerning, som du haver givet mig, at jeg skulde gjøre.
  • Mark 15:37 : 37 Men Jesus raabte med høi Røst og udgav Aanden.
  • Fil 2:8 : 8 og da han fandtes i Skikkelse som et Menneske, fornedrede han sig selv, saa han blev lydig indtil Døden, ja Korsets Død.
  • Kol 2:14-17 : 14 og udslettede den Haandskrift, som os angik, med dens Anordninger, hvilken var os imod, og borttog den, idet han naglede den til Korset, 15 og afvæbnede Fyrstendømmerne og Magterne, og viste dem aabenbarligen til Skue, der han førte dem i Triumph ved sig selv. 16 Derfor dømme Ingen eder i Mad eller i Drikke, eller i Henseende til en Høitid eller Nymaane eller Sabbater, 17 hvilke ere en Skygge af det, som skulde komme, men Legemet er Christi.
  • Luk 23:46 : 46 Og Jesus raabte med høi Røst og sagde: Fader! jeg vil befale min Aand i dine Hænder; og der han dette sagde, udgav han Aanden.
  • Matt 27:50 : 50 Men Jesus raabte atter med høi Røst og udgav Aanden.
  • Jes 53:10 : 10 Men Herren havde Behagelighed til at knuse ham med Sygdom; naar han haver givet sit Liv til et Skyldoffer, skal han see Sæd (og) forlænge (sine) Dage, og Herrens Behagelighed skal lykkes ved hans Haand.
  • Dan 9:24 : 24 Der ere halvfjerdsindstyve Uger bestemte over dit Folk og over din hellige Stad, til at forhindre Overtrædelsen, og til at besegle Synder, og til at forsone Misgjerning, og til at lade komme en evig Retfærdighed, og til at besegle Synet og Propheten, og til at salve det Allerhelligste.
  • Sal 22:15 : 15 Jeg er udøst som Vand, og alle mine Been adskille sig; mit Hjerte er som Vox, der smeltes midt i mit Liv.
  • Joh 10:11 : 11 Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde sætter sit Liv til for Faarene.
  • Rom 10:4 : 4 Thi Christus er Lovens Ende til Retfærdighed for hver den, som troer.
  • Joh 10:18 : 18 Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det af mig selv til. Jeg haver Magt at sætte det selv til, og haver Magt at tage det igjen. Denne Befaling annammede jeg af min Fader.
  • Matt 20:28 : 28 Ligesom Menneskens Søn er ikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og at give sit Liv til en Igjenløsning for Mange.
  • Jes 53:12 : 12 Derfor vil jeg give ham Deel iblandt Mange, og han skal dele de Stærke som et Bytte, derfor at han udtømmede sin Sjæl til Døden og blev talt iblandt Overtrædere; og han, han bar Manges Synd, og han skal bede for Overtræderne.
  • 1 Mos 3:15 : 15 Og jeg vil sætte Fjendskab imellem dig og imellem Qvinden, og imellem din Sæd og imellem hendes Sæd; den samme skal sønderknuse dit Hoved, men du, du skal sønderknuse hans Hæl.
  • Dan 9:26 : 26 Men efter de to og tredsindstyve Uger skal Christus udryddes, og (der skal) Ingen (være) for ham; og en Fyrstes Folk, som kommer, skal fordærve Staden og Helligdommen, og Enden derpaa (skal komme som) med et Vandskyl, og indtil Krigens Ende ere Ødelæggelser bestemte.
  • Sak 13:7 : 7 O Sværd! vaagn op over min Hyrde og over den Mand, (som er) min Næste, siger den Herre Zebaoth; slaa Hyrden, og Hjorden skal adspredes, og jeg vil omvende min Haand over de Smaae.
  • Hebr 2:14-15 : 14 Efterdi da Børnene ere deelagtige i Kjød og Blod, er han iligemaade bleven deelagtig deri, paa det at han ved Døden skulde gjøre den magtesløs, som havde Dødens Vælde, det er Djævelen, 15 og befrie dem, saa mange som formedelst Dødens Frygt vare under Trældom al deres Livs Tid.
  • Hebr 9:11-14 : 11 Men da Christus kom, en Ypperstepræst for det tilkommende Gode, gik han igjennem et større og fuldkomnere Tabernakel, hvilket ikke er gjort med Hænder, det er, som ikke er af denne Skabning, 12 hverken ved Blod af Bukke eller Kalve, men ved sit eget Blod, eengang ind i Helligdommen og fandt en evig Forløsning. 13 Thi dersom Blod af Øxne og Bukke og Asken af en Qvie, hvormed de Urene bestænkes, helliger til Kjødets Reenhed, 14 hvor meget mere maa da Christi Blod, som formedelst en evig Aand offrede sig selv som et ulasteligt Offer for Gud, rense eders Samvittighed fra døde Gjerninger til at tjene den levende Gud.
  • Hebr 12:2 : 2 idet vi see hen til Troens Begynder og Fuldkommer, Jesum, hvilken istedet for den Glæde, han havde for sig, led taalmodigen Korset, idet han foragtede Forhaanelsen, og sidder nu ved høire Side af Guds Throne.
  • Matt 3:15 : 15 Men Jesus svarede og sagde til ham: Tilsted det nu; thi saaledes bør det os at fuldkomme al Retfærdighed. Da tilstedte han ham.
  • Joh 4:34 : 34 Jesus sagde til dem: Min Mad er, at jeg gjør hans Villie, som mig udsendte, og fuldkommer hans Gjerning.
  • Joh 19:28 : 28 Derefter, da Jesus vidste, at Alting var nu fuldbragt, paa det Skriften skulde fuldkommes, sagde han: Jeg tørster.
  • Rom 3:25 : 25 hvilken Gud haver fremstillet til en Naadestol formedelst Troen paa hans Blod, for at vise sin Retfærdighed ved de forhen under Guds Langmodighed begangne Synders Forladelse,
  • 1 Kor 5:7 : 7 Derfor udrenser den gamle Suurdeig, at I kunne være en ny Deig, ligesom I ere usyrede; thi og for os er vort Paaskelam slagtet, Christus.
  • Hebr 9:22-10:14 : 22 Og næsten Alt bliver efter Loven renset med Blod, og uden Blods Udgydelse skeer ikke Forladelse. 23 Altsaa var det fornødent, at Afbildningerne af de himmelske Ting skulde renses derved, men de himmelske Ting selv ved bedre Offere end disse. 24 Thi Christus gik ikke ind i en Helligdom, gjort med Hænder, som (kun) er et Billede af den sande, men i Himmelen selv, for nu at aabenbares for Guds Ansigt for os; 25 ikke heller for at han flere Gange skulde offre sig selv, ligesom den Ypperstepræst hvert Aar gaaer ind i Helligdommen med fremmed Blod; 26 — ellers burde det ham ofte at have lidt fra Verdens Grundvold blev lagt — men nu er han eengang ved Tidernes Fuldendelse aabenbaret for at afskaffe Synden ved sit Offer. 27 Og ligesom det er Menneskene beskikket eengang at døe, men derefter Dommen, 28 saaledes er og Christus eengang offret for at borttage Manges Synder; anden Gang skal han, uden (at være) Syndoffer, sees af dem, som forvente ham til Saliggjørelse. 1 Thi Loven, som haver ikkun en Skygge af de tilkommende Goder og ikke Tingenes Billede selv, kan aldrig ved de samme aarlige Offere, hvilke de bestandigen frembære, gjøre dem fuldkomne, som fremkomme (med dem). 2 Ellers maatte jo disse Offere have ophørt, efterdi de Offrende ikke mere vilde havt nogen Bevidsthed om Synder, naar de eengang vare rensede. 3 Men ved Offerne skeer aarligen Syndernes Ihukommelse. 4 Thi det er umuligt, at Blod af Øxne og Bukke kan borttage Synder. 5 Derfor siger han, idet han indtræder i Verden: Slagtoffer og Madoffer vilde du ikke, men et Legeme beredte du mig; 6 Brændoffere og Syndoffere havde du ikke Behag i. 7 Da sagde jeg: See, jeg kommer — der er skrevet om mig i Bogens Rolle — for at gjøre, Gud! din Villie. 8 Da han først havde sagt: Slagtoffer og Madoffer og Brændoffere og Syndoffere vilde du ikke, havde ei heller Behag i dem, — hvilke frembæres efter Loven — 9 saa sagde han: See, jeg kommer for at gjøre, Gud! din Villie. Han ophæver det Første for at sætte det Andet. 10 Ved hvilken Villie vi ere helliggjorte formedelst Jesu Christi Legemes Offrelse den ene Gang. 11 Og hver Præst staaer daglig for at tjene og for at offre mange Gange de samme Offere, hvilke aldrig kunne borttage Synder; 12 men han, der han havde offret eet Offer for Synderne, sidder han for stedse hos Guds høire Haand, 13 biende iøvrigt, indtil hans Fjender blive lagte til en Skammel for hans Fødder. 14 Thi med eet Offer haver han for stedse fuldkommet dem, som helliggjøres.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 86%

    28 Derefter, da Jesus vidste, at Alting var nu fuldbragt, paa det Skriften skulde fuldkommes, sagde han: Jeg tørster.

    29 Der stod nu et Kar fuldt af Eddike. Men de fyldte en Svamp med Eddike, og satte den paa en Isopstængel og holdt den til hans Mund.

  • 85%

    34 Og ved den niende Time raabte Jesus med høi Røst og sagde: Eloi! Eloi! Lama Sabachtani? det er udlagt: Min Gud! min Gud! hvorfor haver du forladt mig?

    35 Og Nogle af dem, som stode hos, der de det hørte, sagde de: See, han kalder ad Elias.

    36 Men En løb og fyldte en Svamp med Eddike, og stak den paa et Rør, og gav ham at drikke og sagde: Holdt! lader os see, om Elias kommer for at tage ham ned.

    37 Men Jesus raabte med høi Røst og udgav Aanden.

    38 Og Forhænget i Templet splittedes i to fra det øverste indtil det Nederste.

    39 Men Høvedsmanden, som stod hos tvært over for ham og saae, at han udgav Aanden med saadant Raab, sagde: Sandelig var dette Menneske Guds Søn.

  • 82%

    45 Og Solen blev formørket, og Forhænget i Templet splittedes midt ad.

    46 Og Jesus raabte med høi Røst og sagde: Fader! jeg vil befale min Aand i dine Hænder; og der han dette sagde, udgav han Aanden.

    47 Men der Høvedsmanden saae det, som skede, prisede han Gud og sagde: I Sandhed, dette Menneske var retfærdigt.

  • 81%

    48 Og strax løb En af dem og tog en Svamp og fyldte den med Eddike, og stak den paa et Rør og gav ham at drikke.

    49 Men de Andre sagde: Holdt! lad os see, om Elias kommer og vil frelse ham.

    50 Men Jesus raabte atter med høi Røst og udgav Aanden.

  • 77%

    33 Og der de kom til et Sted, kaldet Golgatha, det er: kaldet Hovedpandested,

    34 da gave de ham Eddike at drikke, blandet med Galde; og der han smagte det, vilde han ikke drikke.

    35 Men de, som havde korsfæstet ham, skiftede hans Klæder og kastede Lod om dem, at det skulde fuldkommes, som er sagt af Propheten: De skiftede mine Klæder mellem sig og kastede Lod om mit Klædebon.

  • 76%

    23 Og de gave ham Viin at drikke med Myrrha udi; men han tog det ikke.

    24 Og der de havde korsfæstet ham, skiftede de hans Klæder og kastede Lod om dem, hvad hver skulde tage.

    25 Men det var den tredie Time, da de korsfæstede ham.

    26 Og der var skrevet en Overskrift om Beskyldningen mod ham (nemlig): Den Jødernes Konge.

  • 29 Men der de havde fuldkommet alle Ting, som ere skrevne om ham, nedtoge de ham af Træet og lagde ham i en Grav.

  • 36 Men og Stridsmændene spottede ham, idet de traadte til og rakte ham Eddike og sagde:

  • 21 Forhaanelse brød mit Hjerte, og jeg er svag; og jeg ventede efter, at Nogen skulde ynkes (derover), men der var Ingen, og efter Trøstere, men jeg fandt ikke (nogen).

  • 72%

    31 Paa det nu at Legemerne ikke skulde blive paa Korset Sabbaten over, efterdi det var Beredelsens (Dag), — thi denne Sabbatsdag var stor — bade Jøderne Pilatus, at deres Been maatte brydes, og de nedtages.

    32 Da kom Stridsmændene og brøde Benene paa den Første og den Anden, som vare korsfæstede med ham.

    33 Men da de kom til Jesum, og de saae, at han var allerede død, brøde de ikke hans Been.

    34 Men en af Stridsmændene stak ham i Siden med et Spyd, og strax udgik Blod og Vand.

  • 72%

    16 Da overantvordede han ham derfor til dem for at korsfæstes. Men de toge Jesum og førte ham bort.

    17 Og han bar sit Kors og gik ud til det Sted, som kaldes Hovedpandested, hvilket kaldes paa Ebraisk Golgatha,

    18 hvor de korsfæstede ham og to Andre med ham, En paa hver Side, men Jesum midt imellem.

    19 Men Pilatus havde og skrevet en Overskrift og sat den paa Korset. Men der var skrevet: Jesus Nazaræus, den Jødernes Konge.

    20 Denne Overskrift læste da mange af Jøderne; thi det Sted, hvor Jesus blev korsfæstet, var nær Staden, og den var skreven paa Ebraisk, Græsk og Latin.

    21 Da sagde Jødernes Ypperstepræster til Pilatus: Skriv ikke: Den Jødernes Konge, men, at han sagde: Jeg er Jødernes Konge.

    22 Pilatus svarede: Hvad jeg skrev, det skrev jeg.

  • 32 — at Jesu Ord skulde fuldkommes, hvilke han sagde, der han gav tilkjende, hvilken Død han skulde døe.

  • 32 Den Christus, den Israels Konge, stige nu ned af Korset, at vi kunne see og troe! Og de, som vare korsfæstede med ham, forhaanede ham.

  • 23 Og han tog Kalken, takkede og gav dem den; og de drak alle deraf.

  • 46 Men ved den niende Time raabte Jesus med høi Røst og sagde: Eli! Eli! Lama Sabachtani? det er: Min Gud! min Gud! hvorfor haver du forladt mig?

  • 27 Og han tog Kalken og takkede, gav dem (den) og sagde: Drikker alle deraf;

  • 20 og hvorledes de Ypperstepræster og vore Øverster have overantvordet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.

  • 70%

    28 Og Skriften blev fuldkommet, som siger: Han er regnet blandt Overtrædere.

    29 Og de, der gik forbi, bespottede ham, og rystede med deres Hoveder og sagde: Tvi dig! du, som nedbryder Templet og bygger det i tre Dage.

    30 Frels dig selv og stig ned af Korset.

  • 4 Jeg haver forherliget dig paa Jorden; jeg haver fuldkommet den Gjerning, som du haver givet mig, at jeg skulde gjøre.

  • 38 Men der var og en Overskrift (sat) over ham, skreven paa Græsk og Latin og Ebraisk: Denne er den Jødernes Konge.

  • 34 Men Jesus sagde: Fader, forlad dem! thi de vide ikke, hvad de gjøre. Men de skiftede hans Klæder og kastede Lod (om dem).

  • 1 Og det skede, der Jesus havde endt alle disse Ord, sagde han til sine Disciple:

  • 33 — Men han sagde dette for at betegne, hvad Død han skulde døe. —

  • 45 og han kaldte Høvedsmanden og spurgte ham, om han havde været længe død; og der han fik det at vide af Høvedsmanden, skjenkede han Joseph Legemet.